Fagkronik: Narrativ identitet, psykisk lidelse og personlig recovery

Følgende citat stammer fra en ung kvinde med bipolar lidelse:

– De år er kendetegnet ved humørsvingninger: Tre depressioner/blandede episoder og hypomani. Jeg har det som om, jeg mangler en stabil kerne/personlighed, og der er ingen stabilitet. Jeg ”indlægges” hjemme hos mine forældre i tre somre, og de tager sig af mig. Det giver tryghed, men føles også som et skridt tilbage i sammenligning med mine selvstændige venner. Jeg kan ikke færdiggøre en uddannelse […] Det føles, som om der intet håb er, da mani/depressionsmønstret gentager sig tre år i træk.

Senere i sin livshistorie fortæller hun følgende:

– Jeg begynder på et nyt studie, som giver mig stabilitet og formål. Jeg føler mig lidt mere som mig selv, fra før jeg blev syg. Jeg har håb for fremtiden.

Citaterne indfanger de to spørgsmål, som vi søger at besvare i vores bog ”Storying mental illness and personal recovery”, som i februar blev udgivet ved Cambridge University Press: 1) Hvilke oplevede omkostninger har psykisk lidelse og 2) hvilke oplevelser bidrager til velvære, når man lever med psykisk lidelse?

For at besvare disse spørgsmål analyserer vi livshistorier delt af 118 mennesker med alvorlige psykiske lidelser, herunder skizofreni, bipolar lidelse, borderline personlighedsforstyrrelse og depression.

Set i lyset af at personlig recovery tiltagende vægtes i behandling, er det helt centralt med viden om, hvordan professionelle kan støtte dette (Slade, 2009). Personlig recovery henviser ifølge en udbredt definition til “en dybt personlig unik proces hvor man ændrer sine holdninger, værdier, følelser, mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et godt, håbefuldt og bidragende liv selv med begrænsninger forårsaget af sygdommen” (Anthony, 1993). Med andre ord handler personlig recovery om at leve et godt liv, hvilket inviterer til et andet fokus end at bekæmpe symptomer. Vi er som psykologer nøglespillere ift. at tilpasse og udvikle behandling og organisationer hen mod at støtte personlig recovery, da der er brug for viden om identitet, håb, trivsel og mestring.

Livshistorier

Vi tager udgangspunkt i analyser af livshistorier, også kaldet narrativ identitet, fordi det at danne narrativer er en grundlæggende erkendelsesform. Mennesker konstruerer og rekonstruerer gennem narrativer hændelsers betydning og deres implikationer for identitet (Bruner, 1990; McAdams, 1996). Vores analyser af livshistorie bidrager med viden om, hvordan mennesker med psykiske lidelser fortolker konsekvenserne af deres lidelse, hvordan det former deres identitet, og hvordan identitet kan være en ressource ift. personlig recovery.

Ved at tage udgangspunkt i fortællinger delt af mennesker med psykiske lidelse søger vi også at modgå stigmatisering. Igennem hele bogen inddrager vi citater fra livshistorierne, som illustrerer, hvad man kæmper med, og hvilke styrker man kan bringe i spil, når man har en alvorlig psykisk lidelse. Når læseren gennem disse dybt personlige historier inviteres ind i deltagernes verdner, udfordres fordomme om psykisk lidelse, såsom ”mennesker med psykisk lidelse er svage”.

De livshistorier, vi analyserer i bogen, er indsamlet som en del af fire ph.d.-projekter udført af Tine Holm, Majse Lind, Rikke Amalie Agergaard Jensen og Anne Mai Pedersen. Deltagerne er diagnosticeret med enten skizofreni, bipolar lidelse, borderline personlighedsforstyrrelse eller depression. I projekterne blev de bedt om at dele deres livshistorie, enten ved at beskrive kapitler i livshistorien eller med en invitation til at fortælle om deres livshistorie i et frit format.

I analyserne har vi taget udgangspunkt i de dele, hvor deltagerne beskriver konsekvenser af deres psykiske lidelse eller beskriver oplevelser forbundet med positive følelser, mening og værdi. Med afsæt i interpretativ fænomenologisk analyse har vi derefter udviklet temaer (Smith & Osborn, 2015). I bogens kapitel 9-12 uddyber vi disse temaer, illustreret af righoldige citater, og belyser, hvad disse betyder for narrativ identitet. I denne artikel fremhæver vi de temaer, som er mest relevante for vores teori og livshistorieintervention.

Negative konsekvenser og recovery

Deltagerne fortæller historier med temaer, der omhandler negative konsekvenser af psykisk lidelse for deres identitet. Et tema ”Det syge selv” beskriver oplevelser af, at lidelsen opsluger selvet, kaos og forvirring samt tab af kontrol. Et andet tema ”Tab af tidligere selv” indeholder oplevelser af at have mistet den, man var før lidelsen, mistet drømme, værdier og roller. ”Det negative selv” henviser til oplevelser af sårbarhed, skam og lavt selvværd. Når deltagerne taler om deres fremtidige livshistorie, er et væsentligt tema ”Det dystre og usikre fremtidige selv”, hvor de beskriver, hvordan deres fremtid er usikker og fyldt med frygt for tilbagefald og forværring. Til disse temaer knytter sig en række negative identitetskonklusioner såsom ”jeg kan ikke tage vare på mig selv” og ”jeg har mistet mig selv”, som står i vejen for personlig recovery.

Når vi vender os mod det andet spørgsmål, vi ønsker at besvare i bogen, nemlig hvilke oplevelser der er forbundet med velvære, identificerer vi temaet ”Det værdsatte selv”, hvor deltagerne fortæller om roller, færdigheder og interesser, som bidrager med værdi. Et andet tema ”Det agentiske selv” omhandler oplevelser af at tage gode beslutninger og sætte positiv forandring i gang samt at mestre livet. Et tredje tema ”Selvet som vokser” handler om at lære, at forandre og udvikle sig. Når vores deltagere beskriver deres fremtidige livshistorier, rummer de ikke kun ”Det dystre og usikre fremtidige selv”, men også et andet fremtrædende tema ”Det drømmende selv”. Dette tema udspringer af forestillinger om at komme sig og håndtere sin lidelse, at udvikle sig og få gode sociale relationer og bedre sit funktionelle niveau. De positive identitetskonklusioner, som knytter sig til disse temaer, er vigtige for personlige recovery: ”Jeg kan træffe gode valg”, ”jeg kan lære og udvikle mig”, og ”jeg har håb og drømme”.

Med afsæt i vores analyser udvikler vi en tredelt teoretisk ramme for forholdet mellem narrativ identitet, psykisk lidelse og personlig recovery. Afsættet for teorien er i første omgang transdiagnostisk, da der er fællestræk på tværs af lidelser. I første del analyserer vi, hvordan narrativ identitet i samspil med kendte risikofaktorer kan forklare, at mennesker rammes af psykisk lidelse. I anden del belyser vi, hvordan psykisk lidelse kan påvirke narrativ identitet (de ovennævnte temaer). I den tredje del udfolder vi, hvordan narrativ identitet er central for personlig recovery ud fra de identificerede temaer, fx ”det agentiske selv” og ”det drømmende selv”.

Narrativ genopbygning

I bogens sidste kapitel udvikler vi med afsæt i den teoretiske ramme en ”Guide til narrativ genopbygning”. Guiden er tænkt som en intervention rettet mod at støtte personlig recovery, der kan anvendes som supplement til anden behandling. Guiden er inddelt i fire kerneopgaver: 1) indledende livshistoriefortælling, 2) fortælling med henblik på at håndtere frygten for det syge selv, det negative selv og tab af tidligere selv, 3) fortælling med fokus på at styrke det agentiske selv, det værdsatte selv og selvet som vokser og 4) fortællinger om det drømmende selv, også ift. at identificere og tackle mulige hindringer for drømme og håb.

For hver kerneopgave er der tilhørende instrukser og opfølgende spørgsmål, og vi inddrager en case til at illustrere guidens anvendelse. Interventionen er inspireret af andre narrative tilgange og forskning, samtidig med at den er tæt knyttet til vores livshistorieanalyser af, hvordan identitet lider skade som følge af psykisk lidelse, og hvordan identitet samtidig er vigtig for personlig recovery. Over de næste år sigter vi mod at undersøge effekten af interventionen.