Nødråbet fra PPR

Næsten syv ud af ti PPR-psykologer svarer i en undersøgelse foretaget af Dansk Psykolog Forening, at børn og familier ”ryger rundt i systemet”, når de er i kontakt med kommunernes Pædagogisk Psykolog Rådgivning (PPR).

Syv ud af ti PPR-psykologer peger samtidig på, at antallet af familier med behov for hjælp er steget markant inden for det sidste år.

42 pct. af de 1.020 psykologer, der har deltaget i undersøgelsen, fortæller også, at de selv er så pressede, at de ikke kan udføre deres arbejde i den kvalitet, de selv er tilfredse med. Dertil kommer, at 75 pct. af PPR-psykologerne overvejer enten årligt eller oftere at finde et job uden for PPR-området.

Undersøgelsens resultater har skabt debat blandt Dansk Psykolog Forenings egne medlemmer, men også blandt politikere og beslutningstagere.

Da undersøgelsens resultater blev publiceret i december, kaldte Dea Seidenfaden det for ”et nødråb fra vores PPR-psykologer” og uddybede:

– Det er et tydeligt billede af, at man i dag ikke får hjulpet de børn og familier, som har brug for hjælp. Psykologerne i PPR har et utrolig vigtigt arbejde med børn i mistrivsel, og når jeg ser disse tal, kan jeg godt forstå, at mange går hjem med ondt i maven.

Tine Mølgaard, PPR-psykolog og tillidsrepræsentant fra Gribskov kommune, er en af undersøgelsens deltagere, og hun har i foreningens Facebook-gruppe meldt sig på banen for at gå i dialog om det strategiske arbejde, både for at tale PPR-arbejdet op og forbedre forholdene generelt.

Da Magasin P taler med Tine Mølgaard, fortæller hun som det første, at hun elsker sit arbejde, men at området savner prestige både internt blandt psykologer og i offentligheden generelt. For PPR-debatten er meget sort-hvid og har ikke forstået PPR-psykologens komplekse felt. Og det vil Tine Mølgaard gerne være med til at ændre, for mange tror, ”at man kun er psykolog på barnet”.

– Jeg fungerer som systemguide for både forældre, lærere og pædagoger, jeg er brobygger i det tværgående samarbejde med socialrådgivere og behandlere og giver sparring og rådgivning til forældre, personalet, ledelsen og andre professionelle. Jeg er vært for vilde problemer og undersøger de dynamikker, der er på spil. Samtidig skal jeg være det rolige nervesystem for børn, forældre, lærere og pædagoger, siger hun og uddyber:

–   Lige nu har jeg svært ved at forestille mig et andet arbejdsområde, der giver samme oplevelse af mening og følelsen af virkelig at gøre en forskel, selvom jeg også ved, at jeg både er heldig med min chef, kolleger og mine samarbejdspartnere. For som tillidsmand ved jeg jo godt, at det ikke forholder sig sådan alle steder, siger Tine Mølgaard og kalder PPR-arbejdet for det muliges kunst.

Efter Tine Mølgaards opfattelse er der i de senere år sket et skred i fordelingen af opgaver mellem PPR og psykiatrien. Dette kan føre til, at det diagnostiske fokus kommer til overbelyse de problemer, der udfolder sig omkring et barn eller en ung, og dermed risikerer man at komme til at slukke for de udviklingspotentialer og andre løsningsmuligheder, der kan findes i samspillet mellem individ og miljø. Eller som Tine Mølgaard siger: ”Det behøver ikke at hedde noget for, at jeg kan hjælpe.”

Især dokumentaren Smertens børn på TV 2, der blev vist i efteråret 2021, og som handler om Magnus Frylands mistrivsel og hans forældres årelange kamp for at få hjælp, har fået mange op af stolen. Dokumentarens mange billeder af kaotiske klasserum, grædende børn og fortvivlede forældre har rejst en stor debat i næsten alle medier om PPR-området og om folkeskolen, men den har også været med til at give et unuanceret af PPR-området ifølge Tine Mølgaard:

– Selvom alle får ondt i maven over Magnus i Smertens børn på TV 2 – og det bør vi også få – er mediernes billede fortegnet, for mange at de forældre, der er tilfredse, kommer ikke til orde. Men selvom jeg følte, at jeg blev kastet ind under bussen, hilser jeg alligevel debatten velkommen, for vi skal have forbedret både struktur, rammer, lovgivning og økonomi på hele børne- og ungeområdet, siger Tine Mølgaard.

Dansk Psykolog Foreningens fungerende formand, Dea Seidenfaden, kan nikke genkendende til Tine Mølgaards beskrivelser af den ensidige fremstilling af PPR-området og siger:

–  PPR er et helt fantastisk og vigtigt arbejdsfelt, der både giver mening for den enkelte psykolog og gør en forskel for børn og familier. En af de grundlæggende årsager til, at vores medlemmer overhovedet har valgt psykologuddannelsen, er netop at få opfyldt det, som PPR-arbejdet kan give. Derfor skal vi sørge for at fortælle de gode historier om PPR, for dem er der også mange af. Men vi skal også samtidig arbejde politisk for, at der rettes op på de udfordringer, der helt åbenlyst er i PPR. Mange psykologer oplever, at kommuner ikke har tilfredsstillende arbejdsforhold, og den enkelte psykolog har ofte en oplevelse af at være meget ”tyndt spredt ud” i forhold til mængden af arbejdsopgaver.

–  Det kan være helt absurd at følge de statistikker, der viser, at der er flere og flere børn og unge, der har det svært og samtidig se, at området ikke prioriteres ordentligt politisk og ikke får flere midler. Det rammer børnene og familierne, der ikke får den rette hjælp i rette tid. Men det rammer også psykologerne og de andre fagpersoner i PPR, som vi ved løber stærkt under umulige vilkår og ofte ikke kan løse deres opgaver på en måde, de kan stå inde for.

– Jeg synes, der sker et svigt af sårbare børn og deres familier, men jeg synes også, psykologerne svigtes. De kæmper ofte en umulig kamp for at få rette indsatser og ressourcer til at gå op.

Dansk Psykolog Forening foreslår derfor, at man i alle kommuners PPR etablerer Børnenes Indgang – én indgang i hver kommune, hvor børn med psykisk mistrivsel og deres familier kan henvises til eller henvende sig til. Et forslag, der kræver lovændring på området. Men børn i psykisk mistrivsel skal have bedre og hurtigere hjælp. Indsatserne i PPR skal udvides, der skal laves lettere behandling og PPR-psykologer og andre fagfolk skal gå 360 grader rundt om barnet og identificere de indsatser, der skal til for at sikre den rette hjælp. For desværre er hovedparten af PPR-psykologer gidsler i et organisatorisk system uden klare retningslinjer.

Børnenes Indgang betyder, at barnets udfordringer bliver set i en samlet kontekst. Nogle gange får et barn ondt i maven eller har andre symptomer pga. mobning i klassen, fordi forældrene ligger i skilsmisse eller andre svære ting. Og nogle gange kender man ikke årsagen. Andre gange ligger der noget andet bag – fx en alvorlig diagnose, hvor hjælpen først og fremmest er i psykiatrien. Derfor er det også vigtigt, at der er en tættere forbindelse mellem PPR og Børne- og Ungdomspsykiatrien.

–  PPR har et bredere sigte på barnets miljø, hvor psykiatrien fokuserer på det enkelte barns symptomer. Vi ønsker at skabe et bedre samspil mellem det kommunale og regionale og bygge bro, så vi i langt højere grad hjælper barnet og familien, som kan sikre gode sektorovergange, og at vi som fagpersoner kan hjælpe hinanden på tværs af sektorer med at iværksætte de rette helhedsorienterede indsatser, understreger Dea Seidenfaden.

P – for penge og prestige

Dansk Psykolog Forening arbejder både for en omorganisering, tilførsel af flere midler og en lovændring, for som både Tine Mølgaard og Dea Seidenfaden påpeger, er lovgivningen utidssvarende inden for et knopskudt PPR-område. Endnu et indsatsområde, som de begge peger på, er fastholdelsen af medarbejdere.

I undersøgelsen fremgår det, at hovedparten af PPR-psykologerne dimitterede inden for de seneste syv år, og at 75 pct. af PPR-psykologerne overvejer enten årligt eller oftere end årligt at finde et job uden for PPR.

Her mener Tine Mølgaard, at et fokus på forståelsen af PPR-psykologens brede arbejdsfelt, der også omhandler pædagogisk psykologi og organisationspsykologi, kan være med til at dæmme op for en bedre forventningsafstemning i forhold til at arbejde inden for feltet. Hun uddyber:

–  Hvis man forventer kun at arbejde med klinisk psykologi, så bliver man skuffet, og det kan måske også forklare en del af de mange psykologer, der søger væk. Samtidig er det naturligt, at man som nyuddannet har lyst til at prøve noget forskelligt, selvom jeg på ingen måder ønsker at forklejne de udfordringer, mange psykologer møder. Jeg kunne også ønske bedre intro- og mentor-forløb, men også at universiteterne fokuserer mere på de kompetencer, som de studerende har brug for til det store aftagerområde, som PPR er. Tine Mølgaard opfordrer samtidig nyansatte psykologer til at give det to år, for det tager tid at forstå sin egen rolle i et komplekst system.

Dea Seidenfaden fortæller, at foreningen konkret arbejder på at tilført midler, der sikrer et kapacitet- og kompetenceløft i PPR, for at garantere bedre hjælp, men også for at motivere flere PPR-psykologer til at blive i jobbet. Hun har selv siddet i Sundhedsstyrelsens følgegruppe, der har udformet det faglige oplæg til 10-års planen for psykiatrien, som for nylig blev offentliggjort. Her arbejdede Dansk Psykolog Forening for, at Børnenes Indgang – én indgang blev en del af det endelige oplæg.

–  Vi leder efter alle de åbne vinduer og arenaer, vi kan, for at få forbedret PPR-området, og vi har budt ind ved de netop overståede finanslovsforhandlingerne og ved 10-års planen for psykiatri, understreger Dea Seidenfaden.

Det lader til, at politikerne allerede har lyttet til Dea Seidenfaden, når hun har kaldt PPR en politisk hastesag og påpeget den bekymrende og stigende mistrivsel, der er blandt børn og unge.

For i Finansloven 2022 er aftalepartierne blevet enige om at afsætte tre mio. kr. i år til kortlægning af mulige udfordringer i PPR, herunder fx fastholdelsesproblemer, områder med lange ventetider og muligheden for bedre videreuddannelsesmuligheder for bl.a. psykologerne.

Samtidig fremgår det også af aftalepapirerne, at PPR bør indgå i de kommende forhandlinger om 10-års planen for psykiatrien. Hertil er der med satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019–2022 iværksat et udviklingsprojekt om en styrket indsats i PPR i forhold til at tilbyde lettere behandling af høj kvalitet, ligesom der er en evaluering, der kan være afsæt for anbefalinger til bedste praksis i forhold til lettere behandlingstid i PPR i alle landets kommuner. Resultater fra evalueringen skal i videst muligt omfang afspejles i forhandlingerne om den nævnte 10-års plan, hvor Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Socialstyrelsen er kommet med et fagligt oplæg, og hvor Dansk Psykolog Forenings undersøgelse af PPR også indgår.

Men som Dea Seidenfaden siger, er der ikke ét quick fix. Det er derimod det lange seje træk, der tæller. Det koster nogle flere penge, men det er en investering i fremtiden – både børnenes, familiernes og samfundsøkonomien og tilføjer:

–  Hvis man har så mange børn og unge, der mistrives ret alvorligt, og vi ikke får hjulpet dem, så har vi et endnu større problem i fremtiden – så det er virkelig vigtigt, vi får hjulpet dem.

Tine Mølgaard har oplyst journalist og redaktør, at der har pågået en klagesag i Psykolognævnet om praksis i en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV), som hun udarbejdede i 2018. Kort inden artiklens deadline kom der en afgørelse i sagen, og pågældende PPV kritiseres for ikke at leve op til psykologlovens krav. Tine Mølgaard oplyser også om denne afgørelse i Dansk Psykolog Forenings Facebook-gruppe, hvorfor klagen nævnes i forbindelse med artiklen – en afgørelse, der også er blevet debatteret i Facebook-gruppen Danske PPR Psykologer, hvor der er flere tilkendegivelser om, at tematikken i klagen vækker genklang i praksis på tværs af landet. Fagmagasinet P vurderer, at Tine Mølgaards historie er relevant, da den er med til at belyse de arbejdsforhold, der er i PPR.