Mylderet af unge mennesker foran de røde murstensbygninger vidner om, at dagens sidste modul netop er afsluttet på Espergærde Gymnasium og HF i Nordsjælland. Mens gymnasieeleverne spredes og forsvinder ud i den sene oktobereftermiddag, samles en gruppe af deres lærere indenfor til et oplæg med overskriften ”Psykisk førstehjælp”.
Det er lærere og arbejdsmiljørepræsentanten på Espergærde Gymnasium og HF, Mette Machholm, der blev opmærksom på muligheden for at booke et gratis oplæg med psykologer under Psykologfestivalen, der løb af stablen fra 9. til 11. oktober. Valget faldt på et oplæg om psykisk førstehjælp.
Den 9., 10. og 11. oktober 2023 afholdt Dansk Psykolog Forening for første gang Psykologifestival i samarbejde med nogle af foreningens medlemmer.
Psykologifestivalens formål var at udbrede psykologien og psykologers viden til endnu mere gavn for samfundet. Det skete ved, at en række psykologer tilbød et gratis oplæg om et selvvalgt emne i deres lokalområde.
Der blev afholdt over 100 oplæg rundt om i landet.
Emner for oplæggene spændte bredt lige fra klimafølelser over sportspsykologi til forebyggelse af stress og mental sundhed.
Alle, der kunne garantere et publikum, havde mulighed for at booke et oplæg.
Oplæggene er bl.a. blevet holdt på skoler, biblioteker, arbejdspladser, i børnehaver, idrætsforeninger og private hjem.
– Det sker, at gymnasielærere står i situationer, hvor elever rammes af livet på forskellige måder. Vi har en ordning, hvor vi kan tilkalde professionelle ved større kriser, men indtil hjælpen kommer eller i de mindre sager, er det den lærer, som er på stedet, der skal håndtere sagen. Derfor er viden om psykisk førstehjælp meget nyttigt for gymnasielærere, siger Mette Machholm.
Det er Anna Simone Møller, psykolog hos Falck, og Anne Lomholt Lei Hansen, psykolog hos Dansk Røde Kors Asylafdeling, der skal holde oplægget på en times tid. De fortæller, at de vil holde et oplæg, der giver gymnasielærerne basal viden om psykisk førstehjælp og nogle konkrete handlingsprincipper.
– Psykisk førstehjælp er ofte sund fornuft, og jeg er sikker på, at mange af jer allerede kan give relevant psykisk førstehjælp. Når det alligevel kan være vigtigt at lære om, er det, fordi man som hjælper kan blive i tvivl om, hvordan man forholder sig hjælpsomt til mennesker i krise. Men også fordi vi mennesker kan blive påvirket af stemningen i en kritisk situation og have svært ved at bevare overblikket og roen, siger Anne Lomholt Lei Hansen.
På powerpointpræsentationen kan gymnasielærerne læse, at psykisk førstehjælp er: Kortvarig følelsesmæssig og praktisk støtte til mennesker, der er akut påvirkede af kritiske hændelser.
Samtidig får de fortalt, at psykisk førstehjælp i modsætning til fysisk førstehjælp i princippet kan gives på alle tidspunkter og ikke kun i tiden umiddelbart efter den kritiske hændelse.
– Og så er det også vigtigt at sige, at psykisk førstehjælp ikke er terapi, siger Anne Lomholt Lei Hansen og ser ud på de fremmødte gymnasielærere, hvoraf mange er gået ind i de sidste eftermiddagstimer med en fyldt kaffekop ved hånden.
Psykisk førstehjælp er relevant at have kendskab til for alle, der arbejder med mennesker, understreger de to psykologer, og der kan opstå mange situationer, hvor det er relevant for gymnasielærere at have kendskab til, hvordan de yder psykisk førstehjælp.
Det kan både være aktuelt ved en akut større eller mindre ulykke og ved en nærved-ulykke, hvor der ikke nåede at ske noget, men hvor en person har oplevet sig som værende udsat for fare. Men der kan også være mange andre situationer, hvor en gymnasieelev kan få brug for psykisk førstehjælp – fx ved sygdom eller dødsfald i familien, hvis eleven har været udsat for vold eller digitale krænkelser eller af andre årsager oplever at være stærkt følelsesmæssigt berørt.
Anna Simone Møller klikker en illustration af den menneskelige hjerne frem.
Hun forklarer, at hjernen er en kompleks størrelse, og at den viste tegning, hvor hjernen er delt i lag af krybdyrshjerne, følehjerne og tænkehjerne er en forenkling, men at modellen kan bruges til at illustrere, hvordan hjernen fungerer, når vores alarmberedskab igangsættes.
Hun beskriver fire typiske overlevelsesreaktioner, kamp, flugt, frys og underkastelse, og fremhæver, at vi ikke selv bevidst vælger reaktionen, men at vores krop instinktivt vurderer, hvilken reaktion der sikrer os bedst i den givne situation.
Anna Simone Møller fortæller, at vi kan reagere forskelligt i forskellige situationer, alt efter hvordan hjerne og krop tolker situationen. Hun tilføjer, at de forskellige reaktionsmønstre kan være nyttig viden, når man som lærer vurderer, hvilken form for hjælp og støtte, der er relevant at give til den kriseramte.
Når man skal agere psykisk førstehjælper, findes der tre handlingsprincipper, Se. Lyt. Link, som er gode at kende til. Principperne er udviklet af WHO og kan bruges i både store og små kriser, fortæller Anne Lomholt Lei Hansen.
Se handler om at skabe overblik over, hvad der er sket og få øje på, hvad der helt konkret er behov for i form af fx vand, tæpper og lægelig behandling. ”Se” handler om at observere, hvilke reaktioner den berørte har, så man tilpasser sin hjælp derefter.
Handlingsprincippet lyt drejer sig om, hvordan man kommunikerer med den kriseramte – både verbalt og nonverbalt.
– Bare det at sidde med en anden person efter en belastende oplevelse kan skabe ro. Det kan være godt at blive spurgt ind til, hvad der er sket. Ved at fortælle kronologisk, hvad man har oplevet, kan det skabe lidt struktur, og mange vil have brug for at fortælle igen og igen, forklarer Anne Lomholt Lei Hansen og fortsætter.
– Man skal som psykisk førstehjælper ikke bede om detaljerede beskrivelser af følelser og reaktioner og undgå hvorfor-spørgsmål, dels fordi det kan være svært for kriseramte at komme med forklaringer, og dels fordi det kan puste til en skyldfølelse.
Anne Lomholt Lei Hansen fortæller, at det er helt normalt at føle, at man er ved at miste forstanden eller ved at gå i opløsning, når man lige har befundet sig i en voldsom situation. Det kan modvirkes ved, at nogen giver sig tid til at lytte og evt. også fortæller, at der er tale om en helt normal reaktion på en unormal situation. Man er med andre ord ikke ved at miste forstanden. Det føles bare sådan.
De to psykologer beskriver forskellige reaktioner på akut krise og giver flere konkrete eksempler på, hvad der kan være hjælpsomt at sige og gøre.
– Ovenpå en voldsom oplevelse kan nogle reagere ved at blive helt stille og fraværende. De sidder måske bare og stirrer ud i luften. Her kan man hjælpe med at få skabt noget grounding ved at bede vedkommende om at fortælle, hvad han eller hun kan se omkring sig. Man kan bede dem om at mærke på underlaget, de sidder på, og få dem til at beskrive det, eller man kan spørge: Hvad kan du høre lige nu? Så vil de måske svare ventilationsanlægget, siger Anne Lomholt Lei Hansen.
Lærerne griner. Det er svært at abstrahere for lyden af ventilatoren, der summer insisterende i klasseværelset.
Endelig er der det tredje handlingsprincip, link, hvis udgangspunkt er, at man som psykisk førstehjælper skal sørge for at hjælpe den kriseramte videre. Det kan være ved at give information, der kan give klarhed over, hvad der er sket eller skal ske, ved at støtte med praktiske behov eller hjælpe den berørte i kontakt med sin familie og netværk.
Ydermere kan der være personer, der har brug for at blive hjulpet videre til professionel hjælp.
– Det kan fx være en person, der ikke har været i stand til at sove i mange døgn, opfører sig destruktivt og uforudsigeligt, ikke er i stand til at tage vare på sig selv eller truer med at skade sig selv eller andre, uddyber Anne Lomholt Lei Hansen.
– Nå, det er sidst på eftermiddagen, og vi skal op og stå og have bevæget os lidt. For nu er det quiztid. Lige om lidt kommer jeg med nogle udsagn. Er I enige i disse, bliver I stående, er I uenige, sætter I jer ned. Er I friske? spørger Anna Simone Møller.
Det er gymnasielærerne, og efter lidt skramlen med stolene står de klar. Gennem en række spørgsmål, der omhandler psykisk førstehjælp, får de repeteret en del af dagens oplæg.
– Sådan, det var sidste spørgsmål. Giv jer selv en hånd. Hvis I har siddet ned mere end fem gange, er der lige lidt, der skal repeteres, siger Anna Simone Møller og griner.
Klokken nærmer sig 16.30. Der er ikke mere tid at tage af – selvom de to psykologer slutter af med at slå fast, at de sagtens kunne have brugt en hel dag på at lære endnu mere fra sig.
