Et nyt studie viser, at der er stor forskel på, hvordan folk forestiller sig, at de ville reagere på seksuelle krænkelser, og hvordan folk, der har oplevet krænkelser, faktisk reagerer.
I stedet for at stille det sædvanlige spørgsmål: Hvorfor anmeldes så få seksuelle krænkelser til myndighederne? spørger Morton et al.: Hvilke behov har de, der har oplevet seksuelle krænkelser, og hvordan handler de på disse behov? Herefter undersøger de, hvordan folk, der ikke har oplevet seksuelle krænkelser, tror, de ville have handlet i en sådan situation, og hvilke behov de tror, at de ville have haft.
I Studie 1 deltog 415 personer, både kvinder og mænd, i en online-undersøgelse, hvoraf 250 rapporterede, at de havde været udsat for seksuelle krænkelser. De øvrige blev bedt om at forestille sig, hvordan de ville reagere, og hvilke behov de ville have. Herefter blev deltagerne spurgt til, hvilke handlinger de foretog sig (eller forestillede sig, at de ville foretage sig).
Her ses det klart, at dét, ofre for seksuelle krænkelser faktisk foretager sig, og hvad man forestiller sig, man ville gøre, er meget forskelligt. Fx rapporterer 45 % af ofrene, at de intet foretog sig, mens kun 7 % kunne forestille sig ikke at gøre noget. 8 % kontaktede faktisk politiet, mens 48 % forestillede sig, at de ville kontakte politiet. 3 % søgte professionel hjælp (counselling) efter en krænkelse, mens 30 % forestillede sig, at de ville søge hjælp.
Morton et al. konkluderer, at folk har forskellige (psykologiske) behov efter at have oplevet seksuelle krænkelser, og at disse behov kan føre til adfærd, der kan virke overraskende for udenforstående. Dog tyder deres fund på, at ofrene i høj grad reagerer på de behov, de oplever efter en krænkelse; de oplever bare ikke det behov for fx politianmeldelse, som man som udenforstående forestiller sig, at de må have.
Morton, T. A., Dimitriou, E., & Barreto, M. (2023). What Would a “Reasonable Person” Do? Exploring the Gap Between Experienced and Anticipated Responses to Sexual Harassment. Psychology of Women Quarterly, 47(3), 343-364. https://doi.org/10.1177/03616843231170761
De fleste genkender andre mennesker hurtigt og automatisk, typisk ved at genkende deres ansigt. Denne evne udvikles gennem barndommen, uden særlig instruktion. Men for nogle udvikles denne evne ikke, eller i mindre grad, uden at der ligger en sygdom eller hjerneskade til grund.
Ansigtsblindhed, eller prosopagnosi, anslås at ramme ca. 2 % af befolkningen og kan være til stede, uden at personen har andre udfordringer eller diagnoser. Selv om det er en udviklingsforstyrrelse, er ansigtsblindhed bedst undersøgt hos voksne, der har haft svært ved ansigtsgenkendelse hele livet, og selvrapportering af symptomer udgør et væsentligt redskab.
For nylig er det internationalt mest anvendte spørgeskema til ansigtsblindhed – Prosopagnosia Index 20 (PI20) – oversat og valideret på dansk. PI20 indeholder 20 udsagn om ansigtsgenkendelse i hverdagen, der vurderes på en Likert-skala, fx Jeg har altid været dårlig til at huske ansigter og Når folk skifter frisure eller går med hue, har jeg problemer med at genkende dem.
Den konvergente validitet blev understøttet af en sammenhæng mellem spørgeskemaet og de i litteraturen mest anvendte tests af ansigtshukommelse og ansigtsperception. Samtidig var der ingen sammenhæng med en visuel hukommelsestest, der ikke bruger ansigter (divergent validitet).
Valideringen blev udført på en årgang psykologistuderende, og datamaterialet er derfor ikke egnet som et egentligt normmateriale. Dog var deres variation i scores både på skemaet og testene betydelig, hvilket giver et godt grundlag for at vurdere skemaets psykometriske egenskaber, herunder instrumentets interne konsistens. Samtidig lå de gennemsnitlige scorer og standardafvigelsen i samplet meget tæt på dem, der rapporteres for en bredere gruppe (alder 18-74) i den oprindelige engelske artikel om spørgeskemaet.
Nørkær, E., Guðbjörnsdóttir, E., Roest, S. B., Shah, P., Gerlach, C., & Starrfelt, R. (2023). The Danish Version of the 20-Item Prosopagnosia Index (PI20): Translation, Validation and a Link to Face Perception. Brain Sciences, 13(2), 337. https://doi.org/10.3390/brainsci13020337
Det er efterhånden velkendt, at autisme anskues som et spektrum, hvor funktionsniveau og (sociale) interesser og færdigheder varierer. Det er også velkendt, at der er en høj komorbiditet med såvel somatiske som psykiske lidelser som epilepsi, ADHD, angst og depression, og dette kan påvirke hvordan autisme-symptomatologi kommer til udtryk.
Siden de første beskrivelser er ASD blevet rapporteret som værende hyppigere hos mænd end kvinder (estimater varierer fra 2:1 – 16:1). Nyere forskning udfordrer dog dette fund, og i en klinisk oversigtsartikel fokuserer Ochoa-Lubinoff og kollegaer på forskelle i symptompræsentation og maskeringsadfærd hos kvinder med autisme. De påpeger at autismesymptomer hos piger og kvinder kan fremtræde anderledes og mere subtilt end hos drenge og mænd.
Hovedkriterierne for ASD i ICD-11 er begrænsede interesser og repetitiv adfærd og vanskeligheder med interaktion og social kommunikation. Men disse vanskeligheder kan have forskelligt udtryk; de sociale kommunikationsvanskelighederne kan være mere subtile; de begrænsede interesser, som kvinder med ASD udviser, kan være anderledes end dem, der typisk nævnes i litteraturen, og kompenserende strategier som camouflaging kan i højere grad maskere symptomerne.
Generelt omhandler forskningen på området primært drenge og mænd, og selv de diagnostiske kriterier og redskaber har en maskulin bias. Dette bidrager til, at kvinder med ASD ofte diagnosticeres senere i livet eller ikke får nogen diagnose overhovedet, hvilket kan forværre deres tilstand. Denne underdiagnosticering bidrager også til at opretholde den tilsyneladende store forskel i ASD-prævalens for hhv. kvinder og mænd.
Forfatterne påpeger afslutningsvis, at ASD er en heterogen kategori, og at det er vanskeligt at generalisere både inden for og på tværs af køn. Deres vigtigste budskab er, at vores viden om, hvordan ASD fremtræder hos kvinder, er ganske begrænset, og at man som kliniker derfor bør være særlig opmærksom ved atypiske præsentationer hos piger og kvinder.
Ochoa-Lubinoff, C., Makol, B. A., & Dillon, E. F. (2023). Autism in Women. Neurologic clinics, 41(2), 381–397. https://doi.org/10.1016/j.ncl.2022.10.006
De fleste studier af ASD anvender binære kønsvariable, men der er stigende fokus på intersektionen mellem ASD og transkønnethed (ofte kaldt gender diversity i den medicinske faglitteratur).
I en ny praksisorienteret oversigtsartikel gennemgår Strang et al., hvad vi ved om forholdet mellem autisme og transkønnethed, og peger også på en række områder, hvor vi har ingen eller minimal viden, der kan informere praksis. De dokumenterer det store overlap med reference til en nylig meta-analyse (Kallitsounaki & Williams, 2023), der finder, at 11 % af personer med ASD også er transkønnede eller oplever kønsdysfori. Samtidig finder de, at graden af autistiske træk er højere hos transkønnede personer og personer med kønsdysfori end hos kontrolgrupper, selv når disse træk er under tærsklen for en ASD-diagnose.
På denne baggrund diskuterer Strang et al. blandt andet, hvad overlappet kan skyldes, og har særligt fokus på, hvordan det håndteres i klinisk praksis. Ud over en række etiske overvejelser peger de på, at unge transpersoner med ASD ofte har større psykiske udfordringer end unge med ASD eller transpersoner hver for sig. Herudover er det vist i kvalitative studier, at unge transpersoner med ASD ofte rapporterer, at deres ASD-relaterede udfordringer, særligt de kognitive/eksekutive, kan påvirke deres evne til at navigere i behandlingssystemet i forhold sine kønsrelaterede behov.
Artiklen afsluttes med en opsummering af den meget begrænsede kliniske evidensbase og lister konklusioner fra to konsensuspapirer på området. Den vigtigste pointe i disse konsensuspapirer er nok, at (mere) viden om autisme og andre udviklingsforstyrrelser er vigtigt for klinikere, der arbejder med transkønnethed og kønsdysfori, og at øget samarbejde mellem eksperter på de to områder vil kunne bidrage til et bedre tilbud til denne gruppe.
Strang, J. F., van der Miesen, A. I. R., Fischbach, A. L., Wolff, M., Harris, M. C., & Klomp, S. E. (2023). Common Intersection of Autism and Gender Diversity in Youth: Clinical Perspectives and Practices. Child and adolescent psychiatric clinics of North America, 32(4), 747–760. https://doi.org/10.1016/j.chc.2023.06.001
Meta-analyse: Kallitsounaki, A., & Williams, D. M. (2023). Autism Spectrum Disorder and Gender Dysphoria/Incongruence. A systematic Literature Review and Meta-Analysis. Journal of autism and developmental disorders, 53(8), 3103–3117. https://doi.org/10.1007/s10803-022-05517-y
