Ny forskning: Hukommelsen der forsvandt

Publiceret 04.03.2022 Af Charlotte M. Høgg, specialist i neuropsykologi, Specialområde Hjerneskade i Region Midtjylland og Camilla V. Sørensen, neuropsykolog, Hjerneskadecenter Nordjylland, Aalborg Kommune Foto: Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Introduktion

Lymfocytær hypofysitis (LH) blev første gang beskrevet af Goudie og Pinkerton i 1962 (Steup-Beekman & Zweers, 1998). LH er en meget sjælden sygdom med prævalens på 1 ud af 9 millioner, hvor der i 3 ud af 4 tilfælde er tale om en kvinde, hvoraf 30-70 % er enten gravide eller postpartum. Symptomer på LH er blandt andet hovedpine, hyppig vandladning, massivt væskeindtag, synsforstyrrelser, ophørt menstruation og diabetes insipidus. Ætiologien er ukendt, men det menes at være en autoimmun sygdom. Sygdomsforløbets varighed er beskrevet til at være fra to til 25 måneder, og forandringer på MR-skanning synes at mindskes inden for en 2 års periode (Cauley et al, 2005, Imber & Aghi, 2014).

Der er aktuelt på verdensplan kun beskrevet ét andet tilfælde, hvor inflammationen har spredt sig til andre områder end hypofyse og infundibulum. Dette beskrives af Dow et al. i 2014 i deres case-rapport “A protracted and aggressive variant of lymphocytic hypophysitis with mammillary body involvement and cognitive dysfunction”, (Dow et al, Endocrine Practice, November 2014). Vi antager, at vi med nærværende case kan beskrive endnu et tilfælde, hvor LH har spredt sig til corpora mammillare.

Det interessante ved nærværende case er netop den bilaterale afgrænsede afficering af corpora mammillare samt det forhold, at corpora mammillares funktion i forhold til episodisk hukommelse er omdiskuteret. Derudover er bilateral afgrænset afficering af corpora mammillare umiddelbart, så vidt vi ved, ikke beskrevet tidligere.

Corpora mammillare er en del af Papez’ ring, et kredsløb som først blev beskrevet i 1937 af James Papez (Papez, 1937). Papez foreslog, at kredsløbet, der forbandt hypothalamus til det limbiske system, var essentielt for emotionelle oplevelser. Dog har nyere studier indikeret, at Papez’ ring i højere grad er afgørende for episodisk og spatial hukommelse end emotioner. Corpora mammillare beskrives hyppigt som en relæstation, der projicerer information fra hippocampus via den mammilothalamiske tragt til den anteriore del af thalamus. Nyere studier af bl.a. Vann et al. (Vann, 2009) indikerer imidlertid, at det ikke kun er ovenstående, der er essentiel for normal episodisk og spatial hukommelse, men at disse funktioner samtidig er yderst afhængige af reciprokke forbindelser til og fra Gudden’s ventrale tegmentale nukleus (Dillingham et al, 2014; Vann, 2009).

Corpora mammillare er to symmetrisk udseende kernestrukturer lokaliseret i diencephalon for enden af den anteriore del af fornix. De primære input til corpora mammillare kommer fra hippocampus via fornix, mens output fra corpora mammillare går via den mammillothalamiske tragt til den anteriore del af thalamus. Derudover er der reciprokke forbindelser til og fra Gudden’s ventrale tegmentale nukleus. Copora mammillare udvikles omkring 9. til 10. gestationsuge, måler ca. 5 mm i diameter og består af en medial og en lateral kerne (Vann, 2015). I sjældne tilfælde ses medfødt svær atrofisk corpora mammillare og hippocampus som oftest pga. neonatal hypoksi, hvilket fører til svækket episodisk hukommelse på trods af normalt fungerende semantisk hukommelse og andre kognitive funktioner. Atrofi samt afficering af corpora mammillare ses endvidere ved fejlernæring, thiamin-mangel, Korsakoff’s psykose, rabies samt colloid cyste i 3. ventrikel, hvor ramte patienter udviser svære vanskeligheder i forhold til dannelse af nye episodiske erindringer samt mangler i retrograd episodisk hukommelse (Rosenbaum et al, 2014). Dette synes at indikere involvering af corpora mammillare i episodisk hukommelse.

Imidlertid er corpora mammillares mere specifikke funktion i episodisk hukommelse fortsat stort set ukendt eller upræcis (Beglinger et al, 2006; Denby et al, 2009; Jung et al 2012; Tedder et al, 2016). Episodisk hukommelse defineres som specifikke personlige erindringer, der er knyttet til tid og sted modsat semantisk hukommelse, der defineres som almen viden uafhængigt af den enkelte person (Fama et al, 2012). Der er således beskrevet cases, hvor afficering af corpora mammillare angiveligt er uden betydning for den ramtes episodiske og spatiale hukommelse, og vice versa er svær amnesi beskrevet i cases, hvor der ikke er påvirkning af corpora mammillare (Aggleton, 2014; Young-Chul Jung et al., 2012).

Det særlige ved nærværende case ift. ovennævnte er netop den specifikke og bilaterale påvirkning af corpora mammillare, hvor dette eksklusive billede ikke ses ved de andre nævnte sygdomme, i det der ved disse også ses afficering af hjernevæv ud over corpora mammillare samt funktionsnedsættelser ud over afficeret episodisk hukommelse. Ved fx Wernicke-Korsakoffs syndrom ses således også billeddiagnostisk typisk mere udbredte bilaterale cerebrale forandringer i de mesiale dele af temporallapperne, blandt andet omfattende tectum, hypothalamus, dorsomediale del af thalamus samt mindsket volumen i frontallapperne og i cerebellum. Samtidig ses typisk ataksi, oftalmoplegi, bevidsthedspåvirkning, konfabulering samt manglende sygdomsindsigt. Ved thalamisk amnesi ses skade i den mammilo-thalamiske tragt og/eller den ventrale del af den anteriore thalamus, hvorimod skader andre steder i thalamus ikke synes at føre til amnestisk syndrom. Samtidig er der også beskrevet cases med skader i den mammilo-thalamiske tragt, hvor dette ikke har medført hukommelsesvanskeligheder (Kopelman, 2014).

Casebeskrivelse

Der er tale om en 48-årig tidligere rask kvinde, der i forsommeren 2015 henvises til endokrinologisk ambulatorium grundet øget væskeindtag på op til 12 liter dagligt samt ophørt menstruation. Der konstateres diabetes insipidus, og MR-skanning af cerebrum viser fortykket hypofysestilk. Tilstanden forsøges behandlet medicinsk. Patienten indlægges akut i januar 2016 grundet høj feber og påvirket almentilstand, og der konstateres nu svær hypofyseinsufficiens. Fornyet MR-skanning af cerebrum viser, at tidligere forandringer i hypofysestilken er progredieret og nu også inddrager dele af hypothalamus. Der udføres operation med fjernelse af adenom, hvor prøve fra hypofysestilk viser uspecifik inflammation. I løbet af forår og sommer 2016 ses tiltagende kontrastopladning i hypothalamus samt bagud til corpora mammillare, og patienten udvikler tiltagende hukommelsesproblemer, konfusion samt vægtøgning på over 40 kg inden for et halvt år. Diagnosen autoimmun lymfocytær hypofysitis med udbredning til hypothalamus og områder omkring corpora mammillare stilles i august 2016. Der opstartes immunmodulerende/supprimerende behandling. I løbet af efteråret 2016 ses ingen signifikant bedring i patientens inflammatoriske tilstand eller kognitive funktionsniveau. Patienten indlægges i december 2016 med lungeemboli, sandsynligvis på baggrund af DVT i venstre UE. I januar 2017 ses let bedring af det kognitive funktionsniveau samt aftagende inflammation af de afficerede cerebrale områder.

I løbet af foråret 2017 bliver patienten tiltagende smerteplaget pga. rygsmerter, udvikler panikanfald og øget træthed. Følger fortsat immunsupprimerende behandling. Prognosen vurderes ikke at være god. I juli 2017 indlægges patienten med åndenød og svær konfusion, og der konstateres diabetes mellitus II, men ellers intet andet nytilkommet. MR-skanning af cerebrum fra september 2017 viser udelukkende bilateral inflammation af corpora mammillare. I oktober 2017 får patienten konstateret søvnapnø og tildeles NIV-maskine. Patienten er herefter i løbet af første halvdel af 2018 indlagt flere gange dårligt alment befindende med mistanke om bl.a. lungeemboli.

Patienten er aktuelt bosiddende på et døgndækket botilbud for senhjerneskadede.

Billede herunder: MR-skanning, oktober 2015 (bilateral inflammation af copora mammillare)

Neuropsykologisk undersøgelse

Patienten er i løbet af de første år af sygdomsforløbet undersøgt neuropsykologisk. De neuropsykologiske undersøgelser har fundet sted november 2016 (foretaget af neuropsykolog på sygehuset), august 2017, januar 2018 og maj 2018. Undersøgelserne i 2017 og 2018 er foretaget af forfatterne. Derudover er patienten kognitivt screenet med MMSE og ACE af neurolog august 2016, oktober 2016, januar 2017, februar 2018.

Klinisk indtryk:

Patienten har forskellig fremtræden og undersøgelsesadfærd ved de tre neuropsykologiske undersøgelser foretaget hhv. august 2017, januar 2018 og maj 2018.

August 2017:

Patienten fremtræder med normal bevidsthedsintensitet, men somnolent og falder således i søvn siddende ved bordet flere gange i løbet af undersøgelsen, hvorfor denne foretages over to dage med en uges mellemrum. Patienten er ikke orienteret i eget sygdomsforløb, herunder hvad hun fejler samt hvor lang tid, hun har været syg. Patienten kan kun sparsomt bidrage til anamnesen vedrørende personlige forhold. Patienten er på dette tidspunkt ikke orienteret sufficient i tid (og orienterer sig adspurgt ej heller i den umiddelbart tilgængelige kalender, der er opslået på dags dato), sted og egne data, og kan fx hverken huske navn eller alder på sin yngste søn, der på tidspunktet er 14 år. Patienten erindrer ej heller, at den yngste søn havde fødselsdag dagen før og blev konfirmeret nogle måneder forinden. Patienten ved dog, hvor mange børn hun har, og at hun har været gift to gange, men kan ikke gengive navnet på seneste ægtefælle. Patienten er i tvivl om, hvor hun er født, men ved hvor hun er opvokset. Hun er i tvivl, om hun har afsluttet folkeskolens afgangsprøve, men kan nogenlunde gøre rede for sin uddannelses- og erhvervsanamnese fraset tidsfæstelse af disse (hvornår og hvor længe). Der ses også lettere tendens til konfabulering, hvor hun angiver arbejdspladser, som hun jf. pårørende ikke har haft ansættelse ved. Patienten er i øvrigt overbevist om, at hun fortsat er i arbejde, selvom hun på daværende tidspunkt har været sygemeldt i over to år. Pårørende angiver, at patienten hallucinerer. Patienten har således givet udtryk for, at hun er generet af larmende overboer til trods for, at hun bor i étplans-hus, og ligeledes angiver hun at høre stemmer, der bl.a. fortæller hende, at hun skal gå udenfor.

Patienten klager selv over forringet hukommelse samt træthed, men mener ikke at disse problemer har stor indflydelse på hendes funktionsniveau. Patienten modtager hjemmehjælp 6 gange i døgnet, men er ikke selv bevidst om dette.

Under testningen ses upåfaldende instruktionsforståelse (hvor instruktion dog til tider skal gentages flere gangen) og kooperation, og patienten evner på trods af udefrakommende støj at holde koncentrationen.

Januar 2018:

Patienten fremtræder med normal bevidsthedsintensitet og ikke længere somnolent. Patienten fremstår generelt i bedre almentilstand og upåfaldende i såvel den formelle som emotionelle kontakt. Patienten klager dog over rygsmerter, og har i løbet af undersøgelsen brug for at rejse sig op flere gange. Der har ikke været episoder med hallucinationer siden august 2017. Hele undersøgelsen kan udføres over en enkelt session à 3 timers varighed, dog inklusiv flere pauser à 10 minutters varighed, da patienten udtrættes mentalt.

Siden undersøgelsen i august 2017 er patienten flyttet fra egen bolig til botilbud. Patienten er bevidst om dette, men kan ikke genkalde sig den tidligere bolig, men refererer her i stedet til det hjem hun havde på tidspunktet for sygdomsdebut. Patienten fremtræder med en intellektuel sygdomserkendelse og kan fortælle, at hendes dårlige hukommelse påvirker hende i hverdagen. Dog giver patienten udtryk for irritation over at skulle bo i botilbud og ønsker egen bolig. Patienten formår denne gang at huske alle sine børns navne.

Under testningen ses upåfaldende instruktionsforståelse, men der er som ved sidste undersøgelse behov for gentagelser. Dette ses især i takt med den øgede mentale udtrætning, som testningen skrider frem.

Maj 2018:

Patienten fremtræder med normal bevidsthedsintensitet og upåfaldende i kontakten. Patienten giver denne gang udtryk for, at hun kan genkende begge neuropsykologer og giver udtryk for genkende testsituationen. Hun kan dog fortsat ikke huske navnene og kan ikke umiddelbart gøre rede for i hvilken sammenhæng, hun tidligere har mødt neuropsykologerne (det er på daværende tidspunkt 6. gang inden for et år, at patienten mødes med neuropsykologerne). Patienten klager igen over rygsmerter, som angiveligt forstyrrer hendes søvn. Patienten er orienteret i tid og sted, men kan ikke gøre rede for sit dagsprogram, herunder faste ugentlige fysiske aktiviteter. Patienten fremtræder fortsat med intellektuel indsigt i sine hukommelsesvanskeligheder, men ønsker fortsat at bo i egen bolig frem for på botilbud. Patienten fremstår ikke realistisk i forhold til konsekvenserne af sine vanskeligheder, og giver blandt andet udtryk for at kunne varetage tidligere erhverv med ledelsesfunktion. Patienten kan angive navne på 3 ud af 6 beboere på botilbuddet, men er i tvivl om navne og køn på de resterende til trods for, at hun har boet på botilbuddet i 9 måneder.

Patienten koopererer upåfaldende under testningen.

Anvendte neuropsykologiske tests

Patienten er grundigt udredt neuropsykologisk, herunder ift. habituelt begavelsesniveau og kognitive domæner som bevidsthedsintensitet, psykomotorisk tempo, forarbejdningshastighed, spændvidde, arbejdshukommelse, opmærksomhed, sproglig funktion, visuospatiale funktioner, indlæring, hukommelse – herunder især med fokus på episodisk hukommelse (der er undersøgt både verbal og visuel episodisk hukommelse, herunder såvel genkaldelses- som genkendelsesfunktionen), abstraktion, problemløsning og eksekutive funktioner.

Testning er foregået på dansk, som er patientens modersmål. Ved fortolkning af de kvantitative rådata er der anvendt danske normer samt taget højde for alder, uddannelsesniveau og køn.

Følgende tests er anvendt:

  • MMSE (Mini Mental State Examination)
  • ACE (Addenbrooke’s Cognitive Examination)
  • Ordforråd WAIS-IV (Wechler’s Adult Intelligence Scale)
  • Information WAIS-IV
  • Ligheder WAIS-IV
  • Talspændvidde forfra WAIS-IV
  • Talspændvidde bagfra WAIS-IV
  • Kontinuerlig subtraktion 100-7
  • Trail Making A
  • Trail Making B
  • SDMT (Symbol Digit Modalities Test)
  • Kendte Ansigter – benævnelse og genkendelse af 20 kendte personer
  • RCFT (Rey’s Complex Figure Test)
  • AVLT (Auditory Verbal Learning Test)
  • Tekstgengivelse Guldsmed Mortensen (kort historie, der skal gengives umiddelbart efter oplæsning samt efter 20 minutter)
  • Tekstgengivelse Forliset (kort historie, der skal gengives umiddelbart efter oplæsning samt efter 20 minutter)
  • 30 billeder MSU (Mental Status Undersøgelse) – benævnelse, klassifikation, indlæring, genkaldelse og genkendelse af 30 billeder
  • Spatial Memory Task 3 items
  • Ordmobilisering dyr 1 minut
  • Ordmobilisering s-ord 1 minut
  • Design Fluency 5-punkts test 3 minutter
  • Nøglesøgning BADS (Behavioral Assessment of the Dysexecutive Syndrome)

Testresultater

På baggrund af anamnestiske oplysninger samt intelligensfølsomme tests vurderes patienten habituelt at være begavet i den nedre halvdel af normalområdet.

Ved første undersøgelse i august 2017 findes ud fra de kvantitative data kognitiv funktionsnedsættelse inden for samtlige domæner, dog mest markant (over 2 standardafvigelser under forventet niveau) i forhold til indlæring, genkaldelse og genkendelse for såvel verbalt som visuelt materiale. Da patienten undersøges igen ½ år efter i januar 2018 ses en generel bedring i det kognitive funktionsniveau inden for alle andre domæner end indlæring, genkaldelse og genkendelse. Der ses på daværende tidspunkt således fortsat lettere vanskeligheder i forhold til forarbejdningshastighed, arbejdshukommelse, igangsætning og mental fleksibilitet, men de episodiske hukommelsesvanskeligheder er fortsat mest fremtrædende.

Ved sidste undersøgelse i maj 2018 ses upåfaldende testpræstationer inden for samtlige kognitive domæner fraset episodisk hukommelse. Den episodiske hukommelse ses fortsat markant reduceret, og sammenlignet med forrige testresultater fra såvel august 2017 som januar 2018 ses ingen forbedring i niveauet.  De kognitive vanskeligheder relaterer sig nu specifikt til patientens episodiske hukommelse. På trods af intakt intellekt, opmærksomhedsfunktion, sprog, eksekutive funktioner, visuospatiale funktioner samt semantisk og procedural hukommelse ses deficits i patientens episodiske hukommelse svarende til de hukommelsesvanskeligheder, der ses ved amnestisk syndrom.

Tabel – kvantitative testresultater

Ikke markeret skrift = inden for normalområder (-1 -+1 sd) eller ikke sikkert nedsat (-1 – -1,5 sd)

Fed skrift = nedsat (mere end -1,5 sd under forventet niveau)

 

Test August 2017 Maj 2018
MMSE 18 29 (misser ét af de tre ord)
ACE 64 87
Ordforråd, WAIS IV rs 27, ss 7
Information, WAIS IV rs 11, rs 7
Ligheder, WAIS IV rs 19, ss 8
Matricer, WAIS IV rs 12, ss 7
Talspændvidde, forfra max 4, sikkert 4 max 4, sikkert 4
Talspændvidde, bagfra max 3, sikkert 2 max 4, sikkert 3
100-7 65 sek, 1 fejl
Trail making A 70 sek, 0 fejl 45 sek, 0 fejl
Trail making B 256 sek, 1-2 fejl 72 sek, 0 fejl
Kendte ansigter, benævnelse 19 24
Kendte ansigter, genkendelse 23 26
Ordmobilisering, dyr rs 9 rs 20
Ordmobilisering, s-ord rs 5 rs 14
Design fluency (total, gentagelser, fejl) rs 13, 0, 0 rs 27, 0, 0
BADS, nøglesøgning rs 3 rs 5
SDMT rs 28 rs 42
 
Test af episodisk hukommelse
Rey, kopi rs 34 rs 33
Rey, kopi, tid

 

201 sek 123 sek
Rey, 3 minutter rs 0 rs 8

 

Rey, genkendelse rs 15 (5 falske) rs 16 (2 falske)
AVLT, indlæring 4,6,6,7,6 = rs 29 6,6,7,6,7 = rs 32
AVLT, retention rs 0 rs 0
AVLT, genkendelse rs 10 + 1 falsk rs 12 + 3 falske
Guldsmed Mortensen, indlæring rs 4½ rs 7
Guldsmed Mortensen, retention rs 0 rs 0
Forliset, indlæring rs 3 rs 3
Forliset, retention rs 0 rs 0
MSU, billeder, benævnelse rs 29 rs 30
MSU, billeder, klassifikation rs 12 rs 12
MSU, billeder, genkaldelse rs 3 + 6 falske rs 13 + 3 falske
MSU, billeder, genkendelse rs 4 + 3 falske rs 9 + 4 falske
Spatial Memory task, 3 items, indlæring rs 3 rs 3
Spatial Memory task, retention rs 0 rs 1

Diskussion

Episodisk hukommelse ses afficeret ved en række neurologiske sygdomme bl.a. demens ved Alzheimers sygdom, Korsakoffs psykose m.m., hvor der ud over afficering af strukturer i Papez’ ring også ses involvering af andre cerebrale strukturer samt kognitive deficits ud over nedsat episodisk hukommelse. Imidlertid er det unikke ved denne case den afgrænsede bilaterale afficering af corpora mammilare førende til specifik svækkelse af den episodiske hukommelse uden andre kognitive vanskeligheder.

Testresultaterne fra de første neuropsykologiske undersøgelser viste imidlertid en mere generel kognitiv påvirkning, hvor der ud over hukommelsesvanskelighederne også kunne påvises nedsat psykomotorisk tempo, opmærksomhedsvanskeligheder, eksekutive dysfunktioner  m.m. Ved de første neuropsykologiske undersøgelser var patienten påvirket af bl.a. medicinbivirkninger, panikangst, hallucinationer, åndenød og lungeembolier og fremstod somatisk alment dårlig, hvilket vi antager har haft en betydning for hendes generelt nedsatte præstationer i forbindelse med testningen. Imidlertid sås der ud fra den sidst udførte neuropsykologisk testning udelukkende episodiske hukommelsesvanskeligheder svarende til amnestisk syndrom uden andre kognitive deficits. Patienten var på tidspunktet for den sidste neuropsykologiske undersøgelse i god almen tilstand, og der sås billeddiagnostisk alene bilateral afficering af corpora mammilare. Ud fra testresultaterne sammenholdt med de billeddiagnostiske fund og patientens almentilstand skønner vi, at patientens svære vanskeligheder ift. episodisk hukommelse sandsynligvis kan forklares ud fra de bilaterale inflammatoriske afficering af corpora mammilare.

I modsætning hertil er der beskrevet cases, hvor afficering af corpora mammillare angiveligt er uden betydning for den ramtes episodiske og spatiale hukommelse, og vice versa er svær amnesi beskrevet i cases, hvor der ikke er påvirkning af corpora mammillare (Aggleton, 2014; Young-Chul Jung et al., 2012). Gee (2010) beskriver, at det er udfordrende at lave en direkte korrelation mellem hukommelsesproblemer og corpora mammilares specifikke rolle, i det der er så få studier, hvor der ses afgrænset skade i corpora mammilare.

Der eksisterer dog en række andre studier, der finder en sammenhæng mellem hukommelsesvanskeligheder og afficering af corpora mammilare (Copenhaver et al. 2006, Vann & Nelson 2015), Amuluru et al. 2015, Key-Chung Park et al. 2007), hvor der dog i disse studier ikke udelukkende ses afgrænset bilateral afficering af corpora mammilare og derfor også findes kognitive deficits inden for andre kognitive domæner.

Nærværende case synes at indikere, at corpora mammilare er en uundværlig struktur for en velfungerende episodisk hukommelse. Samtidig antyder denne enkeltstående case, at corpora mammilare har en funktion for såvel genkaldelse som genkendelse. Patienten i nærværende case udviser således markante genkaldelsesproblemer ift. selv simpelt og overindlært materiale, men der ses ligeledes betydelige genkendelsesvanskeligheder præget af konfabulationer. Det er dog på baggrund af nærværende enkeltstående case for usikkert at beskrive direkte sammenhænge.

Som ved andre neurologiske sygdomme, der afficerer episodisk hukommelse, herunder især Korsakoffs psykose, udviser patienten i nærværende case ligeledes betydelig konfabuleringstendens såvel på verbale som visuelle hukommelsesopgaver. Patienten udviser konfabulering ift. såvel genkaldelses- som genkendelsesopgaver, hvor vi ikke vil have forventet konfabulering i genkendelsesdelen, hvis genkendelsesfunktionen havde været intakt. På baggrund af casen tillader vi os dermed at danne den hypotese, at en intakt Papez’ ring er nødvendig for intakt hukommelsesfunktion. Imidlertid er vi opmærksomme på, at der her er tale om et enkeltstående og unikt tilfælde, hvor der i litteraturen umiddelbart kun er beskrevet ét andet tilfælde af lignende sygdomsudvikling, og hvor det kognitive funktionsniveau ikke er beskrevet. Vi håber dermed, at vi med denne case bidrager til en øget opmærksomhed på corpora mammillares funktion i episodisk hukommelse, velvidende at det ikke er muligt at drage konklusioner ud fra et enkeltstående tilfælde.

Konklusion

På trods af at der her er tale om en enkeltstående case, i det det kognitive funktionsniveau ikke umiddelbart er beskrevet ved den eneste anden case (Dow et al., 2014), synes patientens kognitive profil at indikere, at corpora mammillare har en funktion i episodisk hukommelse.

Yderligere udviser patientens i vores case såvel genkaldelses- som genkendelsesdeficits, hvilket støtter hypotesen om, at det neurale grundlag for disse hukommelsesprocesser i hvert fald på nogle områder er afhængige af de samme cerebrale strukturer. Således indikerer vores case, at corpora mammillare er involveret i såvel genkaldelses- som genkendelsesprocesser.

Imidlertid er der tale om en enkeltstående case, der naturligvis ikke udtømmende kan belyse aspekterne og det neurale grundlag ved episodisk hukommelse, hvorfor der er behov for yderligere forskning.

Litteratur

Abdalla et al. Relapsing lymphocytic hypophysitis with progressive hypopituitarism and permanent neurological deficits. Endocrine Abstracts 6, P14, 2003.

Aggleton, John P. & Brown, Malcolm W. Interleaving brain systems for episodic and recognition memory. Trends in Cognitive Sciences, 2006.

Aggleton, John P. Looking beyond the hippocampus: old and new neurological targets for understanding memory disorders. Royal Society Publishing, 2014.

Aggleton, John p. & Christiansen, Kat. The subiculum: the heart of the extended hippocampal system. Progress in Brain Research, 2015.

Ajith, C. et al. Alopecia areata associated with idiopathic primary hypophysitis. Clinical deratology, 2004.

Amuluru, Krishna et al. Acute Amnesia due to Isolated Mammilary Body Infarct. Journal of Stroke and Cerebrovascular Diseases, 2015.

Bartsch Thorsten & Butler, Christopher. Transient amnesic syndromes. Nature reviews, 2013.

Beglinger, Leigh J. et al. The Role of the Mammillary Bodies in Memory: A Case of Amnesia Following Bilateral Resection. Eur. J. Psychiat. Vol 20, 2006.

Bessou, Pierre et al. Hypophysis and Hypothalamus. Imaging Endocrine Diseases in Children, 2012.

Bertoux, Maxime et al. Structural and Functional Papez Circuit Integrity in Amyotrophic Lateral Sclerosis. Brain Inaging and Behavior, 2018.

Bitton, Rachelle D. et al. The Course of Lymphocytic Hypophysitis. Surg. Neurol, 199; 36; 40-3.

Breen, Tracy L. et al. Lymphocytic Hypophysitis. The Endocrinologist. Volume 14, Number 1, February 2004.

Bubb, EJ, Kinnavane L, Aggleton, JP. Hippocampal – diencephalic – cingulate networks for memory and emotion: An anatomical guide. Brain Neuroscience Adv. 2017; 4;1(1). pii: 2398212817723443. doi: 10.1177/2398212817723443.

Bubb, Emma J. et al. Hippocampal-diecephalic-cingulate networks for memory and emotion: An anatomical guide. Brain and Neuroscience Advances, 2017.

Cabeza, Roberto. Role of parietal regions in episodic memory retrieval: The dual attentional processes hypothesis. Neuropsychologia 46, 2008.

Cabeza, Roberto et al. The parietal cortex and episodic memory. An attentional account. Neuroscience, 2008.

Carlesimo, Giovanni Augusto et al. Recollection and familiarity in the human thalamus. Neuroscience and Biobehavioral Reviews, 2015.

Cauley, Keith et al. Lymphocytic Hypophysitis. Connecticut Medicin, 2005.

Christiansen, Kat et al. Complementary subicular pathways to the anterior thalamic nuclei and ammillary bodies in the rat and macaque monkey brain. European Journal of Neuroscience, 2016.

Ciudin, Andreea & Mesa, Jordi. A Case of Lymphocytic Hypophysitis Related to Pregnacy. Open Journal of Endocrine and Metabolic Diseases, 2015.

Copenhaver, Brittany R. et al. The fornix and mammillary bodies in older adults with Alzheimer’s disease, mild cognitive impairment, and cognitive complaints: A volumetric MRI study. Psychiatry Research, 2006.

Curto, Lorenzo et al. Lymphocytic Hypophysitis: Differential Diagnosis and Effect of High-Dose Pulse Steroids, Followed by Azathioprine, in the Pituitary Mass and Endocrine Abnormalities – Report of a Case and Literature Review. The Scientific World Journal, 2010.

Dan, Noel G. et al. Pituitary apoplexy in association with lymphocytic hypophysitis, Journal of Clinical Neuroscience, 2002.

Denby, C. E. et al. The Freuency and Extend of Mammillary Body Atrophy associated with Surgical Removal of Colloid Cyst. ANJR, 2009. DOI: 10.3174/ajnr.A1424.

Dickerson, Bradford C. & Eichenbaum, Howard. The Episodic Memory System: Neurocircuity and Disorders. Neuropsychopharmacology, 2010.

Dillingham, Chris et al. How do Mammillary Body Inputs Contribute to Anterior Thalamic Function? Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 2014.

Dow, A, Russell, RV, Bonert, V et al. A protracted and aggressive variant of lymphocytic hypophysitis with mammillary body involvement and cognitive dysfunction. Endocrine Practice 2014; vol. 20 no. 11: 225-229.

Duprez, Thierry P et al. Absence of Memory Dysfunction after Bilateral Mammillary Body and Ammillothalamic Tract Electrode Implantation: Preliminary Experience in Three Patients. ANJR: 2205

Eichenbaum, H. 2012. The Cognitive Neuroscience of Memory – an introduction. Oxford University Press.

Fama, Rosemary et al. Anterograde Episodic Memory in Korsakoff Syndrome. Neuropsychological Review, 2012.

Gee, Matt. S. Obstructive Sleep Apnea: Memory and Mammillary Bodies. A dissertation, 2010.

Granziera, Cristina et al. In-vivo magnetic resonance imaging of the structural core of the Papez circuit in humans. Brain imaging, 2011.

Hassabis, Demis et al. Using Imagination to Understand the Neural Basis of Episodic Memory. The Journal of Neuroscience, 2007.

Hassabis, Demis & Maguire, Eleanor A. Deconstructing episodic memory with construction. Trends in Cognitive Sciences, 2007.

Hildebrandt, Helmut et al. Are Some Memory Deficits Unique to Lesions of the Mammillary Bodies? Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology, 2001.

Imber, Brandon S. & Aghi, Manish K. Hypophysitis A single-center case series. Pituitary, 2014.

Jang, Sung Ho & Yeo, Sang Seok. Injury of the Papez circuit in a patient with provoked confabulation following subarachnoid hemorrhage: a diffusion tensor tractography study. Belgian Neurologica Society, 2016.

Jeneson, Annette & Squire, Larry S. Working memory, long-term memory, and medial temporal lobe function. Cold Spring Harbor Laboratory Press, 2017.

Jung, Young-Chul et al. Neuroimaging of Wernicke’s encephalopathy and Korsakoff’s Syndrome. Neuropsycological Review, 2012.

Karaca, Zuleyha et al. Empty Sella may be the Final Outcome in Lymphocytic Hypophysitis. Endocrine research, 2009.

Krarup, Therese & Hagen, Claus. Autoimmun hypofysitis – en differentialdiagnose til hypofyseadenomer. Ugeskrift for Læger, 2009.

Kumar, Rajesh et al. Reduced mammillary body volume in patients with obstructive sleep apnea. Neuroscience Letters, 2008.

Kumar Rajesh et al. Mammillary bodies and fornix fibers are injured in heart failure. Neurobiology of Disease. 2009.

Kwon, Hyeok Gyu et al. Mammillothalamic tract in human brain: Diffusion tensor tractography study. Neuroscience Letters, 2010.

Lecube, Albert & Ortega-Aznar, Arantxa. Lymphocytic hypophysitis successfully treated with azathioprine: first case report. Journal of Neurology, Neurosurgery & Psychiatry, 2003.

Lee, Chales C. Inhibition of mammillary body neurons by direct activation of Group II metabotropic glutamate receptors. NeuroTransmitter, 2016.

Li, Wenjun et al. Aberrant functional connectivity in Papez circuit correlates with memory performance in cognitively intact middle-aged APOE4 carries. Cortes, 2014.

Martinez, Durán M. et al. Lymphocytic hypophysitis: Report of an unusual case of a rare disorder. J. Endocrinol. Invest. 24, 2001.

McIntyre, Elisabeth A. & Perros, Petros. Fatal inflammatory hypophysitis. Pituitary, 2007. DOI: 10.1007/s11102-007-0016-z.

Mehta, Shyamal H. et al. IgG4-related Lepomeningitis: A Reversible cause of Rapidly Progressive Cognitive Decline. Neurology 82, 2014.

Merkov Maxwell B. et al. The human hippocampus contributes to both the recollection and familiarity of components of recognition memory. PNAS, 2015.

Moscovitch, Morris et al. The cognitive neuroscience of remote episodic, semantic and spatial memory. Surrent Opinion in Neurobiology, 2006.

Nahum, Louis et al. Neural Correlate of Anterograde Amnesia in Wernicke-Korsakoff Syndrome. Brain Topography, 2015.

Nelson, AJD & Vann, SD. The importance of mammillary body efferents for recency memory: towards a better understanding of diencephalic amnesia. Brain structure and Function 2016; DOI 10.1007/s00429-016-1330-x.

Noto, Hiroshi et al. Spontaneous Recovery from Hypopiruitarism in a Man with Lymphocytic Hypophysitis: A Case report. ENDOCRINE Journal 48, 2001.

Papez, J. W. 1937. A proposed mechanism of emotion. Arch Neurol Psychiatry, 38, 725-743.

Park, Key-Chung et al. Amnesic Syndrome in a Mammillothalamic Tract Infarction. J. Korean Med Sci, 2007. DOI: 10.3346/jkms.2007.22.6.1094

Rosenbaum, R. Shayna et al. Cogenital absence of the mammillary bodies: A novel finding in a well-studied cse of developmental amnesia. Neuropsychologia, 2014.

Scalici, Francesco et al. The contribution of different prefrontal cortex regions to recollection and familiarity. A review of fMRI data. Neuroscience & Behavioral Reviews, 2017.

Steup-beekman, G.M & Zweers, E.J.K. Lymphocytic hypophysitis in a 43 year-old woman. Netherlands Journal of Medicin, 1998.

Squire, LR, Wixted, JT, Clark, RE. Recognition memory and the medial temporal lobe: a new perspective. Nat Rev Neurosci. 2007 Nov; 8(11): 872–883. doi:  10.1038/nrn2154.

Squire, Larry S. & Wixted, John T. The Cognitvie Neuroscience of Human Since H.M. Annual Rev Neuroscience, 2011.

Squire, Larry R. et al. Role of the hippocampus in remembering the past and imagining the future. PNAS, 2010.

Su, Chweng-Yng et al. Neuropsychological impairment after hemorrhagic stroke in basal ganglia. Archieves of Clinical Neuropsychology, 2007.

Takumi et al. Lymphocytic Hypophysitis: Case Report. Neurosurgery, Vol 36 No. 5, May 1995.

Tedder, Jacqui et al. Into the future with little past: exploring mental time travel in a patient with damage to the mammillaty bodies/fornix. The Clinical Neuropsychologist, 2016.

Tirosh, Amit. Variations in Clinical and Imaging Findings by Time of Diagnosis in Women with Hypopituitarism attributed to Lymphocytic Hypophysitis. Doi: 10.4158/EP15985.OR

Tsivilis, Dimitris & Seralynne D. Vann. The impotance of the fornix and the mammillary bodies for human memory: A disproportionate role for recall versus recognition. Nature Neuroscience, 2008.

Vann, Seralynne D. & Aggleton, John P. The mammillary Bodies: Two Memory Systems in One). Neuroscience, 2004

Vann, Seralynne D. & Albasser, Mathieu M. Hippocampal, Retosplenial, and Prefrontal Hypoactivity in a Model of Diencephalic Amnesia: Evidence Towards an Interdependent Subcortical-Cortical Memory Network. Hippocampus, 2009.

Vann, Seralynne D. Gudden’s ventral tegmental nucleus is vital for memory: re-evaluating disencephalic inputs for amnesia. Brain – A Journal of Neurology, 2009.

Vann, Seralynne D. Re-evaluating the role of the mammillary bodies in memory. Neuropsychologia 48, 2009.

Vann, Seralynne D. et al. Impaired recollection but spared familiarity in patients with extended hippocampal system damage revealed by 3 convergent methods. PNAS. 2009. DOI: 10.1073/pnas.081207106.

Vann, Seralynne D. Dismantling the Papez circuit for memory in rats. eLIFE, 2013. Doi: 10.75547e/Life.00736

Vann, Seralynne D. & Albasser, Mathieu M. Hippocampus and neurocortex: recognition and spatial memory. Current Opinion in Neurobiology, 2011.

Vann, SD & Nelson AJD. The mammillary bodies and memory: more than a hippocampal relay. Progress in brain research 2015; chapter 9.

Vann, Seralynne D. Lesions within the head direction system reduce retrosplenial c-fos expression but not impair performance on a radial-arm maze task. Behavioural Brain Research, 2018.

Wais, Peter E. et al. In Search of Recollection and Familiarity Signals in the Hippocampus. Journal of Cognitive Neuroscience, 2009.

Wixted, John T. et al. Measuring Recollection and Familiarity in the Medial temporal Lobe. Hippocampus, 2010.

Yamaguchi, Shigeru & Hitoshi, Ikeda. A case of lymphocytic hypophysitis mimicking pituitary macroadenoma. Neurological surgery. 2005.