Højtbegavede børn: Opsporing af elever med høj begavelse i 1. klasse er en nødvendighed

Fagkronikken er udtryk for skribentens egne erfaringer og holdninger.

Fra skoleåret 2024/25 skal elever med høj begavelse systematisk opspores i folkeskolen. Dette er fastsat i aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem fra oktober 2021. Folkeskolens formålsparagraf fastslår, at eleverne skal erhverve kundskaber og færdigheder, der giver dem lyst til at lære mere og fremmer deres alsidige udvikling. Et af de tre nationale mål fremhæver derudover, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Så hvorfor er det overhovedet nødvendigt med tiltaget?

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har udtalt:

– Elever med høj begavelse kan have en risiko for at komme i mistrivsel, hvis de fx ikke får undervisning, der passer til deres niveau og tilgodeser deres faglige udvikling. Derfor er der behov for at styrke den tidlige opsporing af elever med høj begavelse, så de får den rette undervisning, så de kan udfolde deres potentiale.

Netop ordet ”potentiale” er afgørende.

De første skridt ind i skoleverdenen for den nyklækkede elev er en stor dag. Der er nye omgivelser, nye ansigter, nye muligheder for læring og relationer. Nu begynder en rejse ind i uddannelse og dannelse. Alfabetet skal læres, der skal øves tal, og en verden af viden vil åbne sig sammen med jævnaldrende. Men hvordan er det med de elever, der allerede som treårige begyndte at læse med på godnathistorien? Hvordan er det for dem, der allerede har memoreret tabellerne og kan gange tal på flere cifre? Hvordan er det for dem, der måske ikke har svaret på forhånd, men ræsonnerer sig frem til det lynhurtigt?

Skoledagene for disse børn kan ofte være præget af kedsomhed, fordi de bliver bedt om at lære noget, de allerede mestrer, eller at repetere noget, som de lærte første gang, de udførte det. De længes efter intellektuel stimulering, der matcher deres evner og sidder ofte tilbage med en følelse af ikke at passe ind.

Grundet begrænsede ressourcer til at understøtte elever med særlige behov oplever forældre til børn med høj begavelse, at de afvises af skolen i forhold til særtiltag. Det er helt rimeligt, at ressourcerne til særforanstaltninger går til de elever, som har funktionsnedsættelser qua udviklingsforstyrrelse, psykiatrisk diagnose, fysiske handicaps og deslige. Det er elever, som har brug for helt særlig understøttelse for at komme i nærheden af deres udviklingspotentiale med særligt behov for stærk kontinuitet i indsatser mellem skole og hjem. Men. Det behøver ikke være så omfattende for elever med høj begavelse. Man kan på flere måder, fx ved taksonomisk undervisningsdifferentiering, hvor man skaber abstraktioner i de eksisterende opgaver og dermed gør dem mere komplekse, eller ved at foretage justeringer i hverdagens didaktik, så alle elever kommer til at profitere af undervisningen på en måde, der passer hele klassen.

Høj begavelse har ikke fået tilstrækkelig opmærksomhed i det danske uddannelsessystem, og i dag ser vi flere eksempler på børn, der mistrives, fordi deres intellektuelle potentiale forsømmes. Mistrivslen opstår på baggrund af et, for dem, understimulerende undervisningsmiljø, hvor deres potentiale går i dvale. Det vågner ikke op, hvis der ikke sker miljømæssige ændringer. Hvordan kan vi tillade os at gå på kompromis med disse elevers udvikling? Nok fordi vi langt hen ad vejen som samfund har anlagt en holdning om, at det er et luksusproblem. Men intellektuel fejlernæring er ikke et luksusproblem. Det er forsømmelse.

Højtbegavede børn og opsporing

Med den kommende systematiske opsporing af høj begavelse hos elever i 1. klasse bliver der puffet til supertankeren. Der er tre punkter i aftalen:

• Der gennemføres tjekliste på de elever, som udviser tegn på høj begavelse. Tjeklisterne består af en oplistning af indikatorer på høj begavelse.
• Ved positivt udfald af tjeklisten tilbydes en almindelig anerkendt intelligenstest hos PPR eller en tilsvarende faglig funktion i kommunen (der stilles ikke krav om anvendelse af en bestemt test).
• Testens resultater danner sammen med øvrig viden om eleven grundlag for tilretninger i undervisningen, jf. de gældende forpligtelser.

Opsporingen skal kort sagt identificere elever med et særligt højt læringspotentiale allerede i indskolingen og bane vej for justeringer i undervisningen. Disse justeringer ligger inden for folkeskolens allerede gældende forpligtelser, så den del er ikke ny. Det er opsporingsprocessen, som er ny.

Jeg ser dog nogle udfordringer ved opsporingen, da høj begavelse er mere end bare et kvikt hoved. Høj begavelse indebærer som oftest en asynkron udvikling, hvor følelser, eksekutive funktioner og sociale evner ikke er lige så markant over det alderssvarende.

Her er et eksempel:

• Amalie på syv år går i 1. klasse og har avancerede sproglige evner. Hun taler og forstår engelsk flydende, kan gøre sig forståelig på spansk og interesserer sig for mandarin. Hun er følelsesmæssigt intens og kan reagere med stor begejstring eller stor frustration, hvilket dog ikke kommer i vejen for venskaberne. Hun har venner i hele indskolingen og er i stand til arbejde alderssvarende i undervisningen. Når hun skal vise sit fulde potentiale, har hun dog brug for hjælp til at strukturere opgaven og holde sig på sporet”.

Amalie er en pige, som trives – for nu. Hvad med klassekammeraten Albert?

• Albert var ved opstarten i skole en nysgerrig dreng med en livlig fantasi. Det er dog et anderledes billede, der viser sig halvvejs inde i 1. klasse. Trods hans ellers store interesse for læring, er hans præstationer i skolen begyndt at falde, og han viser mindre entusiasme for sine yndlingsfag. Han er blevet mindre opsøgende over for klassekammeraterne, virker uinteresseret, og det er svært for ham at koncentrere sig om sine opgaver.

Albert er en af de elever med høj begavelse, som er kommet i mistrivsel. For ham har der været et dårligt match mellem de intellektuelle behov og omgivelsernes imødekommelse af ham. Hvis man møder elever med høj begavelse med et budskab om, at de skal sætte farten ned for at følge med klassen, at de skal holde tilbage på sig selv i legerelationer, og at de skal være mindre af det, der falder dem helt naturligt, så vil de føle sig tiltagende forkerte. Når disse negative spejlinger bliver mange, så kan det sætte sig på trivslen.

Mit ærinde her er at understrege, at opsporingen ikke handler om at skabe en elite, men om at udviklingsunderstøtte elever med særlige læringspotentialer og dermed også asynkron udvikling på en helhedsorienteret måde. Opsporingen har nemlig også et vigtigt trivselsaspekt i sig.

Men er vores skoler klar til at håndtere de udfordringer, der kommer efter opsporingen? Første skridt er opsporing. Næste skridt er at skabe et miljø, der understøtter de intellektuelle og følelsesmæssige behov.

Det kræver mere end en tjekliste og en valgfri test efterfølgende. Det kræver viden om undervisningsdifferentiering, forståelse af målgruppen, et stærkt skole/hjem-samarbejde med fokus på udvikling frem for blot at kunne følge med, og villighed til forbedring. Jeg oplever stigende interesse for området og en større efterspørgsel på oplæg og kurser i min klinik. Det er glædeligt og vidner om positiv bevægelse. Der skal derudover viden ind på uddannelsesinstitutioner for lærere, pædagoger og psykologer, så det at have en høj begavelse bliver en forståelsesramme for et potentiale, der kan låses op for med de rette indsatser.

Min opfordring er, at vi retter blikket op, ser potentialet, udfordrer normerne og skaber et læringsmiljø, der inkluderer alle. Alle børn fortjener en uddannelse, der passer til deres behov og potentiale – også dem med en høj begavelse.