Den aarhusianske psykolog Simon Elsborg Nygaard har ikke haft en livslang drøm om at blive bæredygtighedspsykolog. Oprindeligt interesserede han sig for, hvordan vi skaber gode liv med høj trivsel. Da han skulle lægge sig fast på en problemstilling til sin ph.d., ville han derfor undersøge trivsel som et mål for, hvor godt et samfund fungerer.
Simon Elsborg Nygaard begyndte med spørgsmålet om, hvordan vi skaber gode samfund og liv. Men det gik hurtigt op for ham, at trivsel og bæredygtighed på mange måder er hinandens forudsætninger, særligt når man kigger lidt frem i tiden.
– På mange måder har vi en høj grad af trivsel i Danmark. Men vi har samtidig et alt for højt ressourceforbrug i forhold til, hvad planeten kan holde til. Den måde, vi skaber høj trivsel på kort sigt, underminerer muligheden for trivsel på langt sigt. Derfor er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi skaber gode liv inden for en bæredygtig ramme, forklarer han.
Bæredygtig eller regenerativ trivsel, som det også bliver kaldt, blev fokus for hans afhandling, hvor han undersøgte, hvordan ressourceforbrug hænger sammen med trivsel. Han udviklede et 35-siders spørgeskema, der blev besvaret af 1.206 mennesker. Her indgik bl.a. målinger af deres trivsel, bæredygtighed og associerede psykologiske faktorer, bl.a. oplevelse af meningsfuldhed forbundet med at gøre ting, som fremmer bæredygtighed (fx tage toget i stedet for bilen eller vælge et plantebaseret måltid til).
I spørgeskemaet blev trivsel målt som bl.a. glæde, positive følelser og livstilfredshed. Deltagerne blev bedt om at vurdere deres oplevelse af glæde og positive følelser i de foregående to uger.
Til at måle deltagernes livstilfredshed brugte Simon Elsborg Nygaard den såkaldte The Satisfaction With Life Scale, udviklet i 1985 af den amerikanske psykolog Edward Francis Diener – også kaldet Dr. Happiness. En persons livstilfredshed refererer her til personens kognitive og subjektive bedømmelse af, om hun eller han overordnet er tilfreds med sit liv på tværs af forskellige domæner som arbejde og familieliv.
For at finde ud af hvad sammenhængen var mellem trivsel og forbrug, blev de 1.206 personer også spurgt ind til deres forbrug – altså hvor mange drivhusgasser de udleder som en del af deres livsstil. De blev bedt om at svare på, hvor meget de forbruger af fx el, varme, flyrejser, årlig kørsel og kød. De svar blev omregnet til et tal for, hvor mange drivhusgasser de udleder som individ.
“Psykologer ved rigtig meget om, hvad der skaber gode liv. Vi burde sidde med alle centrale steder i samfundet.”
Én af konklusionerne fra afhandlingen var, at sammenhængen mellem trivsel og ressourceforbrug er relativt lav. Oplevelser som samhørighed, autonomi og kompetence, der er grundlæggende for vores oplevelse af trivsel, kan godt opnås, uden at det høje ressourceforbrug følger med – og det er en vigtig pointe, forklarer han:
For mange psykologer kan den indsigt måske virke basal, men set i et klimaperspektiv, har jeg ofte oplevet, at det giver nye perspektiver og nye handlemuligheder, siger Simon Elsborg Nygaard.
Det skyldes indikationen på, at vi kan skabe gode liv uden at gøre skade på planeten, påpeger han. Som det er i dag bruger danskere i gennemsnit, hvad der svarer til fire jordkloder, hvis man måler vores forbrug i udledning af drivhusgasser, og der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der indikerer, at den udvikling er ved at vende, som det bl.a. er dokumenteret af Klimarådet.
Der er sket rigtig meget på feltet i de ti år, Simon Elsborg Nygaard har beskæftiget sig med bæredygtighedspsykologi.
Han har de seneste syv år haft sin egen konsulentvirksomhed, hvor han rådgiver og holder oplæg om, hvordan man skaber bæredygtig og regenerativ trivsel i kommunerne og regionerne. Desuden coacher og sparrer han med ledere, underviser lærere i bæredygtighedsdidaktik og underviser forandringsagenter i kommuner og virksomheder i, hvordan man skaber motivation, engagement og adfærdsforandringer.
Alligevel kan det undre ham, at der ikke er endnu større efterspørgsel på psykologisk viden bredt i samfundet:
– Psykologer ved rigtig meget om, hvad der skaber gode liv. Vi burde sidde med alle centrale steder i samfundet. Hvis vi i et demokratisk samfund skal have folk til at ville omstillingen, så skal det ske, uden at det går på kompromis med folks trivsel, så vidt det er muligt. Mennesker vil gerne leve gode liv, og hvis vi ikke formår at gøre det muligt i en bæredygtig ramme, så får vi sværere ved at få folk med på vognen.
Simon Elsborg Nygaard bruger meget af sin tid på at hjælpe offentlige og private ledere med at forstå, hvad der motiverer mennesker. Han ser igen og igen, at klimakrisen bliver gjort til et moralsk spørgsmål om at gøre det rigtige. Men det alene er ikke en farbar vej, hvis vi skal have en stor del af samfundet til at ændre adfærd i en mere bæredygtig retning.
– Psykologer ved, at det ikke er nok at motivere mennesker gennem den etiske og moralske målramme, hvor man opfordrer os til at ændre vores adfærd på grund af vores børns fremtid. Det virker på nogen, men ikke alle. Man er nødt til at tale til alle mulige andre motivationer og sørge for at gøre den bæredygtige handling til det nemme valg.
Ligesom han selv har måttet udvikle sit arbejdsfelt, håber han, at der er flere psykologer, som vil bringe deres viden i spil i samfundet. Klima og bæredygtighed siver ind alle vegne, og derfor er der mulighed for at bringe sin faglighed i spil, selvom man ikke er ansat som bæredygtighedspsykolog. Han har selv fået en god indsigt i klimavidenskaben, men det er i hans øjne ikke en forudsætning for, at man som psykolog skal kaste sig over feltet:
– Psykologer skal fokusere på det, de er gode til. Det er ofte bedre at vide en masse om psykologi end klimavidenskab. Jeg tror egentlig, at det er tilstrækkeligt for de fleste psykologer at vide, at vi har virkelig travlt, og at klima er et reelt problem.
