Erhvervspsykolog Thomas Lundby har tilhørernes fulde opmærksomhed under oplægget om modig ledelse.
Foran ham i mødelokalet på Scandic Copenhagen sidder 22 psykologer fra Sektionen for ledere, heraf to fra Jylland, der har faglig temadag efterfulgt af generalforsamling i sektionen og middag med socialt samvær.
Mens novemberregnen siler ned udenfor, taler Thomas Lundby fra konsulenthuset IMPAQ om copingstrategier – de værktøjer, vi bruger for at klare skærene – og i denne sammenhæng i tilspidsede ledelsessituationer.
Psykologerne har summet over spørgsmålet: Hvilke copingstrategier har du? En erfaring, du gerne vil dele i plenum om ”modig ledelse”? Og den første til at række hånden op er Kristoffer Petterson, der arbejder som ledende neuropsykolog på Afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet.
– I tilspidsede situationer forsøger jeg at minde mig selv om, at nu skal du være undersøgende og analytisk. Den analytiske tilgang er en god måde at bevare roen på for mig som leder.
En anden psykolog supplerer:
– Jeg arbejder med at nedskrive mit ledelsesgrundlag. Det er et godt anker. Det er en måde at holde fast i sig selv på under stormvejr. Man bliver nødt til at tro på et højere formål.
Ved frokostbordet fortæller Kristoffer Petterson om sit engagement i Sektionen for ledere, hvor han også er næstformand:
– Som så mange andre her har jeg også været på lederuddannelser og kurser og workshops om ledelse, men dette er noget andet. Her har vi et fagligt fællesskab med nogle helt særlige ting, vi har til fælles. Vi er jo ude i nogle nicheforhold, det her med at være leder for psykologer.
DP er opdelt i kredse, sektioner, selskaber og netværk. Her møder du andre medlemmer i foreningen og debatterer lokale, ansættelsesretlige og faglige spørgsmål.
Du er i kraft af dit medlemskab af foreningen allerede medlem af flere netværk, og du har selv mulighed for at tilmelde dig og oprette nye netværk.
Foreningen har i alt 16 kredse, 8 sektioner og nu 33 faglige selskaber og netværk, som også går under navnet de decentrale enheder.
Dette er alle enheder af DP, som selvstændigt arrangerer kurser, netværksdage, fyraftensmøder m.m., og du kan deltage i det omfang, du har lyst.
Du kan også engagere dig i de forskellige kredses, sektioners og selskabers styrelser og få indflydelse på, hvad der skal ske og arrangeres.
Interesseret? Læs mere på DP’s hjemmeside.
Over for ham sidder Louise Stauning, der er afdelingsleder i neuropsykologisk afdeling på Filadelfia.
– Ja, hvorfor bruge tid på frivilligt arbejde, når man i sagens natur bestrider travle stillinger, som nogle gange griber ind i fritiden? Det skyldes for mit vedkommende, at det er enormt meningsfyldt at have et fællesskab, hvor man kan være fælles om det at være psykologfaglig leder, som kan være et ensomt sted at stå.
Formanden i sektionen er Malene Hein Damgaard, der er chefpsykolog i Frederiksberg Kommune og daglig leder af en afdeling på omkring 60 medarbejdere på børne – og ungeområdet.
Hendes oplevelse er, at fagforeningen er blevet langt mere opmærksom på at hjælpe de faglige netværk, og hun fremhæver ”værktøjskassen” på dp.dk.
– Det manglede vi helt vildt tidligere, hvor vi kunne famle rundt og bruge mere tid på at forstå, hvordan vi skulle navigere end det faglige indhold. Værktøjskassen gør det ganske enkelt nemmere at løse sin opgave som frivillig, siger Malene Hein Damgaard.
Hun fortæller, at sektionen vil blive ved med at kæmpe for, at psykologer i ledelse hører til i Dansk Psykolog Forening, selvom ”vi nogle gange synes, at vi skal kæmpe en lille smule for vores plads”.
– Der hersker lidt en fortælling om, at når man bliver leder, så er man ikke længere rigtig psykolog. Så giver man slip på sit fag. Det synes jeg er helt forkert. Vi er blot en lille gruppe i fagforeningen; det ved jeg godt. Men det er vigtigt at bevare denne sektion – som en levende sektor. For at sikre at ledere har en plads i DP.
Snevejret har skabt trafikale problemer i store dele af Danmark og betyder, at aftenens oplægsholder i Kreds MIDTVESTjylland er lettere forsinket.
22 psykologer er samlet til en faglig og social aften på Café Utopia i det centrale Holstebro, hvor forsinkelsen har givet dem lidt ekstra tid til at tale sammen over den sprøde juleand på tallerknerne.
Deltagerlisten tæller ellers 28, men seks har måttet melde afbud på grund af de glatte veje.
Blandt de fremmødte er den privatpraktiserende psykolog Jens Christian Juul, der sidder i styrelsen.
– Det er fællesskabet, der trækker. Når man er i privatpraksis, så kan det blive lidt småt og indspist, så det er rart at komme ud og møde sine fagfæller og samtidig have noget at mødes om. Det er som at stå og sparke dæk – bare på et fagligt plan, siger Jens Christian Juul.
Til venstre for ham sidder Marianne Bernstorff fra Videnscenter for børn og unge, som er formand i kredsen og om lidt vil byde velkommen, da Lars Bjerggaard – aftenens oplægsholder – er nået frem.
– Det, vi længe har kæmpet for, er at bevare kredsene, og vi oplever en anden åbenhed, efter Dea er blevet forperson i foreningen. Vi oplever også en anden opmærksomhed på, at vi frivillige faktisk bruger en del tid på planlægning af en aften som denne og andre kredsmøder. Herude (i Vestjylland, red.) ligger vi langt fra DP, men det faglige binder os sammen, og vi har brug for DP’s sekretariat for at kunne lave lokale ting, siger Marianne Bernstorff.
Herefter rejser hun sig, betyder velkommen og giver en orientering fra det seneste formandskollegiemøde.
Inden Marianne Bernstorff giver ordet til Lars Bjerggaard, beder hun alle om på skift at præsentere sig selv med navn og arbejde. Nogle af deltagerne kommer til stort set alle kredsmøderne, mens andre siger, at det er deres første gang, og at de har glædet sig.
Lars Bjerggaard er ansat ved Aarhus Universitetshospital og arbejder på Retspsykiatrisk Afdeling R i Risskov ved Aarhus, hvor han bl.a. deltager i udførelsen af mentalobservationer og afklaring af retlig status.
Hans oplæg om retspsykiatrien gør tydeligvis indtryk på tilhørerne, der kommer fra andre områder inden for psykologien og løbende stiller spørgsmål til hans arbejdsområde.
– Jeg kunne bare ikke arbejde der, hvisker en psykolog til sidemanden, inden Lars Bjerregaard skifter slide til straffelovens paragraf 16, stk. 1 om psykotiske lidelser:
– Personer, der på gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af en sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke.
Blandt tilhørerne er Anna Sofie Slot, der er psykolog i Børne- og Familiehusene i Holstebro Kommune og af sted med fem kolleger.
– For mig handler det både om at få noget fagligt fra et område, jeg ikke har praksiskendskab til, og så er jeg her for det kollegiale. Folk kommer fx fra Tarm, Hvide Sande og Thyborøn, og stemningen er altid god, siger Anna Sofie Slot, der for nogle år siden sad i styrelsen, hvor hun fik ”et meget værdifuldt netværk”.
Gennem arbejdet i kredsstyrelsen lærte hun flere at kende fra andre områder inden for faget, bl.a. Birgitte Andersen og Lise Mørup, begge med privat praksis.
– Jeg synes, den præsentation, vi får i dag, meget godt viser, hvor forskelligartet psykologernes faglighed er. Det er så inspirerende! Når man er privatpraktiserende, går man meget i sin egen lille hule, selvom vi er en flok, der holder til i samme bygning og spiser frokost sammen hver dag, siger Birgitte Andersen.
Lise Mørup supplerer:
– Vi har ikke ret mange faglige selskaber og sektioner herude vestpå. Så det er den måde, vi kan mødes på – på kryds og tværs i faget. Her møder vi gamle kolleger og danner helt nye relationer, som måske endda kan frembyde et samarbejde.
Kvinderne fortæller, at samarbejdet med DP til tider har været udfordrende. Det skyldes bl.a., fremhæver de, ekstra udgifter til transport til oplægsholdere og leje af lokaler, da afstanden til DP’s gratis lokaler i både Aarhus og København i sagens natur er for stor.
Som Anna Sofie Slot siger:
– Jeg er optaget af, hvordan vi kan bevare denne flok af psykologer, da jeg tror, at vi står stærkere som stand, hvis vi kan have fællesskaber som dette. Vi er ikke mange mennesker herude vestpå og heller ikke så mange psykologer. Så hvis vi skal noget, så bliver vi nødt til at kunne stå sammen.
Om få minutter begynder bestyrelsesmødet i ”Rifbjerg-lokalet” på Den Sorte Diamant i København.
På væggene hænger historiske billeder af den danske forfatter med blikket rettet på rummets ovalformede bord. Her sidder syv personer fra DP’s næststørste selskab med 442 medlemmer, Danske Neuropsykologer, og spiser morgenmad inden dagens program, der varer til ud på eftermiddagen.
Kort inden formand Signe Pertou Ringkøbing tager ordet, får jeg øje på en sølvpokal for enden af bordet – en kontrast til det ellers spartanske mødelokale med whiteboard, sprittusser og en storskærm på væggen.
Jeg må spørge senere.
Signe Pertou Ringkøbing giver en orientering fra det seneste møde i formandskollegiet, der indkaldes mindst to gange om året for at drøfte aktuelle spørgsmål og består af bestyrelsesmedlemmer fra DP, formanden for Komité for Etik og formændene for kredse, sektioner og faglige selskaber som dette.
– Tidligere var det jo lidt hårdt (samarbejdet med tidligere bestyrelser i DP, red.), men det er tydeligt, at den nuværende bestyrelse er interesseret i at gøre meget. Samarbejdet er godt, siger Signe Pertou Ringkøbing.
Efter orienteringen fra mødet i formandskollegiet handler det om de emner, der rører sig i selskabet – og vi når vidt omkring: momsregler, selskabets (højtskattede) digitale forum, ajourføring af mit.dp, nyhedsbreve, DP’s forskerpriser og ønsket om en mere strømlinet specialuddannelse inden for neuropsykologi som pendant til specialpsykologuddannelsen i psykiatri.
Signe Pertou Ringkøbing har været bestyrelsesmedlem i selskabet, næsten lige siden hun blev uddannet på Københavns Universitet i 2015, og de seneste to år som formand. Til daglig arbejder hun som neuropsykolog ved Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet.
Kredsene er geografisk baseret, og du er automatisk medlem i den kreds, hvor dit hovedarbejdssted er.
Er du uden arbejde, hører du til i den kreds, hvor du bor.
Du er også medlem af sektionen for dit hovedarbejdsområde. Er du ansat inden for flere, vælger du selv sektion.
Selskaberne og netværk adskiller sig ved at være enheder, du selv melder dig ind i.
Du kan alt efter forskningsfelt eller interesse blive medlem af et eller flere faglige selskaber og netværk i foreningen.
Interesseret? Læs mere på DP’s hjemmeside.
I pausen sidst på formiddagen fortæller Signe Pertou Ringkøbing, hvad der motiverer hende til at bruge tid på et fagligt selskab med bl.a. online-møder, fire årlige bestyrelsesmøder og en generalforsamling som led i et todages årskursus med oplægsholdere og middag.
– Jeg ser det som en god mulighed for at få et fagligt netværk, og i dag har vi et selskab, hvor virkelig mange kender hinanden, også på tværs af landet. Jeg tror, at mange medlemmer af selskabet kan genkende det der med, at der er en hel identitet forbundet med at være neuropsykolog, siger hun og tilføjer:
– Selv er jeg ikke specialist endnu, men i gang med at tage uddannelsen. Det, der fylder rigtig meget hos os lige nu, er netop vores specialistuddannelse i neuropsykologi. I årevis har der været en proces, der handler om, hvordan vi kan kvalitetssikre uddannelsen. Det er et emne, der ligger mig meget på sinde.
Kassereren i selskabet hedder Frederik Lehman Dornonville de la Cour, der til daglig arbejder som postdoc, en stilling der er spredt ud på tre arbejdspladser, bl.a. Rigshospitalets Videnscenter for Neurorehabilitering.
– Jeg identificerer mig først og fremmest som neuropsykolog, så på den måde var det meningsfuldt for mig at melde mig ind i selskabet og lægge min energi her. Det er så dejligt at mødes med sine fagfæller, både på de fysiske møder, men også i vores medlemsforum, som bliver brugt utrolig meget.
Frederik, jeg bliver nødt til at spørge: Hvorfor står der en pokal for enden af bordet?
– Jo, jeg var med i en arrangørgruppe, der skulle arrangere et årskursus for selskabet. Og vi har altid posters med til kurserne, hvor medlemmer præsenterer deres udviklings- og forskningsprojekter rundt om i landet. Så vi tænkte, at nu var tiden inde til, at der skulle gives en ordentlig pris for at vinde konkurrencen for årets bedste poster.
– Det er både en stor ære at vinde den og også lidt en hovedpine at få den med hjem.
