Nogle mennesker sulter sig, overspiser og kaster op. Det er både børn, unge og voksne, og fælles for dem er, at de har et forstyrret forhold til mad. En alvorlig psykisk sygdom. En spiseforstyrrelse.
– Der er store mørketal på området, og vi skal være bedre til at opdage og behandle i tide. Med BED som ny diagnose har vi et kæmpe arbejde at gå i gang med, og faktisk er tvangsoverspisning den største spiseforstyrrelse, da mere end 40.000 danskere lider af BED. Så kan vi overhovedet tillade os at kalde det for den oversete spiseforstyrrelse?
Sådan spørger psykolog Thea Balling. Hun har spiseforstyrrelsesområdet som hjertebarn og arbejder til daglig på behandlings- og botilbuddet Askovhus på Nørrebro, som tilbyder rehabilitering og behandling til børn, voksne og deres familier. Børn, unge og voksne, der kæmper med svære tanker og følelser, og hvor spiseforstyrrelsen handler om mere end bare at spise.
Som Thea Balling udtrykker det:
– Jo tidligere man kommer i behandling for en spiseforstyrrelse, jo større er chancen for at blive rask. Anoreksi er den psykiatriske diagnose med højest dødelighed, og viden om BED er stadig begrænset, så hverken kommuner eller regioner er klædt på til at opdage, udrede og behandle den nye sygdom. Derfor er det meget vigtigt også at få fat i de privatpraktiserende psykologer. De kan være nøglen til, at mange flere får hjælp.
På kurset opnår du færdigheder i at:
Dato: 28.3.2023 – 29.3.2023
Sted: Region Hovedstaden
Undervisere: Thea Balling og Katrine Pelle Hermannsen
Psykolog Katrine Pelle Hermannsen er en af de privatpraktiserende psykologer, der har erfaring med spiseforstyrrelsesbehandling fra både egen praksis og socialpsykiatrien, og hun har ligesom Thea Balling dedikeret en stor del af arbejdslivet til området. Hun møder mange klienter, som ligger i grænsefeltet og ikke lever op til diagnosekriterierne for en spiseforstyrrelse. De uopdagede, som skal opdages, fordi det er vigtigt at gribe mennesker med spiseforstyrrelsessymptomer, før de rammer bunden.
– I min praksis kan jeg mærke en stor stigning i optagethed af vægt, figur og udseende, selvom det måske er en anden problematik, klienterne kommer med. Ofte vil jeg ikke kunne diagnosticere det som en klinisk spiseforstyrrelse, men så bliver det en vurdering af, hvor meget lidelse det medfører, forklarer Katrine Pelle Hermannsen og uddyber:
– Hvis det piner meget, vil jeg arbejde med det på samme måde som med en klinisk spiseforstyrrelse, for jeg oplever, at selv hvis du ikke lever op til kriterierne, kan det være enormt lidelsesfuldt at være så optaget af vægt og mad. Det er en naturlig mekanisme, at du meget hurtigt ikke kan tænke på andet, og så er det en lidelse, som kan forværres meget hurtigt. Derfor er det en fordel at tage det i opløbet.
Ifølge Thea Balling er anoreksi den lidelse, flest taler om, og mange kender til den, men faktisk er det den spiseforstyrrelse, som færrest har. Det anslås, at 5.000 lider af anoreksi, at 30.000 har bulimi, og BED-målgruppen kommer med mange mørketal med et estimat på 40.000 mennesker.
Mens flest piger og unge kvinder er ramt af anoreksi og bulimi, vil den nye virkelighed med tvangsoverspisning give et noget andet billede ifølge Thea Balling. Ved BED-lidelsen er én ud af fire mænd, og mange af dem søger hjælp sent i sygdomsforløbet, hvor spiseforstyrrelsen kan have fået alvorlige konsekvenser af både somatisk og mental karakter. Det er en helt ny målgruppe, som regionerne er ved at gøre klar til lige nu.
– De seneste tal viser, at der over hele feltet er en stigning af personer, der har haft kontakt til det psykiatriske hospitalsvæsen i forbindelse med en spiseforstyrrelse, og det tal stiger med 4.500 personer fra 2010 til 2018, siger Thea Balling.
Hun understreger, at mennesker med BED ikke er repræsenteret i de tal, ligesom der også er sket en yderligere stigning under corona ifølge et studie fra British Journal of Psychiatry.
Som Katrine Pelle Hermannsen indskyder, er det endnu en grund til at få fat på psykologer, der ikke er vant til at have med spiseforstyrrelser at gøre:
– Jeg har arbejdet sammen med rigtig mange privatpraktiserende psykologer, som blot sender klienter med spiseforstyrrelser videre, fordi de ikke føler, de kan løfte opgaven. Men det er vigtigt, at psykologerne tilegner sig viden om, hvem de skal henvise videre, og hvem de rent faktisk godt kan behandle i privat praksis. I behandlingen trækker vi jo på velkendte teoretiske metoder som dialektisk- og kognitiv adfærdsterapi, og så er der selvfølgelig hele aspektet omkring kostsammensætning og regelmæssig spisning, som er vigtigt at have kendskab til, så du kan hjælpe klienten med at få et mere nuanceret forhold til mad.
Der er ikke nogen simpel forklaring på, hvorfor nogle mennesker får en spiseforstyrrelse, men det er ifølge Thea Balling en interessant diskussion. Både arv og miljø spiller en rolle, og hun beskriver det ud fra stress-sårbarhedsmodellen. Vi har nogle sårbarheder med os, og når vi bliver udsat for noget svært i livet, kan spiseforstyrrelsen opleves som en hjælpsom måde at håndtere det på. Spiseforstyrrelsen får en funktion.
– Statistisk set er der større risiko for at få en spiseforstyrrelse, hvis andre familiemedlemmer har haft en spiseforstyrrelse eller en anden psykisk sygdom. Men også traumatiske opvækstvilkår med skilsmisse, alkoholmisbrug, seksuelt misbrug eller vold øger risikoen, forklarer Thea Balling, som også fremhæver de sociokulturelle forhold med en løftet pegefinger.
– Vores kultur har stort fokus på den perfekte krop, og i vores vestlige kultur definerer vi skønhedsidealet som den slanke krop. Derfor går mange på slankekur, hvilket er den hyppigste risikofaktor for at udvikle en spiseforstyrrelse for teenagepiger. Jo yngre du er, når du går på slankekur, jo større risiko er der også for, at du kan udvikle en spiseforstyrrelse, siger hun og tilføjer, at en rigtig stor gruppe vil veksle mellem de forskellige spiseforstyrrelser.
Omkring halvdelen af mennesker med anoreksi udvikler på et tidspunkt symptomer på bulimi, ligesom mennesker med bulimi kan have faser i deres sygdomsforløb med symptomer på anoreksi.
Det er dog ifølge Psykiatrifonden forskelligt, hvordan de forskellige typer af spiseforstyrrelser udvikler sig. Ved anoreksi bliver over halvdelen raske og de fleste efter 4-10 år. Ved bulimi er 65-75 procent helt eller delvist raske efter 10 år.
– Vi har en kæmpe behandlingsopgave i at finde ud af, hvordan vi giver tilstrækkelig behandling. Ved BED har vi ikke mange tal at kigge på, men det tyder på, at vi har bedre resultater med behandling her. Måske på grund af større motivation for at give slip på netop overspisning, fordi man i vores samfund også forbinder høj vægt med noget, man gerne vil af med. Når vi har mennesker med anoreksi i behandling, taler vi derimod om, at de skal tage på i vægt og give slip på den del af spiseforstyrrelsen, der giver dem rigtig meget af det, de gerne vil have. Udsultethed groft sagt, siger Thea Balling.
– Samfundet i dag er ikke godt nok indrettet til at tage sig af mennesker med spiseforstyrrelser.
Så kontant lyder det fra Thea Balling, og hun uddyber, at vores samfund ikke er gearet til at forstå, at du godt kan have en høj vægt og være sund på samme tid. Specielt det store fokus på sundhed og slankhed med blandt andet slankeprogrammer og diætister på landsdækkende tv, der dikterer, hvordan du skal spise for at være sund. Det er ifølge hende usundt.
– Det er en kultur, vi skal blive ved med at kritisere, og der kan vi virkelig slå ned på samfundet, for der er vi simpelthen for snæversynede i forhold til, hvad en krop kan få lov til at være, konstaterer hun, og Katrine Pelle Hermannsen stemmer i:
– Der er heldigvis en bevægelse i gang med øget fokus på tykfobi, hvor vi begynder at tale om mennesker i forskellige størrelser og nedbryder nogle af de sammenhænge, vi før har lavet. For eksempel hvis du er tyk, er du usund, og hvis du er tynd, er du sund. Medier og sociale mediers påvirkning gør desværre ikke noget godt i den henseende, for den vilde optagethed af udseende og vægt er klart en af de ting, der smitter af på lige præcis en spiseforstyrrelse, påpeger hun.
– Selvom der er en strømning, hvor vi begynder at tale om det, så er der samtidig en modstrømning, hvor der er rigtig meget fokus på vægt, figur og udseende. Derfor er vi oppe imod stærke kræfter i forhold til, hvem der skal definere, hvad den rigtige krop er.
Umiddelbart er de to psykologer ikke fortrøstningsfulde, når det handler om fremtiden på spiseforstyrrelsesområdet. Behandlingsområdet halter ifølge dem begge, og derfor skal
de privatpraktiserende psykologer også på banen. Både til klienter før, under og efter en spiseforstyrrelse, for her kæmper størstedelen stadig.
– Når man behandler mennesker med en spiseforstyrrelse i en privat praksis, skal man være opmærksom på, hvor svær en spiseforstyrrelse, de har, og om de bør henvises til mere intensiv behandling. Ved anoreksi er lav vægt en vigtig faktor at have øje for, og ved BED kan det være antallet af overspisninger, forklarer Katrine Pelle Hermannsen.
Thea Balling er ikke i tvivl om, hvordan et sundhedslandskab med spiseforstyrrelser kan komme til at se bedre ud:
– Jo mere tværfagligt vi kan arbejde sammen – psykologer, læger, diætister, vægtforskere og biologer, og jo mere viden vi kan få på et nuanceret billede på kroppen, jo bedre bliver det. Og så kræver det et mere kritisk syn på de sundhedssandheder, vi har. Det skal sive ned gennem vores system, så det også er det, man bliver mødt med i sundhedsvæsenet. Hvor end du kommer hen. Du har jo din krop med overalt.
