Mistrivsel og metakognitioner hos unge i Danmark: Et pilotstudie

Baggrund

I december 2022 afleverede Line Buhl Beck og Stine Falkenberg Schmidt deres kandidatspeciale om trivsel hos gymnasieelever. Specialet ønskede at belyse graden af mistrivsel hos gymnasieelever, samt undersøge hvorvidt der er en sammenhæng mellem mistrivsel og metakognitioner, dvs. den måde vi forholder os til – samt reagerer på vores tanker. Derudover ønskede specialet at udfolde en dybere forståelse for nuancer, der ikke tidligere er belyst, herunder hvordan oplevet forventningspres hos den enkelte studerende påvirker trivsel. Specialet havde et sample på knap 100 unge og fandt, at tre ud af fire af dem mistrivedes psykisk (Beck & Schmidt, 2022). Det vil dermed sige, at hvis du er gymnasieelev i Danmark, så er der markant større risiko for, at du mistrives, end at du trives. Det tegner et billede af en dyster fremtid for unge i Danmark.

Introduktion

Nedsat mental sundhed har konsekvenser for livskvalitet og kan føre til fysisk og psykisk lidelse og sygdom. I ungdomsårene er psykisk mistrivsel af særlig betydning, da det har vist sig at øge risikoen for udvikling af psykopatologi, samt for anden udsathed; såsom at stå uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet senere i livet (Sundhedsstyrelsen, 2022a, 2022b; Katznelson et al., 2021). I Danmark viser adskillige studier desværre, at mental sundhed og trivsel udvikler sig i en negativ retning, og at det særligt er de unge i alderen 16-24 år, der oplever markant forværring i mentalt helbred og trivsel, også set i forhold til den øvrige befolkning (Sundhedsstyrelsen, 2022b). Tendensen er udtalt både blandt unge kvinder, hvor godt hver tredje (34,4 pct.) scorer lavt på den mentale helbredsskala, og blandt unge mænd, hvor godt hver femte (21,2 pct.) scorer lavt på den mentale helbredsskala (Sundhedsstyrelsen, 2022b, s. 30).

Nyere teoretiske overvejelser og forskningsundersøgelser peger på, at psykisk mistrivsel er et komplekst fænomen funderet i uhensigtsmæssige indre mentale processer, ydre samfundsmæssige krav og forventninger (Wells, 2009; Katznelson et al., 2021), såvel som stressorer forbundet med navigering i sociale fællesskaber (Bruselius-Jensen, Sørensen & Katznelson, 2023).

Er der et uhensigtsmæssigt indre pres?

Metakognition er den del af menneskets kognition, som styrer tænkning og mentale processer. Den metakognitive teori postulerer, at alle besidder evnen til at betragte tanker udefra og samtidig være fleksibel i kontrollen af disse. Nogle bliver dog fanget i en indre proces af følelsesmæssig forstyrrelse, fordi deres metakognitioner bidrager til en uhensigtsmæssig og selvforstærkende måde at forholde sig til bekymringer og grublerier på. Samtidig opleves en manglende oplevelse af kontrol, som kommer til udtryk ved antagelsen om ikke at være i stand til at tage kontrol over egne tankeprocesser, hvilket yderligere forstærker en oplevelse af magtesløshed og overtænkning (Wells, 2009). Dette er blot nogle af årsagerne til, at metakognitioner i adskillige studier har vist sig centrale i relation til psykisk mistrivsel hos både voksne og børn/unge (Wells, 2009; Esbjørn et al., 2018; Katznelson et al. 2021; & Reinholdt-Dunne et al., 2019).

Er der et uhensigtsmæssigt ydre pres?

Gymnasieelever i Danmark oplever et højt stressniveau og et pres om høje karakterer. Forskning peger på, at høj faglig og social konkurrence kombineret med et stort præstationspres er medvirkende årsager til denne stress og uro. De politiske og samfundsmæssige krav om uddannelse, kombineret med adgangsbegrænsning på mange uddannelsesområder, øger presset/stressen yderligere for at opnå høje karakterer (Nielsen & Lagermann, 2017). I sidste ende kan psykisk overbelastning, mistrivsel og en ”utilstrækkelighedsfølelse” lede til en afbrudt ungdomsuddannelse     (Sundhedsstyrelsen 2022a, Hjortkjær, 2020).

Formålet med denne undersøgelse var at afdække graden af psykisk mistrivsel hos unge i Danmark, samt skabe en dybere teoretisk og samfundsmæssig forståelsesramme af mistrivsel hos unge i Danmark. Denne dybere forståelse er nødvendig for fremadrettet at kunne implementere en effektiv forebyggende indsats og hermed ændre det dystre fremtidsbillede, vores unge lige nu har i sigte.

Metode

Deltagere var 94 gymnasieelever (STX og HF) i Danmark. For at opnå nuanceret information om trivsel og mulige sammenhænge blev der anvendt tre forskellige måleinstrumenter: WHO-5, som er en generisk måling af velvære, DASS-Y udviklet til at måle symptomer på depression, angst og stress samt MCQ-30, som vurderer forskellige uhensigtsmæssige metakognitioner. Det blev undersøgt, hvorvidt de unge rapporterede en sammenhæng mellem uhensigtsmæssige metakognitioner og symptomer på henholdsvis depression, angst og stress samt mistrivsel. Desuden blev sammenhæng mellem trivsel og forventningspres belyst. Endelig blev elevernes egne oplevelser af trivsel/mistrivsel undersøgt ved en tematisk kvalitativ analyse. Data blev indsamlet anonymt via et online digitalt spørgeskema.

Resultater

Der var en signifikant negativ sammenhæng mellem trivsel og symptomer på depression, angst og stress r (94) = -.600, p < .001 og en signifikant positiv sammenhæng mellem uhensigtsmæssige metakognitioner og symptomer på depression, angst og stress r (94) = .753, p < .001. Det var især antagelserne om, at tanker skal kontrolleres, og at bekymringer ikke kan kontrolleres, samt at bekymringer er farlige, der var stærkest forbundet med symptomer. Resultater viste også, at egne høje forventninger til præstation i gymnasiet var signifikant forbundet med et højere niveau af depression, angst og stress. Andres forventning til præstation var derimod ikke signifikant forbundet med depression, angst og stress. I forhold til trivsel viste resultater, at knap tre ud af fire unge rapporterede et niveau under landsgennemsnittet for danskernes trivsel. De unge rapporterede samtidig overraskende høje symptomniveauer med øget risiko for udvikling af psykopatologi. Desuden viste den kvalitative tematiske analyse, at særligt mange unge beretter om sociale udfordringer og konkurrence 24/7, fx: Jeg oplever en lav grad af fællesskab og stor grad af overfladiskhed samt en tendens til at dømme. Ungdomskulturen skaber en konkurrence i hvem, der har det fedeste liv.

Diskussion

Dette pilotprojekt undersøgte graden af mistrivsel hos unge gymnasieelever samt belyste mistrivsel i en teoretisk og samfundsmæssig kontekst. Meget foruroligende viste resultater, at de fleste unge i gymnasiet mistrives psykisk, og at dette skyldtes et komplekst samspil mellem indre uhensigtsmæssige metakognitioner, ydre samfundsmæssige faktorer forbundet med forventninger til præstation generelt samt sociale udfordringer i form af en konkurrencekultur, der påvirker sammenholdet blandt unge negativt. Dette studie er banebrydende, da det giver en teoretisk og samfundsmæssig forståelse af faktorer, der er forbundet med mistrivsel blandt unge gymnasieelever i Danmark. Projektet understreger vigtigheden af ikke kun at tænke, at udfordringer angående trivsel er iboende den unge, og at en psykologisk behandling alene øger deres trivsel. Resultater tyder på, at vi også er nødt til at kigge nærmere på samfundet og det ydre pres og forventninger, de unge oplever, for at skabe en positiv forandring i de unges psykiske trivsel. Det er dog fortsat kun et pilotprojekt, og det er derfor nødvendigt, at studiet gentages i et større og mere repræsentativt sample, om muligt på alle danske ungdomsuddannelser, førend vi konkluderer noget endeligt.