23. juni 2022 er det 75 år siden, at 37 psykologer gik sammen om at grundlægge Dansk Psykolog Forening med Jesper Florander som formand (1947-1952). I anledning af det skarpe hjørne bringer Fagmagasinet P en række artikler, der på hver sin måde illustrerer, hvordan psykologien udvikler sig og gavner samfundet. I dag tæller Dansk Psykolog Forening over 11.000 medlemmer, der arbejder i det private, liberale og offentlige Danmark som medarbejdere, ledere samt selvstændige med organisationspsykologiske virksomheder og privatpraksisklinikker.
Siden Dansk Psykolog Forening blev oprettet kort efter Anden Verdenskrig, har den psykologiske videnskab undergået store forandringer. Videnskabsmænd og -kvinder har udformet og afprøvet teorier, som har givet ny indsigt. Og denne nye viden har for sin part inspireret behandlingen og den terapeutiske praksis.
Fagmagasinet P har i anledning af foreningens jubilæum bedt et antal danske eksperter på området om hjælp til at sammenstykke og kommentere en liste over 10 fyrtårne inden for international psykologi de seneste cirka 75 år.
Listen er langtfra fuldstændig. Hvilket også fremgår af den supplerende liste i den tilhørende boks med yderligere 20 kloge hoveder inden for psykologien. Mange vil sikkert mene, at flere af disse forskere hører til i top 10. Samtidig er heller ikke denne supplerende liste komplet.
Men her følger de 10 udvalgte. Personerne er præsenteret i alfabetisk rækkefølge.
Albert Bandura, som døde i fjor, var en canadisk-amerikansk psykolog og mangeårig professor på Stanford University. Han udformede den sociale indlæringsteori.
Albert Bandura gennemførte det skelsættende Bobo-dukke-eksperiment i 1961, hvor voksne deltagere for øjnene af førskolebørn mishandlede en oppustelig dukke. Børnene angreb efterfølgende dukken på den samme måde.
– Banduras forskning viste, at menneskers adfærd – også voksnes adfærd – generelt er påvirket af iagttagelsen af andres adfærd, siger Rasmus Hoffmann Birk, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.
Albert Bandura demonstrerede senere, at menneskers adfærd desuden er bestemt af selvopfattelsen.
– Det betyder noget, hvor meget man tror på egne mestringsevner – tankerne og forventningerne herom. På den måde var Bandura en af de teoretikere, der viste en vej ud af behaviorismens idé om, at kun ydre stimuli tæller, siger Rasmus Hoffmann Birk.
Lisa Feldman Barrett (født 1963 i Canada) er en af de mest citerede nye tænkere inden for psykologi. Hun er professor på Northeastern University i Boston og spydspids inden for det relativt unge felt affektiv videnskab. Hun har gjort op med opfattelsen om, at der findes et bestemt antal grundfølelser.
– Barrett viser, at der findes en stor variation i følelser. I stedet for at operere med få standardfølelser bør man i hendes udlægning se på følelser som noget individuelt, der afhænger af hjerne, krop og kontekst, siger Rasmus Hoffmann Birk, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.
Han tilføjer, at ifølge Barrett er følelser er resultat af hjernens konstante fortolkning af indre oplevelser. Og hjernens funktion er snarere forudsigende end reaktiv.
Lisa Feldman Barretts forskning bidrager desuden til en bedre forståelse af mental sundhed samt psykiske lidelser og sygdomme.
David Buss (født 1963) er professor på University of Texas i Austin, og han er en af grundlæggerne af feltet evolutionær psykologi.
– Buss giver psykologien en fælles base, som er en tænkning i funktionalitet. Hvorfor er mennesker bygget sådan? Hvilke formål har det, vi gør? Og hvordan kan vores adfærd knyttes til den menneskelige art? siger Henrik Høgh-Olesen, professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
Henrik Høgh-Olesen vurderer, at Buss’ nye tilgang har hjulpet til at stille helt friske spørgsmål i den psykologiske forskning og undersøge teserne eksperimentelt.
David Buss har i sin egen forskning haft meget fokus på strategier om den menneskelige pardannelse, herunder overvejelser med hensyn til forplantning, sex og status.
I sin nyere forskning har Buss også vendt sig mod den mørke side af menneskets natur – konflikt, vold og drab i parforhold.
Erich Fromm (1900-1980) var en tysk-amerikansk psykolog og sociolog, der tog afsæt i psykoanalysen, men som ud over den personlige karakter fremhævede sociale påvirkningers betydning for dannelsen af personligheden.
– Fromm konstaterede, at det moderne menneske er blevet frigjort af bånd til traditioner, men med friheden er kommet en rodløshed, som giver et behov for ny sikkerhed i tilværelsen og medfører en risiko for at ville underkaste sig autoriteter, siger Henrik Høgh-Olesen, professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
Erich Fromms hovedværker er Flugten fra friheden i 1941 samt Det sunde samfund i 1955, der handlede om menneskets fremmedgørelse i et industrisamfund, der er optaget af produktion og forbrug.
– Fromm udpeger frihed som grundlæggende vigtig, men mener, at friheden skal hvile på moralsk ansvarlighed og trygge fællesskaber, siger Henrik Høgh-Olesen, der betegner Erich Fromm som en hovedskikkelse inden for humanisme.
D.O. Hebb (1904-1985) var en canadisk psykolog, som interesserede sig for fysiologiske aspekter af psykologien, og han har haft stor indflydelse inden for neurovidenskab.
Hebb præsenterede i 1949 i bogform sin teori om ”organiseringen af adfærd”, hvorefter forbindelsen mellem grupperinger af neuroner indvirker på perception og hukommelse.
Det er en viden, som siden er blevet anvendt meget inden for arbejds- og organisationspsykologi.
– Stimuli leverer brændstof til hjernen. Inden for psykoanalysen arbejdede man med ønsket om et lavt spændingsfelt, men Hebb åbner for en ny tankeform om, at mennesket søger spænding, og at der findes et optimalt stimulationsniveau for mennesket, der balancerer mellem forandringsparathed/risikovilje og tryghed/struktur, siger Henrik Høgh-Olesen, professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
– Det er kedeligt at være understimuleret, og det er stressende at være overstimuleret, bemærker Henrik Høgh-Olesen.
Kurt Lewin (1890-1947) var en tysk-amerikansk psykolog, som med inspiration fra gestaltpsykologien formulerede en dynamisk feltteori. Med tiden udvidede han sin individualpsykologi til også at omfatte socialpsykologi, og han stod fadder til gruppedynamikken som forskningsområde og voksenpædagogisk praksisform.
– Studiet af komplekse forandringsprocesser var en fællesnævner for hans livsværk, siger Benedicte Madsen, lektor emeritus på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
Kurt Lewins nøglebegreb var det psykologiske felt – også kaldet ”life space”. Feltet omfatter personens repræsentationer og oplevelser af sig selv og omverdenen.
– I sine udvekslinger med andre mennesker handler personen så at sige gennem sit felt, forklarer Benedicte Madsen.
Kurt Lewin understregede, at det var vigtigt med klarhed om grænser og råderum i ”life space”, og Benedicte Madsen oplyser, at dette har været til stor inspiration i hendes eget konsulentarbejde, som primært handler om at hjælpe klienter til at nå frem til en afklaring.
Dan P. McAdams (født 1954) så behovet for at skabe orden i forudgående personlighedsteorier og -eksperimenter. McAdams, som er professor i psykologi på Northwestern University i Chicago, har følgelig lavet en integreret tilgang til videnskaben om personlighedspsykologi
Dan P. McAdams lancerer tre niveauer af personlighed: Den havende side, som er personens fællesmenneskelige træk. Den gørende side, som er personens tilpasninger baseret på behov og ønsker. Den skabende side, som er personens bestræbelser på at give livet mening.
Den skabende side kaldes også narrativ identitet, og McAdams har i sin forskning blandt andet fokus på narrativ psykologi.
– I stedet for at vælge mellem de tre niveauer integrerer McAdams dem med henvisning til, at alle niveauerne har betydning, men at hvert niveau indebærer en begrænsning. Han er en brobygger, siger Henrik Høgh-Olesen, professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
Stanley Milgram (1933-1984) var en amerikansk socialpsykolog, som var optaget af menneskers lydighed over for autoriteter. Han gennemførte i 1960-1963 et opsigtsvækkende eksperiment, hvor deltagerne blev instrueret af forsøgslederen i at give, hvad de troede var stadigt stærkere stød til et offer. Selv om offeret klagede højlydt over smerte, fortsatte over halvdelen af deltagerne, omend modvilligt, helt til enden og gav et stød på 450 volt, den højeste styrke.
– Det såkaldte Milgram-eksperiment viste, at mennesket vakler mellem en lydighedsmoral og en omsorgsmoral, siger Henrik Høgh-Olesen, professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, om eksperimentet, som blev kritiseret for at udsætte deltagerne for et urimeligt pres.
– Milgram var psykologiens store eksperimentator. Han kunne reducere menneskelige spørgsmål til empirisk afprøvning, siger Henrik Høgh-Olesen.
Han tilføjer, at Milgram desuden var en af de første til at forankre socialpsykologi i den evolutionære udvikling – ”at vi er sociale dyr, som lever efter et hierarkisk princip”.
Ulric Neisser (1928-2012) var en tysk-amerikansk psykolog, som med en bog i 1967 introducerede begrebet kognitiv psykologi. Heri fremførte han, at indre mentale processer har betydning, og at de også kan undersøges og registreres.
– Neisser tog temperaturen på en bevægelse i psykologien, som var i gang, men han kritiserede samtidig forskningsstudier for at foregå i laboratorier og var fortaler for en større grad af økologisk validitet, siger Dorthe Berntsen, professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
Ulric Neisser var en stærk kraft bag etableringen af selvbiografisk hukommelse som et særligt forskningsfelt.
– Neisser mente, at vi skal ud i den virkelige verden og se, hvad folk husker om deres liv og hverdag, siger Dorthe Berntsen, som er leder af CON AMORE – Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning.
Ulric Neisser argumenterede efter hendes opfattelse overbevisende for, at erindring er en rekonstruktion af fortiden – ikke et præcist billede af fortiden.
B.F. Skinner (1904-1990) var amerikaner og en af de mest indflydelsesrige psykologer efter Anden Verdenskrig. Han er blandt behaviorismens pionerer.
Skinner mente, at den menneskelige adfærd er bestemt af respons på stimuli i omgivelserne. Han lavede en række forsøg med især rotter og duer om såkaldt operant betingning.
– Ifølge Skinner er vores oplevelse af indre liv irrelevant for at forstå adfærd. Miljøfaktoren er afgørende. Vi agerer i forhold til, hvordan vi hidtil er blevet belønnet eller straffet for bestemte handlinger. Og også private begivenheder er indlært adfærd, siger Rasmus Hoffmann Birk, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.
B.F. Skinner deltog aktivt i samfundsdebatten og fremførte også i den forbindelse, at operant betingning kunne anvendes i terapi til at styrke en ønsket adfærd.
– Skinner blev kritiseret for at have en deterministisk tilgang til mennesket, der overså betydningen af det indre liv, siger Rasmus Hoffmann Birk.
Mary Ainsworth
Udviklingspsykolog, som arbejdede videre med tilknytningsteorien.
Solomon Asch
Socialpsykolog, som lavede eksperimenter om konformitet og gruppepres.
Aaron Beck
Psykiater, som udviklede teorien om kognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi.
John Bowlby
Psykolog og psykiater, som havde fokus på børns udvikling og var ophav til tilknytningsteorien.
Jerome Bruner
Psykolog, som ydede bidrag på flere felter, heriblandt kognitiv psykologi og læringsteori.
Leda Cosmides
Psykolog, som sammen med sin mand, John Tooby, har været med til at udvikle feltet evolutionær psykologi.
Albert Ellis
Psykolog, som udviklede den kognitive adfærdsterapiform REBT, der er forankret i psykoanalysen.
Erik H. Erikson
Psykoanalytiker, som lancerede teorier om identitetsdannelse og livslang udvikling af personligheden.
Leon Festinger
Psykolog, som er mest kendt for sin teori om kognitiv dissonans inden for socialpsykologien.
Daniel Kahneman
Psykolog, som har undersøgt processen om at foretage en bedømmelse og træffe en beslutning. Modtager af Nobelprisen i 2002.
Lawrence Kohlberg
Psykolog, som var pioner inden for moralpsykologi.
Jacques Lacan
Psykiater, som fremførte, at det ubevidste er struktureret som sprog, hvilket psykoanalysen bør tilpasses til.
Christina Maslach
Socialpsykolog, som har påvist, hvor arbejdsmæssig belastning kan føre til udbrændthed.
Abraham H. Maslow
Personlighedspsykolog, som præsenterede behovspyramiden, hvorefter nogle menneskelige behov er stærkere end andre.
Rollo May
Psykolog, som havde en særlig eksistentialistisk-humanistisk tilgang til psykologi og terapi.
David McClelland
Psykolog, som udarbejdede en model om menneskelig motivation baseret på præstationer, tilknytning og magt.
Jean Piaget
Udviklingspsykolog, som blandt andet fremsatte en indflydelsesrig teori om kognitiv læring.
Carl R. Rogers
Psykolog, som er mest kendt for sin humanistiske og såkaldt klientbaserede tilgang til psykologi og psykoanalyse.
Stanley Schachter
Psykolog, som var med til at udvikle den såkaldte to-faktor-teori om følelser som en fysiologisk tilstand og en kognitiv tolkning af denne tilstand.
Philip G. Zimbardo
Psykolog, som er mest kendt for Stanford-fængselseksperimentet om de psykologiske virkninger af oplevelser af magt.
