Fagkronikken er udtryk for skribentens egne erfaringer og holdninger.
Kunstig intelligens (AI) spås til at være en lige så stor samfundsomvæltning som internettet; nogle svinger sig op til at sige som udbredelsen af elektriciteten.
Den teknologiske udvikling sker nu eksponentielt ligesom betydelige investeringer i AI, anvendelsen i vores dagligdag og ønsket om statslig regulering.
At AI kommer til at forandre psykologernes praksis er allerede en kendsgerning. Robotter er allerede i fuld gang med at påvirke vores hverdag.
Om morgenen bliver vi vækket af en smartphone; algoritmerne har valgt, hvilke nyheder vi læser; GPS’en vælger den hurtigste vej gennem morgentrafikken; ChatGPT skriver vores tekster på arbejdet; indkøbssedlen følger vores præferencer til at bestemme aftensmaden; Netflix har valgt for os, hvilken serie vi skal se; vores teenagedatter chatter med Snapchat My AI, inden vi selv lægger os til at sove med en partner, som Tinder har fundet til os.
Spørgsmålet er, hvordan psykologerne griber AI an, både de gavnlige effekter for klienterne som de etiske aspekter ved brugen af AI. Hvis ikke vi tager stilling, vil andre gøre det for os. Der er kritikere nok, der står i kø for at advare mod AI.
Vi må gøre op med en berøringsangst, der kan føre til, at andre sætter sig på transformationen af det psykologfaglige område.
Når det kommer til AI, har psykologer ekspertisen til at udfordre antagelser om ny teknologi og undersøge dens indvirkning på klienterne.
Ifølge American Psychological Association, det amerikanske svar på Dansk Psykolog Forening,
er psykologisk praksis moden til AI-innovationer – herunder terapeutiske chatbots, værktøjer der automatiserer, tager noter og ordner andre administrative opgaver samt mere intelligente trænings- og interventionsmetoder.
Mens chatbots mangler kontekst, livserfaring og verbale nuancer af menneskelige terapeuter, har de potentiale til at udfylde huller i levering af mentale sundhedstjenester.
Det grundlæggende er, at vi ikke har nok behandlende psykologer. Selvom terapi skal være for alle, har ikke alle brug for det. Chatbots kan dække en del af behovet. For nogle mentale sundhedsproblemer som søvnproblemer, angst eller ubehag knyttet til kroniske smerter kan træning med en chatbot være tilstrækkeligt.
Ud over at gøre mental sundhedsfremme mere overkommelig og tilgængelig kan chatbots hjælpe mennesker, der måske holder sig væk fra en menneskelig terapeut, såsom dem der er nye i terapi eller personer med social angst. De giver også mulighed for, at det psykologiske arbejdsfelt kan genopfinde sig selv og opbygge kulturelt kompetente AI-redskaber, der kan gøre psykologi mere tilgængelig.
Amerikansk psykologi har allerede flere succesfulde AI-historier:
Wysa-appen, der leverer kognitiv adfærdsterapi for angst og kroniske smerter, er officielt anerkendt i USA. Den kan bruges som et selvstændigt værktøj eller integreres i traditionel terapi, hvor klinikere kan overvåge deres klienters fremskridt mellem sessioner, såsom præstation på kognitive omstruktureringsøvelser.
AI har også potentiale til at øge effektiviteten i klinikken ved at mindske byrden af administrative opgaver.
Værktøjer til naturligt sprog som Eleos Health kan lytte til sessioner, tage noter og fremhæve temaer og risici, som praktikere kan gennemgå. Andre opgaver, der egner sig til automatisering, omfatter analyse af vurderinger, sporing af patientens symptomer og praksisstyring.
Kunstig intelligens bliver brugt af forskere til at måle, hvad der fungerer godt i terapisessioner og til at identificere områder, der kan forbedres i træning af nye terapeuter.
Fx kunne modeller for naturligt sprog gennemsøge tusinder af timer med terapisessioner og identificere oversete muligheder for at validere en patient eller forsømme at stille centrale spørgsmål, såsom om en selvmordstruet patient har et skydevåben derhjemme.
Et hold forskere har vist, at ChatGPT kan forudsige demens ved at analysere talemønstre. Kognitive psykologer tester robottens præstation på klassiske eksperimenter for at lære mere om, hvordan dets evner til ræsonnering er sammenlignet med mennesker.
Hvis vi vil føle os trygge ved at overlade opgaver til robotterne, skal vi forstå mere om, hvordan de repræsenterer verden, og hvordan det måske adskiller sig fra, hvordan vi tænker på det.
Med vores værktøjskasse til forståelse af intelligente systemer er psykologer i en perfekt position til at hjælpe.
Et stort spørgsmål, der bevæger sig fremad, er, hvordan man forbereder kandidatstuderende til at samarbejde mere effektivt med dataloger, der opbygger AI-modeller.
Psykologer kender ikke jargonen inden for datalogi og omvendt – og der er meget få mennesker ved krydset mellem de to felter.
I sidste ende vil AI præsentere udfordringer for psykologer, men at imødekomme disse udfordringer bærer potentiale til at transformere feltet.
AI vil aldrig fuldstændigt erstatte mennesker, men det kan kræve, at vi øger vores bevidsthed og lærer os selv, hvordan vi kan udnytte det sikkert. Hvis vi gør det, kan AI hæve niveauet for psykologi og åbne op for udredning og behandling for langt flere, end der er kapacitet til i dag.
Kilder: ChatGPT 4.0, APA juni 2023, Zara Abrams.
