Reformkommissions forslag om at styrke PPR er godt – men afgørende for patientsikkerheden, at lærere ikke kaldes ”skolepsykologer”

Rigtig mange børn og unge mistrives, og der er et stort behov for at sikre, at børn kommer godt igennem uddannelsessystemet. En styrket indsats i PPR skal sikre, at børn, hvis udvikling er på spil, modtager høj, tværfaglig kvalitet i PPR. Derfor er Dansk Psykolog Forening positive overfor Reformkommissionens forslag om at lade lærere og pædagoger videreuddanne sig til pædagogisk-psykologiske vejledere, som indgår i rapporten Nye Reformveje 2.

Reformkommissionen understreger, at en overbygning ikke skal give adgang til autorisation som psykolog. Det er godt, for en overbygning kvalificerer ikke til den faglighed, som psykologer skal besidde. Derfor er det også anledning til misforståelser og forveksling, når reformkommissionen, i citationstegn, kalder de nye vejledere ”skolepsykologer”. Psykolog er nemlig en beskyttet titel af hensyn til patientsikkerheden.

”Det er blevet en langt større og mere kompleks opgave end tidligere at hjælpe det stigende antal børn i mistrivsel – og ressourcerne er absolut ikke fulgt med. Der er samtidig brug for, at faglighederne i PPR arbejder stærkere sammen på tværs, og de nye vejledere er en god ide, fordi de også kommer med deres faglighed. Men det er helt afgørende, at vi ikke ender med at kalde videreuddannede lærere og pædagoger for fx ”skolepsykologer” som det omtales i forslaget”, siger Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening og understreger:

”Familierne, der opsøger hjælp i PPR, skal kunne regne med, at når de møder en psykolog, så er det også en psykolog med den fulde faglighed, herunder kompetencer til at udrede og skelne mellem mistrivsel og psykisk lidelse. Det handler slet og ret om patientsikkerhed”.

Eva Secher Mathiasen understreger derfor, at hvis Reformkommissionens forslag skal realiseres, er det vigtigt, at det tydeligt afgrænses, hvilke opgaver de nye vejledere kan løfte i PPR.

”En række lettere behandlingsopgaver flytter i øjeblikket ud i kommunerne, når det handler om børn og unge i mistrivsel eller med tegn på psykiske lidelser. Det kræver en psykologs specialiserede kompetencer at udrede og behandle dem, fordi det er helt afgørende, at man er uddannet til at vurdere barnets behov, børn i mistrivsel udviser ofte samme adfærd, men den underliggende problemstilling og årsagsforholdene kan være helt forskellige” siger Eva Secher Mathiasen.

Reformkommissionen peger på, at de nye vejledere fremover bør kunne lave de såkaldte pædagogiske-psykologiske vurderinger (PPV’er). Dansk Psykolog Forening mener dog, at man skal være varsom med dette greb.

”Disse vurderinger kræves i dag ofte, når et barn eller ung fx henvises til psykiatrien. Derfor er det temmelig vigtigt at sikre, at der er de rette kompetencer til rådighed i udarbejdelsen, ellers risikerer vi, at psykiatrien ikke får de informationer, der er behov for. Samtidig er det nødvendigt at se på brugen af PPV’er. Vi er nødt til at forholde os åbent til, om mængden af dem er den rigtige måde at bruge ressourcerne på. De tvinger psykologerne hen bag skrivebordet frem for at være ude og arbejde med børnefællesskaberne”, siger Eva Secher Mathiasen.