Supervision, skam og nyt fra Brinkmann – dit overblik over ny psykologfaglig litteratur

Publiceret 06.02.2023 Af redaktionen Læsetid: 3 minutter

De kolde måneder har budt på mange nye psykologfaglige udgivelser. Her er et udpluk.
Foto: Jonas Jacobsson/Unsplash

Misbrug i psykologisk perspektiv
Hvordan møder og hjælper man bedst mennesker med rusmiddelproblemer? Ny bog sætter fokus på mennesket bag rusen og gør op med berøringsangsten.
Eric Allouche, Helle Kjær og Birgitte Thylstrup, Dansk Psykologisk Forlag

Kort og godt om kriser og traumer
Intet menneske går igennem livet uden at møde modstand. Men hvordan og hvorfor reagerer vi på psykisk voldsomme og belastende hændelser? Og hvordan kommer vi ovenpå igen?
Rikke Høgsted, Anne Sofie Møller Sparre og Anne Sophie Stougaard Byder, Dansk Psykologisk Forlag

Drømmetyderen
Sigurd Næsgaard var Danmarks første psykoterapeut og det frigjorte menneskes talerør – forfatteren tegner et portræt af den oversete kulturpersonlighed.
Finn Reeslev Korsaa, Skriveforlaget

Sammen om dobbeltdiagnose
Bogen giver den første samlede tværfaglige introduktion til arbejdet med mennesker, der har udfordringer med både psykiske lidelser, rusmidler og sociale forhold.
Katrine Schepelern Johansen m.fl., Samfundslitteratur

Gode rammer
Rum og rammer påvirker vores adfærd og trivsel. Det gælder også børn i daginstitutioner. Med udgangspunkt i Nest-pædagogikken inspirerer ny bog til at indrette rum på en bæredygtig og inkluderende måde.
Stine Clasen og Christina Baluna Hostrup, Dansk Psykologisk Forlag

Skam – i spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse
Forfatteren argumenterer for, at vi har brug for en langt mere nuanceret forståelse af skam. Skam kan være vanskelig at få øje på, både hos os selv og andre, og terapeuter overser ofte tegn på skam hos deres klienter.
Carsten René Jørgensen, Hans Reitzels Forlag

Helt farvel
Helt farvel er en billedfortælling, der handler om sorg, og om hvordan et ungt menneske kan opleve og gennemleve de svære følelser, man kan opleve, efter at have mistet et nært familiemedlem.
Stine Reintoft, Saxo Publish

Hjælp! Jeg skal ha’ supervision
Bogen er skrevet til dig, der arbejder i social- og sundhedssektoren og får supervision som en del af dit arbejde.
Lona Bjerre Andersen og Birthe Rusike, Straarup & Co

Tænk – til forsvar for et tankefuldt liv
Svend Brinkmanns nye bog handler om tænkning – om det at leve et tankefuldt liv. Han argumenterer for, at tænkning giver mennesker en dyb glæde, fordi det at tænke er noget af det væsentligste, man kan gøre, og noget af det mest menneskelige, der findes.
Svend Brinkmann, Gyldendal

Vejen til en ny hverdag – livet med og efter kræft
I denne bog har de samlet deres viden om de fysiske, psykiske og sociale udfordringer, der kan opstå under og efter et kræftforløb, og som fylder hos kræftsyge og deres pårørende. Fokus er på at finde nye veje til igen at få hverdagen til at fungere.
Jette Vibe-Petersen og Marie Lawætz, Lindhardt og Ringhof

Mening & motivation i organisation og ledelse
Bogen giver en grundig indføring i, hvad mening og motivation er, og den viser, hvordan de psykologiske behov for mening, mestring, tilhør og autonomi kan sammentænkes i en helhedsforståelse.
Jan Tønnesvang, Lotte Bøgh Andersen, Cecilie Lindgaard Petersen og Sanne Schou, Djøf Forlag

Nyhedsbrevet fra P

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra P og få de seneste nyheder, forskning og psykologfaglige artikler. Du modtager nyhedsbrevet én gang om måneden.

Find mere om