Metakognitiv gruppeterapi for børn og unge med OCD – et pilotstudie

Introduktion

Obsessiv kompulsiv lidelse (OCD) er karakteriseret ved tilbagevendende samt ubehagelige tvangstanker (obsessioner) og/eller tvangshandlinger (kompulsioner). Antallet af børn og unge, som kæmper med OCD, er ifølge Vidensråd for Forebyggelse (2021) steget markant de seneste 25 år, med prævalensraten værende nu næsten 1 % hos børn og unge i alderen 10-24 år. I forbindelse med covid 19-pandemien og det nye fokus på hygiejne og bakterier estimeres det, at endnu flere børn vil blive ramt af tvangstanker og -handlinger. Et dansk studie fra 2020 (Nissen et al., 2020) bekræfter denne hypotese, idet der er set en forværring i tvangs- og depressive symptomer såvel som undgåelsesadfærd hos børn og unge med OCD siden covid 19-pandemiens indtog. Disse tal tegner et dystert billede af, hvordan børn og unge, som allerede kæmper med OCD, får det dårligere, og at flere børn og unge generelt har det mere svært end tidligere, og flere dermed har behov for hjælp. Fra forskningen ved vi, at jo længere børn og unge med OCD går ubehandlet, des dårligere er deres prognose (Tolstrup & Reinholdt-Dunne, 2020). På baggrund af dette er det af yderste vigtighed, at børn med OCD bliver behandlet hurtigt og effektivt.

Metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi (Wells, 2009) har vist sig at være en særdeles effektiv terapiform til at behandle emotionelle lidelser hos voksne (Normann et al, 2018), men der er meget få studier, der har undersøgt effekten af metakognitiv behandling af børn og unge. Forskningsresultater med børn og unge med emotionelle lidelser peger dog på, at metakognitiv terapi også her er en effektiv behandlingsform. Det største studie med børn og unge, som er udgivet, omhandlede behandling af generaliseret angst (Esbjørn, Normann, Christiansen & Reinholdt-Dunne, 2018). Resultaterne indikerede, at 86,4 % af de 44 børn, som var med i studiet, ikke længere opfyldte kriterier for generaliseret angst efter endt behandling. Til sammenligning er effekten af kognitiv adfærdsterapi normalt på 55-60 % (James, Soler & Weatherall, 2009), hvad enten den er administreret i individuelt format, gruppeformat eller gennem forældre. Selvom det på nuværende tidspunkt er for tidligt at sige, om metakognitiv terapi er mere effektiv end andre terapiformer til børn og unge med emotionelle lidelser, er resultaterne fra disse undersøgelser ganske lovende, idet de viser en tydelig positiv effekt af behandlingen.

Metakognitiv terapi til OCD

I 2006 blev den første forskningsartikel om metakognitiv terapi til børn og unge med OCD publiceret. Ti børn og unge i alderen 8-17 år blev tilfældigt tildelt enten metakognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi, som er den mest udbredte behandlingsmetode til OCD. Resultater viste, at begge terapiformer er særdeles virksomme for OCD. Siden 2006 er der forsket videre på voksenområdet, hvor metakognitiv terapi fortsat har udvist gode resultater (fx Papageorgiou et al., 2018), men desværre er der ikke forsket videre på børne- og ungeområdet. På baggrund heraf ønskede vi at undersøge henholdsvis gennemførligheden og effekten ved anvendelsen af metakognitiv terapi til børn med OCD, samt undersøge behandlingseffekten af denne metode anvendt i gruppeformat.

Hypotese

Baseret på fund fra ovennævnte litteratur – primært fra voksenområdet – er vores hypotese, at metakognitiv gruppebehandling til børn og unge med OCD er effektivt.

Metode

I dette pilot-forskningsprojekt er der indtil videre gennemført tre forløb med metakognitiv gruppebehandling af børn og unge med OCD. I det følgende vil disse samlet blive betegnet pilotgruppen.

Deltagere

Deltagere i pilotgruppen bestod af 11 børn i alderen 11-17 år. Heraf er fordelingen henholdsvis ni piger og to drenge.

Materiale og Procedure

Forud for gruppeforløbenes start har alle deltagere med deres forældre først og fremmest deltaget i en indledende udredning, hvor det afklares, om de diagnostiske kriterier for OCD har været opfyldt. Til dette anvendte vi Anxiety Disorders Interview Schedule – child version (ADIS-c). Såfremt deltagerne også opfyldte kriterier for andre angstlidelser, var dette ikke et eksklusionskriterie, blot OCD var primærdiagnose.

Efter udredningen har hver deltager haft to individuelle sessioner à en times varighed. Den første session var afsat til udfyldning af Yale-Brown Obsessive Compulsive Scale (CY-BOCS), hvor indhold og omfang af obsessioner og kompulsioner vurderes. Ydermere måltes gruppedeltagernes niveauer af angst og depression rapporteret via Revised Children’s Anxiety and Depression Scale (RCADS), og deres bekymringsniveau blev målt via Penn State Worry Questionnaire (PSWQ). Ved den anden individuelle session udarbejdede den enkelte gruppedeltager en individuel metakognitiv caseformulering.

Selve gruppebehandlingen bestod af otte ugentlige sessioner à to timers varighed. Ved henholdsvis første, tredje, sjette og afsluttende ottende gruppegang målte vi deltagernes metakognitive overbevisninger via Obsessive-Compulsive Disorder scale (OCD-s).

Inkluderet i gruppebehandlingsforløbet var ydermere to forældreworkshops. Disse var placeret henholdsvis før gruppeforløbets opstart og efter den fjerde session, halvvejs i forløbet. Den første workshop vedrører primært information om selve forløbet, hvad man kan forvente, når sit barn går i terapi, psykoedukation om OCD samt introduktion til metakognitiv terapi og de tilhørende teknikker, der anvendes i gruppeforløbet. Den anden workshop er primært baseret på forældreværktøjer ift., hvordan de støtter deres barn bedst muligt i at bruge de tildelte værktøjer. Efter hver endt gruppesession fik forældrene tilsendt en mail med opsummering af dagens program. I denne mail indgik ligeledes en beskrivelse af hver enkelt gruppedeltagers individuelle hjemmearbejde til næste gang.

Efter endt gruppeforløb udfyldte deltagerne ovenstående spørgeskemaer (ADIS-c, CY-BOCS, RCADS, PSWQ), hvor vi atter målte indhold og omfang af obsessioner og kompulsioner samt angst-, depressions- og bekymringsniveauer.

Resultater

Efter endt behandling viste ADIS-c ved post test, at 82 % af gruppedeltagerne ikke længere opfyldte de diagnostiske kriterier for OCD. Derudover fandt vi signifikante fald i scores ved hhv. RCADS, PSWQ, OCD-s og CY-BOCS (jf. tabel 1).

Diskussion

Vores pilotstudie støtter vores hypotese og indikerer, at metakognitiv gruppebehandling kan være en lovende behandling til børn og unge med OCD. Hvad er det så, der gør metakognitiv terapi mere effektiv og attraktiv for børn såvel som forældre? Metakognitiv terapi fokuserer på, hvordan vi forholder os til vores tanker, til forskel fra kognitiv adfærdsterapi, der beskæftiger sig med specifikke tankers indhold. En af de teknikker, som metakognitiv terapi anvender, er direkte træning af opmærksomhed, hvilket børnene gang på gang giver udtryk for er utrolig hjælpsomt til at få bedre styr på tvangstankerne.

Begrænsninger

Ovenstående er et pilotstudie og derfor baseret på et forholdsvis lille sample, hvorfor der kræves yderligere forskning, før endelige konklusioner kan drages.

Kliniske implikationer

Den viden, der opnås gennem tilføjelsen af dette pilotstudie samt den endelige undersøgelse, med en større sample, kan være grundstenen for fremtidig bekæmpelse af OCD blandt børn og unge i Danmark, da øget indsigt i menneskets regulering af basale funktioner (følelser og opmærksomhed) vil kunne anvendes i udvikling af stadig bedre behandlingsmetoder. Dette vil gøre psykologer i stand til bedre og hurtigere at hjælpe børn og unge med OCD, som er en af de sværeste emotionelle lidelser at behandle.

Anerkendelser

Vi ønsker at takke de deltagende børn og unge samt deres familier.

Tak for at have læst til vejs ende. Du er velkommen til at skrive til P-Nyt@dp.dk, hvis du ønsker at formidle din forskning. Mere forskningsrelateret indhold fra P kan læses her.