Naiha Khiljee: Vestlig psykologi er fuld af blinde vinkler

Publiceret 16.01.2024 Tekst: Anne-Helene Merkelsen, journalist Fotos: Sara Galbiati Læsetid: 9 minutter

Naiha Khiljee mødte en virkelighed, hvor den vestlige psykologi ikke slog til, da hun forlod Københavns Universitet og fik klienter med muslimsk baggrund. Nu er hun den første i Danmark, der har taget en efteruddannelse i islamisk psykologi.
Psykolog Naiha Khiljee: Vestlig psykologi er fuld af blinde vinkler

Når Naiha Khiljee tager imod klienter, er det ofte mennesker med muslimsk baggrund, der træder ind ad døren. Mange af dem har tidligere gået hos det, hun kalder en ”majoritetspsykolog”, og de opsøger hende, fordi de kulturelle forskelle har stået i vejen for behandlingen.

– Langt størstedelen af de klienter, der kontakter mig, giver udtryk for, at det er afgørende for dem at gå hos en minoritetspsykolog, som forstår deres kultur og religion. Det synes jeg er utrolig spændende, og jeg håber, at der kommer mere forskning, der kan afdække, hvor stort behovet egentlig er. Er der eksempelvis mange, der ikke søger hjælp, hvis de ikke kan komme til en minoritetspsykolog? spørger Naiha Khiljee.

Hun oplever, at mange af hendes klienter har været hos dygtige psykologer, der har givet råd, som ville virke i en vestlig kontekst, men som strider imod værdierne i den muslimske tro og derfor ikke giver mening for dem.

Ansvaret ligger ikke hos psykologerne

Naiha Khiljee blev overrasket over, hvor lidt kulturpsykologi der var på Københavns Universitet. Så vidt hun husker, havde de en enkelt forelæsning, hvilket på ingen måde afspejler den virkelighed, man kommer ud i, hvor man er nødt til at have et blik for klienternes kulturelle baggrunde for at kunne behandle dem.

Hun taler jævnligt med klienter, der har oplevet, at en psykolog har opfordret dem til at afbryde kontakt med familie og afbryde deres religiøse praksis.

– Jeg oplever, at de klienter, som får lignende forslag, enten stopper i terapi eller ender med at forsøge at forsvare deres familie eller religion over for psykologen, hvilket kan skabe mistillid i den terapeutiske relation og kan gøre, at klienten ikke føler sig tryg til at dele sine udfordringer. Det ville være interessant med forskning om, hvor meget sådanne oplevelser fylder i minoritetsklienters møde med terapi, siger hun.

Det er dog på ingen måde hendes majoritetskollegaer, hun er ude efter. Ansvaret ligger hos institutionerne.

– Hvor skal man få den faglighed fra, når det ikke er en del af uddannelsen? Jeg ønsker at se nogle faglige retningslinjer og standarder på det område, siger Naiha Khiljee.
Selv tog hun konsekvensen og tog en efteruddannelse i islamisk psykologi på Cambridge Muslim College.

Den umiddelbare spejling

Naiha Khiljee er vokset op i Danmark med pakistanske forældre, og hun genkender mange af de problemstillinger, hendes minoritetsklienter kommer med. Mange føler sig splittet mellem to kulturer eller oplever at blive diskrimineret på grund af deres hudfarve. Hos hende behøver de ikke at forklare sig, når de taler ud fra en flerkulturel erfaring eller islamisk forståelsesramme.

– Jeg ville som udgangspunkt ikke foreslå en klient med muslimsk baggrund at afbryde kontakten til sine forældre, selvom relationen er meget belastende for klienten, for det er en grundsten i islam, at man skal være god ved sine forældre, siger hun.

Naiha Khiljee

F. 1994.

Færdiguddannet fra KU i 2019.

Videreuddannet på Cambridge Muslim College i islamisk psykologi, færdig i 2022.

Under uddannelse i NARM-metoden.

Arbejder som privatpraktiserende psykolog primært med muslimske minoritetsklienter og med majoritetsklienter, der søger en mere åndelig tilgang, end den vestlige psykologi tilbyder.

Har udgivet digtsamlingerne ”Kære søster” og ”Læg en besked”, ligesom hun har oversat Amanda Gormans langdigt ”Bjerget vi bestiger”.

I stedet taler hun med dem om, hvordan de kan passe på sig selv samtidig, fx ved at sende breve og gaver i stedet for at have fysisk kontakt. Hun forstår dog godt, at hendes majoritetskollegaer måske råder til at bryde med fx en narcissistisk forælder, for det kan være meningsfuldt i et vestligt perspektiv. Hun efterlyser derfor til en start, at institutionerne giver kulturpsykologi mere plads, så man kan være mere bevidst om kulturelle forskelle i det hele taget.

Sjæl og sind er ét

For at forstå, hvad islamisk psykologi er, skal man lægge den vestlige adskillelse af åndelighed og videnskab til side.

– Grundtanken og ontologien i islamisk psykologi er, at alting hænger sammen. Alt strømmer fra samme kilde, så man kan ikke adskille krop, psyke og ånd. Hvis noget i helheden bliver fragmenteret, skaber det en ubalance, som kan vise sig som en psykisk lidelse, forklarer Naiha Khiljee.

Ved at undersøge årsagen i et mere helhedsorienteret perspektiv kan man ifølge den islamiske psykologi bedre finde tilbage til en tilstand af balance ved at kombinere dele af de retninger, man også kender fra vestlig psykologi med åndelighed og andre videnskaber.

– Her tror jeg virkelig, at vestlig psykologi kan lade sig inspirere af islamisk og østlig psykologi og arbejde med krop, sind og fællesskaber som helhed.

Ilm al nafs, som er det arabiske ord for psykologi, er en paraplyvidenskab, der inddrager eksempelvis filosofi, biologi og fysiologi og samtidig de åndelige mestres viden.

– Verdens første psykiatriske afdelinger blev bygget i Mellemøsten i det ottende århundrede. De arbejdede allerede dengang helhedsorienteret og tværfagligt. Eksempelvis arbejdede man med kosttilskud, åndelig vejledning, miljøterapi og resocialisering efter indlæggelser. Arkitekturen blev set som en del af behandlingen med frodige haver i midten og en akustik, som gjorde det muligt at lave lydterapi. Det ville jeg ønske at kunne se mere af i psykiatrien i Danmark, fortæller hun.

I den islamiske tradition giver det ikke mening udelukkende at se psykiske lidelser som en ubalance i sindet, men en ubalance i den store helhed – naturen, samfundet, familien osv., hvor hjertet bliver betragtet som menneskets centrum.

– Hjertet opfører sig på én måde, når man er orienteret mod intellektet og på en anden måde, når man er orienteret mod sjælen, men man kan ikke skille tingene ad. Den forståelse kan somme tider clashe med den vestlige psykologi, hvor tanker og adfærd i visse tilfælde betragtes mere isoleret.

Sammenfald og sammenstød

En værdiforskel kommer fx til udtryk inden for grene af eksistenspsykologien.

– Islamisk psykologi vil sige, at livet i udgangspunktet er meningsfuldt, og at dødsangst kun opstår, når der er en ubalance. Dødsangst er en tilstand, men ikke et grundvilkår, så her vil man undersøge årsagen til ubalancen og behandle den, siger hun.

Behandlingen inddrager åndelighed og psykologi, sociale og fysiske forhold.

– I vestlig psykologi findes der mange ontologier og epistemologier, hvilket ændrer sig alt efter, hvilken tilgang man bruger. I islamisk psykologi er ontologien hele tiden den samme. Det er nemmere at bruge metoderne frit, når ontologien kan rumme det. Der kan ske en fragmentering i arbejdet, hvis virkeligheden forandrer sig alt efter metode. Man kan fx miste blikket for helheden, hvis man zoomer for meget ind på et område som neurotransmittere. Her kan man komme til at glemme fællesskaber og åndelig mening, fortæller hun.

Der er dog også masser af overlap mellem de to traditioner, og islamisk psykologi er hele tiden under forandring. Eksempelvis har den kognitive metode historisk fyldt meget i islamisk psykologi.

– Her vil man dog sige, at man ikke kan adskille tanker og nervebaner fra sjælen. Skemaer er gode nok, hvis ubalancen kun sidder i hovedet, men eftersom det hele hænger sammen, må man se det i en større helhed. Man vil også se på det åndelige aspekt, tilknytning og fællesskaber, fortæller Naiha Khiljee.

Det vestlige blik

Kognitiv psykologi blev allerede beskrevet i det niende århundrede af den muslimske tænker Abu Zayd Al-Balkhi, mens det betragtes som en relativt ny retning i Vesten.

På samme måde kunne Naiha Khiljee læse i lærebøgerne på KU, at OCD blev beskrevet første gang i 1800-tallet. For nylig fandt psykiater og forsker ved Stanford University Rania Awaad imidlertid ud af, at diagnosen blev beskrevet for mere end 1.200 år siden af samme tænker, som også skrev om kognitiv behandling.

Naiha Khiljee efterlyser i den forbindelse større interesse for, hvad den vestlige psykologi kan lære af den islamiske og omvendt.

– Det er eksempler på viden, der er røget i glemmebogen under koloniseringen af de muslimske lande. Videnskab og sprog blev erstattet af kolonimagternes, og derfor havde videnskabspersonerne pludselig hverken fysisk eller sproglig adgang til de historiske kilder længere. Den, der har magten, har også patent på viden. Det betyder, at der i dag er et stort arbejde i at brobygge mellem de gamle tekster i islamisk psykologi og den nyeste forskning inden for vestlig psykologi, fortæller Naiha Khiljee.

Hun mener, at KU glemmer at deklarere, at det er vestlig psykologis videnskabshistorie, der bliver undervist i. Det bliver præsenteret som psykologiens videnskabshistorie.

– Det betyder, at vi ikke får den mest korrekte viden om psykologi som fagfelt.

Metoder skal oversættes kulturelt

Også i de muslimske lande er psykologer i mange år blevet skolet i den vestlige videnskab pga. kolonitiden. Men fordi man ikke har taget højde for de kulturelle forskelle, har behandlingen ikke talt ind i klienternes historie, kultur og religion.

– Man taler meget om, at man ikke kan oversætte tests på tværs af lande, fordi det ikke nødvendigvis er de samme parametre, der afslører en adfærd. Fx er vi mere lukkede i Danmark, end man er i USA, men betyder det så, at vi alle sammen er introverte? spørger hun.

I arbejdet med minoritetsklienter er det på samme måde nødvendigt at kunne skelne mellem forskellige parametre i deres virkelighed, og her efterlyser hun igen mere opmærksomhed på minoriteter på uddannelsen.

– Hvis man ikke er trænet i at være opmærksom på de grundlæggende forskelle, hvordan skal man så vide, om noget er en kulturel værdi, et traume, et tilknytningsmønster eller noget andet? Hvis man ikke er klædt på til at kende nuancerne, kan man heller ikke regne med at finde dem. Eller at ramme rigtigt, når man undersøger. Det er et svigt, at vi ikke bliver klædt bedre på til at håndtere denne målgruppe.

Hun mener, at mens det tidligere har givet god mening at basere sin faglighed på den viden, der opstod omkring én, kommer tilgangen til kort med globaliseringen, fordi klienterne ikke længere nødvendigvis har samme historie og kultur.

– Og det stiller spørgsmålet: Kan vi i den vestlige psykologi blive beriget af at kigge ud over Europa eller Vesten? Det er dog noget man i nyere tid er blevet bedre til. Mindfulness er et godt eksempel, siger hun.

Nyhedsbrevet fra P

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra P og få de seneste nyheder, forskning og psykologfaglige artikler. Du modtager nyhedsbrevet én gang om måneden.

Find mere om