Forskning: Hvordan mønstre fra barndommen disponerer for stress senere i livet

Resumé

Ifølge Jeffrey E. Young afhænger perception, følelser og adfærd væsentligt af schemaer erhvervet i barndommen. Selvom de ofte fungerer i barndommen (fx tilknytning, lydighed/underkastelse), er disse schemaer utilpassede for voksne. Psykoterapi bruger schemaer til at forklare og behandle utilpassede følelser, tanker og handlinger.

I denne undersøgelse blev 100 klienter, der gik i terapi, undersøgt ved hjælp af den validerede danske version af Youngs schema-spørgeskema YSQ. Desuden blev varighed og fremskridt i psykoterapien overvejet. 50 personer i kontrolgruppen, raske eller i det mindste ikke i psykoterapi, fungerede som reference.

Hypotesen om, at især tre schemaer er forbundet med senere psykoterapi, blev fuldt ud bekræftet: at ofre sig, ufravigelige normer og det at være beundrings- og anerkendelsessøgende var signifikant højere hos klienter sammenlignet med kontrolgruppen.

Undersøgelsens tværsnitskarakter og manglende longitudinelle data tillader kun en forsigtig overvejelse af kausalitet. Ikke desto mindre viser de foreliggende data en stærk sammenhæng mellem usunde schemaer og det at være i psykoterapi for en stressrelateret tilstand.

Konsekvenser for samfundet diskuteres, og perspektiver for fremtidig forskning gives.

Forord – hvordan startede det?

Efter jeg blev cand.psych. i 2008, tog jeg en uddannelse i kognitiv terapi hos SAKT. I denne periode blev jeg indviet i den tredje bølge af kognitiv psykologisk behandling.

Den tredje bølge af psykoterapi omfatter en heterogen gruppe af behandlinger, der inkluderer accept- og engagementsbehandling, adfærdsaktivering, kognitivt adfærdsanalysesystem for psykoterapi, dialektisk adfærdsterapi, metakognitiv terapi, mindfulnessbaseret kognitiv terapi og schematerapi (Kahl et al., 2012).

Denne afhandling bruger schemaer fra schematerapi, som er etableret af professor Jeffrey E. Young (Edwards & Arntz, 2012). Han begyndte at udvikle denne metode og spørgeskemaerne i midten af ​​1980’erne. Den er udviklet til personer med personlighedsforstyrrelser, fx borderline.

Schematerapi fik min interesse, fordi den kombinerer det at se på nutiden, fx den kognitive tænkning, og fortiden, det vil sige de oplevelser i barndommen og ungdommen, som påvirker voksenlivet.

I de første fem år som psykolog arbejdede jeg som organisationspsykolog. Her fik jeg et indblik i, hvordan organisationer fungerer, hvilke problemer de står over for og konsekvenserne for medarbejderne. Ved siden af ​​dette job startede jeg min egen psykoterapeutiske praksis i 2010. Mange klienter kom, fordi de følte sig syge af stress. Jeg begyndte at få mere viden om stress og konsekvenserne af stress.

Jeg spekulerede på, om og hvordan stress og schemaer hænger sammen, men det var først, da jeg selv blev meget syg af stress i 2013, at idéen opstod til at finde ud af, om mennesker, der bliver syge af stress, havde udviklet usunde schemaer i deres barndom.

Det tog mig fem år at komme mig over stress og blive den person, jeg er i dag, som jeg kunne genkende som “mig”, fra før den usunde stress tog overhånd. Livet blev fuldstændig meningsløst, og jeg var ikke i stand til at mærke hverken glæde eller lykke. Min hjerne var “brudt sammen”, som Dr. Mark Hymen kalder det.

Jeg havde “mistet” både min kort- og langtidshukommelse. Jeg var ikke i stand til at koncentrere mig; jeg sov forfærdeligt; der var totalt mangel på energi; jeg mistede kontakten til mig selv; jeg kunne ikke mærke min krop og hoved, de var “adskilt”; jeg fik depressionssymptomer, og jeg fik angst. Og på grund af alt dette mistede jeg min selvtillid og mit selvværd. Jeg mistede troen på, at jeg ville blive ok igen en dag; det var følelsen af ​​at have mistet mig selv fuldstændig.

Dette førte mig til den observation, at størstedelen af ​​mine klienter også spurgte sig selv: Hvorfor blev jeg syg af stress? Har jeg noget til fælles med andre mennesker, der bliver syge af stress?

Forskningsspørgsmål og mine hypoteser
Doktorafhandlingen vil besvare forskningsspørgsmålet, om folk, der er syge med stress, har fælles usunde schemaer/mønstre. Det forventes, at især det at ofre sig, ufravigelige normer og beundrings- og anerkendelsessøgende er højere i klientgruppen i forhold til kontrolgruppen. Denne hypotese vil blive testet formelt.

Tre hypoteser vil blive testet, dvs. at klientgruppen i forhold til en kontrolgruppe vil rapportere højere værdier i forhold til de tre følgende schemaer:

1. Ofre sig
2. Ufravigelige normer
3. Beundrings – og anerkendelsessøgende

Mindre formelt vil det blive diskuteret, hvordan information om schemaværdier og stress kan bruges til at hjælpe mennesker, der er syge med stress. Til sidst diskuteres mulighederne for at forebygge, at folk bliver syge med stress i organisationer og i samfundet.

Hvorfor blev disse schemaer valgt?

Ofre sig-schemaet blev valgt, fordi mennesker med stress meget ofte har fokus på at hjælpe alle andre. De tilbyder på den ene side deres hjælp, men på den anden side kan de ikke sige nej, når de bliver bedt om hjælp. Motivet kunne være angsten for at blive afvist eller ikke at lide i tilfælde af et afslag.

Ofte ofrer folk sig selv for at få godkendelse fra andre, af frygt for ikke at være god nok, af frygt for at blive afvist, for at få ”kærlighed”/opmærksomhed, af frygt for at blive mobbet, af frygt for at blive lukket ude for det sociale fællesskab. På længere sigt glemmer selvopofrende mennesker at passe på sig selv.

Derfor er beundring- og anerkendelsesschemaet forbundet med selvopofrelse og indgår i fokus. Dette behov for en ekstrem høj grad af godkendelse er ofte forbundet med manglende selvtillid og selvværd.

I sin teori antyder Young en sammenhæng mellem forældre eller betydningsfulde andre, der ikke tilfredsstiller deres børns grundlæggende behov med senere unaturligt øget beundring – og anerkendelsessøgning.

Ufravigelige normer er sandsynligvis også forbundet med de to schemaer ovenfor. At prøve at være perfekt og handle perfekt tvinger til at stræbe efter kontrol. Uden kontrol vil perfektionismen ikke eksistere.

Schemaet ufravigelige normer er oplevelsen af, at man må bestræbe sig på at leve op til meget høje internaliserede standarder, som regel for at undgå misbilligelse eller skam. Schemaet resulterer ofte i en følelse af konstant pres og en overdreven kritisk holdning over for en selv og andre.

Schemaet viser sig ofte som:

1. Perfektionisme (fx behovet for at gøre tingene ”rigtigt”, overdreven opmærksomhed på detaljer eller undervurdering af egne præstationer)
2. Ubøjelige regler og ”burde” i mange områder af livet
3. Overdreven opmærksomhed på tid og sted

Konklusionen blev, at personer, der er syge med stress, højst sandsynligt har alle følgende usunde schemaer/mønstre til fælles:

• Ofre sig
• Beundrings- og anerkendelsessøgende
• Ufravigelige normer