Da Niels Peter Rygaard fandt drengene, var overfaldet i gang. Den ene dreng hoppede op og ned på sin kammerats hovedet iført vinterstøvler.
– Jeg ville bare se, om hans hovedet sagde som en æggeskal, når man slår det i stykker, forklarede drengen, efter Niels Peter Rygaard havde revet ham væk.
– Drengen var ti år, men havde oplevet så svære tidlige omsorgssvigt, at han stadig følelsesmæssigt var som en 1-2-årig. Den slags oplevelser som forholdsvis nyuddannet chokerede mig dybt, og jeg følte mig helt inkompetent, siger Niels Peter Rygaard.
Overfaldet, der skete på et dansk behandlingshjem for omsorgssvigtede børn for godt 40 år siden, blev et vendepunkt i Niels Peter Rygaards liv. Hverken hans tidligere arbejde som daginstitutionskonsulent eller hans uddannelse i psykologi havde givet ham de rette redskaber til at håndtere så omsorgssvigtede børn.
Oplevelsen blev begyndelsen i Niels Peter Rygaards forskerkarriere i omsorgssvigt og relationsarbejde mellem anbragte børn og plejepersonale, der skulle føre ham rundt i hele verden. Nu er han tilbage i Danmark – med ét ønske til danske psykologer:
– Vi har brug for at opdatere måden, vi anskuer og underviser i faget. Danske psykologer mangler et wake-up-call, og den oplagte mulighed for at få det er at komme ud i verden, siger han.
Selvom verden bliver stadig mere international, har globaliseringen ifølge Niels Peter Rygaard ikke ramt den danske psykologstand. Han mener, at der hersker et “dansk mindset” blandt psykologer, som har tendens til “kun at se tingene ud fra et dansk perspektiv”:
– Det er som om, at psykologi i Danmark kører rundt i sine egne cirkler, men vi bør anskue problemstillinger ud fra et bredere perspektiv, siger han:
– Der ligger så mange muligheder i internationalt samarbejde. Hvert land bruger enorme ressourcer på at lave nationale modeller, men i stedet bør vi fokusere på at udvikle globale modeller, vi kan tilpasse til danske forhold.
Efter sin tid på det danske behandlingshjem gik det op for Niels Peter Rygaard, hvor dårligt de ansatte på hjemmet var klædt på til at tage sig af de anbragte børn. Med socialpsykologen Gunnar Hjelholt som supervisor begyndte Niels Peter Rygaard at interessere sig for vigtigheden af gruppedynamik og relationsarbejde fremfor individuel terapi med børn.
– Pludselig kunne jeg se, at det ikke blot var de omsorgssvigtede børn, vi skulle arbejde med, men hele organisationen. Jeg udviklede miljøterapi suppleret med individuel terapi og skabte et rum, hvor medarbejdernes tilstand var lige så vigtig som børnenes, siger han.
I samarbejde med SOSU Aarhus (i dag SOSU Østjylland) indledte Niels Peter Rygaard et inter-europæisk samarbejde, hvor han underviste organisationer fra ti forskellige lande i at skabe uddannelser til omsorgsgivere for svigtede og anbragte børn. Uddannelserne, som blev tilgængelige på ti forskellige sprog, gik ud på at træne lokale grupper af omsorgsgivere til at tage sig af børn med svære tilknytningsforstyrrelser.
For ligesom i Danmark gælder det for meget plejepersonale i udlandet, at de ikke har de nødvendige redskaber til at tage sig af anbragte børn. Faktisk er omsorgsgiverne tit fattige kvinder, der uden faglig støtte får ansvaret for alt for mange børn og ender totalt udbrændte, fortæller Niels Peter Rygaard. I værste konsekvens kan det skabe umenneskelige miljøer, når omsorgsgiverne selv rammes af traumer i arbejdet med svært traumatiserede børn, siger han.
Niels Peter Rygaard er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet.
Han har specialiseret sig i tilknytningsforstyrrelser og relationsarbejde med børn og har i den forbindelse udgivet flere bøger, ligesom han er en af grundlæggerne af Fonden Fairstart, et internationalt 6 måneders træningskursus for fagpersoner, der arbejder med børn. Flere af Fairstart Fondens træningslektioner kan findes gratis på deres hjemmeside.
I 2006 udgav Niels Peter Rygaard bogen “Severe Attachment Disorder in Childhood”, der efterfølgende er blevet publiceret på 12 sprog.
Senest har han i fællesskab med Pernille Darling Rasmussen, speciallæge i børne –og ungdomspsykiatri, udgivet bogen “Kort & godt om tilknytning”.
Samarbejdet med SOSU Aarhus skabte efterspørgsler fra organisationer i hele verden, og det fik Niels Peter Rygaard til at medstifte Fairstart Fonden, som i dag er en online uddannelse for omsorgspersoner, der arbejder med svigtede børn. Indtil videre har Fairstart Fonden uddannet 700 instruktører i 28 lande, der har trænet 60.000 udsatte børns omsorgsgivere.
Uddannelsen bygger på en global teori om relationsskabelse og uddannelser baseret på anbefalinger fra et internationalt forskernetværk, som derefter specialiseres og tilpasses et bestemt partnerlands kultur og sprog. Alene i Afrika har Niels Peter Rygaard været med til at uddanne 150 lokale SOS Børneby-medarbejdere, socialrådgivere og universitetsmedarbejdere, som i deres seks måneder lange uddannelse har trænet 35.000 forladte børns plejeforældre.
Gennem sit internationale arbejde er det gået op for Niels Peter Rygaard, at mange af de udfordringer, danske omsorgsgivere og psykologer står over for, ikke kun er specifikt danske problemstillinger, men gældende for folkeslag over hele verden. Det gælder særligt udfordringer med urbanisering og børns mentale sundhed.
Ifølge Rygaard opstår der i forbindelse med urbanisering det paradoks, at børns intelligens og fysiske sundhed stiger, når de bor i storbyer, men deres mentale helbred forværres. Det skyldes, at børnenes forældre er stressede, der sker et brud med storfamilien, og der er en konstant udskiftning af de voksne, som tager sig af børnene i deres opvækst:
– Det, der skaber børns dårlige mentale helbred, er, at alle deres behov bliver opfyldt, på nær behovet for stabil tilknytning. Det kan give adskillelsestraumer, som i værste tilfælde kan føre til psykisk sygdom, stofmisbrug eller selvmord, siger han.
Og det er langt fra kun danske børn, der lider af urbaniseringen:
– Det paradoks, vi oplever i Danmark, når familier flytter ind til byerne, er globalt. Jeg kunne pludselig se danske problemstillinger i et globalt perspektiv, hvor danske børn lige nu er ofre for den mest ekstreme udgave af urbanisering, siger Niels Peter Rygaard.
Han mener, at danske psykologer kunne få stor gavn af internationalt samarbejde, hvor storbyer i fællesskab arbejder på at løse de psykologiske udfordringer, urbanisering skaber. Et eksempel er organisationen I-Circle, hvor byer i otte forskellige lande, herunder USA og Sverige, arbejder sammen om at forbedre den generelle levestandard og mentale sundhed i byerne.
Niels Peter Rygaard forklarer selv, at hans danske mindset blev “slået i stykker” af mødet med omsorgssvigtede børn i udlandet, og ikke mindst hvordan plejepersonalet hverken havde midler eller viden til at tage sig af børnene.
Udover erfaringerne i udlandet lærte Niels Peter Rygaard, at mange danske problemer i virkeligheden er internationale, så han også den mest ekstreme konsekvens af, hvad der sker, hvis børn ikke får den rette pleje og hjælp af ordentlig uddannet personale.
Særligt husker Niels Peter Rygaard en episode på et børnehjem i Mexico. Her besøgte han en stue med 28 nyfødte, som var blevet forladt af deres forældre under forsøget på at krydse grænsen til USA. Flere af spædbørnene var ved at dø, og mere end halvdelen opførte sig apatisk, hvor det ikke var muligt for Niels Peter Rygaard at få øjenkontakt med dem.
– Der var kun to dødtrætte kvinder til at passe dem. Hver dag, døgnet rundt, uden fridage. Over halvdelen af babyerne havde givet op, og de mindede mig smerteligt om de østeuropæiske børnehjemsbørn i 90’erne, husker han.
Partnerskaberne fra Indonesien til Sydamerika lærte Niels Peter Rygaard, hvor vigtigt det er for psykologer at arbejde sammen med andre faggrupper, såsom lærere, pædagoger og SOSU-medarbejdere.
– Når jeg ser på det danske uddannelsessystem, er der meget lidt fokus på praksiserfaring og at kunne arbejde og tale med almindelige mennesker. Ved at engagere sig internationalt kan unge psykologer få den praktiske erfaring, som de har behov for, siger han.
Udover fordelene ved at danske psykologer kan udvikle sig personligt og få gavn af at opholde sig i udlandet, er det vigtigt, at Danmark er med til at gøre en global forskel, mener Niels Peter Rygaard.
Dansk psykologi og viden om måden at opdrage børn i Danmark på er ifølge Niels Peter Rygaard guld værd i mange udenlandske lande, hvor “børn opdrages som danske børn blev opdraget i 50’erne med skam, skyld og fysisk straf”.
– Min erfaring er, at psykologer i Danmark har et højt fagligt niveau, men vi lider af en slags lokal mindreværdsfølelse, hvor vi ikke helt forstår, hvor meget vi egentlig ved. Der er så mange lande, der har behov for vores viden – viden, vi betragter som elementær, der er ukendt for dem, siger han.
– Som psykologer bør vi tage globalt ansvar og ikke kun beskæftige os med de børn, der bor i vores land. Verden står over for enorme udfordringer, og i mine øjne er det vores omsorg for næste generation, der bestemmer, om fremtidens generationer kan tage ansvar for vores klode.
