Sundhedsstyrelsen publicerede i 2021 en national klinisk retningslinje om behandling af angstlidelser hos voksne. Denne retningslinje havde til hensigt at undersøge brugen af mindfulnessbehandling i tillæg til standardbehandling sammenlignet med ren standardbehandling, men man fandt ikke nogen data, der kunne besvare spørgsmålet.
I år udkom denne artikel, der beskriver et randomiseret kliniske forsøg, som har undersøgt, om otte ugers ugentlig mindfulnessbaseret behandling er lige så godt som otte ugers farmakologisk behandling med escitalopram (fleksibel dosis rangerende fra 10 mg til 20 mg) til voksne med angst. 276 voksne i alderen 18 til 75 år med generaliseret angst, social angst, panikangst eller agorafobi blev inkluderet i forsøget efter at være blevet vurderet med et struktureret diagnostisk interview af erfarne klinikere. 208 deltagere gennemførte forsøget. Deltagerne havde en gennemsnitsalder på 33 år, og 156 af dem var kvinder.
Det primære effektmål var graden af angst målt med Clinical Global Impression of Severity scale (CGI-S). Dette effektmål blev målt af en blindet interviewer ved baseline samt efter endt behandling ved otte uger og derefter ved 12 og 24 ugers opfølgning. Hovedanalyserne blev udført ‘per protocol’ på de 208 deltagere, som gennemførte forsøget, hvilket er almindeligt ved såkaldte ‘noninferiority trials’. En sensitivitetsanalyse med intention-to-treat (ITT) populationen viste ingen forskel. Ti af de deltagere (otte pct.), som modtog behandling med escitalopram, faldt fra, mens der ikke var nogen af dem, som modtog mindfulnessbaseret behandling, der faldt fra på grund af bivirkninger.
En gennemsnitsscore hos dem, som modtog mindfulnessbaseret behandling, viste en reduktion fra baseline på 1.35 (SD = 1.06). For gruppen, som modtog escitalopram, var dette på 1.43 (SD = 1.17). Forskellen mellem grupperne efter otte ugers behandling var på −0.07 (SD = 0.16; 95 pct. CI, −0.38 to 0.23; P = .65).
Konklusion: Dette studie viser, at mindfulnessbehandling har en lige så god effekt på graden af angst efter otte uger som behandling med escitalopram.
Hoge EA, Bui E, Mete M, Dutton MA, Baker AW, Simon NM. Mindfulness-Based Stress Reduction vs Escitalopram for the Treatment of Adults with Anxiety Disorders: A Randomized Clinical Trial. JAMA Psychiatry. Publiceret online 9. november 2022. doi:10.1001/jamapsychiatry.2022.3679
I dette randomiserede kliniske forsøg fra Australien undersøgte man effekten af aerob træning i tillæg til traumefokuseret psykoterapi sammenlignet med strækøvelser i tillæg til traumefokuseret psykoterapi til patienter med posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Traumefokuseret psykoterapi har fokus på eksponering. Mange patienter med PTSD responderer dog ikke tilstrækkeligt på eksponeringsterapi, og formålet med dette forsøg var derfor at undersøge, om effekten af eksponeringsterapien kunne forøges ved at tilføje fysisk, aerob træning.
Deltagere med en PTSD-diagnose og alder over 18 år blev inkluderet. Eksklusionskriterierne var alder over 70 år, selvmordsrisiko, psykose eller misbrug, historie med moderat til alvorlig traumatisk hjerneskade, eller tilstedeværelse af fysisk forstyrrelse eller svaghed som kunne blive forværret af aerob træning. Patienterne blev randomiseret til at modtage to gange 90 minutters ugentlige sessioner i ni uger med enten aerobe øvelser i tillæg til eksponeringsterapi for PTSD eller til en kontrolgruppe med tilsvarende eksponeringsterapi og ti minutter med strækøvelser.
I alt blev 130 patienter med PTSD inkluderet i forsøget med 65 patienter i hver gruppe. 61 pct. af deltagerne var kvinder, og gennemsnitsalderen var 39,1 år (SD = 14,4). Det primære effektmål var graden af PTSD-symptomer målt af en uafhængig kliniker (CAPS-2) ved baseline, én uge efter behandlingsafslutning og seks måneder efter behandlingsafslutning. Én uge efter behandlingsafslutning var der ingen forskel mellem grupperne (gennemsnitsforskel 7,0 (CI 95 pct. –2·3 til 16·4); p = 0·14).
Ved seks måneders opfølgning fandt man, at deltagerne, som modtog eksponeringsterapi og aerobic træning, havde en større reduktion i CAPS-2 score sammenlignet med kontrolgruppen (gennemsnitsforskel 12,1 (95 pct. CI 2,4 til 21,8); p=0.023). Der blev ikke rapporteret om bivirkninger i nogle af grupperne.
Bryant RA, Dawson KS, Azevedo S, Yadav S, Cahill C, Kenny L, Maccallum F, Tran J, Rawson N, Tockar J, Garber B, Keyan D. Augmenting trauma-focused psychotherapy for post-traumatic stress disorder with brief aerobic exercise in Australia: a randomised clinical trial. Lancet Psychiatry. 2022 Nov 23:S2215-0366(22)00368-6. doi: 10.1016/S2215-0366(22)00368-6. Epub ahead of print. PMID: 36436532.
Dette randomiserede kliniske forsøg undersøgte langtidseffekten og diagnosespecifikke ændringsmekanismer ved behandling med en transdiagnostisk CBT sammenlignet med venteliste til unge med angst og depression. Behandlingen Structured Material for Therapy (SMART) varede i seks uger. Forsøget foregik ved tre forskellige børne- og ungdomspsykiatriske ambulante klinikker i Norge. 163 unge, der scorede seks eller mere på subskalaen for emotionelforstyrrelser i Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) blev inkluderet.
Det primære effektmål var langtidseffekten målt seks måneder efter behandlingsopstart med SDQ. De sekundære effektmål var funktionsniveauet målt med Children’s Global Assessment Scale (CGAS), det generelle psykologiske pres målt med CORE-17, som er baseret på Clinical Outcome in Routine Evaluation-Outcome Measure (CORE-OM), risiko for selvmord og selvskade samt graden af depression målt med Beck Depression Inventory, second edition (BDI-II). Næsten en tredjedel af deltagerne opnåede fuld bedring ifølge inklusionskriterierne (SDQ emotional), og der sås tydelige ændringer i alle øvrige effektmål i favør af den transdiagnostiske terapi.
Korttidseffekten af SMART er tidligere blevet undersøgt og beskrevet i en artikel i 2020 og viste her lovende effekter målt ved behandlingsafslutning. Man vurderede her, at SMART kunne betragtes som det første trin i stepped care-modellen for angst og depression. I nuværende artikel nævner forfatterne selv, at forsøget er begrænset af frafald, som ses fra baseline og frem til tidspunktet for seks måneders opfølgning, samt at resultaterne viser regression mod gennemsnittet. Man kan tilføje, at det også er en begrænsning, at de har anvendt venteliste som kontrolgruppe, eftersom dette ofte giver høje effekter i den eksperimentelle gruppe.
Når dette er sagt, så er dette lovende resultater, som bør undersøges mere.
Lorentzen V, Fagermo K, Handegård BH, Neumer SP, Skre I. Long-term effectiveness and trajectories of change after treatment with SMART, a transdiagnostic CBT for adolescents with emotional problems. BMC Psychol. 2022 Jul 5;10(1):167. doi: 10.1186/s40359-022-00872-y. PMID: 35791020; PMCID: PMC9258229.
I denne artikel har forfatterne fokuseret på ligheder og forskelle mellem dialektisk adfærdsterapi (DAT) og mentaliseringsbaseret terapi (MBT) til behandling af borderline personlighedsforstyrrelse. Artiklen baserer sig på et Cochrane systematisk review om psykologisk terapi til mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse, som blev publiceret i 2020, og som viste, at specialiserede psykoterapier er virksomme til mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse.
Reviewet viste, at DAT og MBT er de mest intensivt undersøgte terapiformer. Der er ofte forskelle mellem de to terapiformer, fx i forhold til varighed og intensitet, men der er også mange ligheder, som fx at de begge er relativt komplekse terapiformer, som ofte består af en kombination af både individuel behandling og gruppebehandling. De er begge designet til at afhjælpe impulsiv adfærd, inkl. selvskade og emotionel dysregulering.
DBT har et mere direkte fokus på at ændre sådan adfærd, hvorimod MBT i større grad fokuserer på at forbedre individets evne til at kunne mentalisere og dermed gøre den indre og ydre verden mere forståelig for personen. Tilsvarende har MBT sine rødder i psykoanalysen, hvorimod DBT grundlæggende er en adfærdsterapi med fokus på at ændre problematisk adfærd.
Artiklen går i dybden med mulige måder, hvorpå man kan kombinere de to terapiformer i klinikken, så de kan komplimentere hinanden. Artiklen afsluttes med refleksioner om behovet for at finde prædiktorer og moderatorer for behandlingseffekten hos den enkelte patient.
Det er uklart, hvem der kan profitere af en kombination af disse terapiformer sammenlignet med en stepvis behandling med DBT og MBT.
Stoffers-Winterling JM, Storebø OJ, Simonsen E, Sedoc Jørgensen M, Pereira Ribeiro J, Kongerslev MT, Lieb K. Perspectives on Dialectical Behavior Therapy and Mentalization-Based Therapy for Borderline Personality Disorder: Same, Different, Complementary?. Psychol Res Behav Manag. 2022;15:3179-3189 https://doi.org/10.2147/PRBM.S342257
