Du får råd og forhandling i svære situationer, hvis du fx bliver sagt op eller kommer til skade på arbejdet. Og vi rådgiver dig om lønforhandling og arbejdsvilkår. Dagligt forhandler vi med arbejdsgivere om de bedst mulige erstatninger til vores medlemmer i sager om blandt andet usaglig afsked, arbejdsskader og overtrædelse af ligebehandlingsloven.
Brug os til at få mulighed for at aftale dig frem til bedre ansættelsesvilkår. Vi kender dit arbejdsmarked og giver dig råd om arbejdslivet. Vi tilbyder, at du kan få gennemgået din kontrakt i Dansk Psykolog Forening, før du skriver den under og du kan få rådgivning om den årlige lønforhandling.
Du kan få råd og vejledning, hvis du kommer ud i en konflikt på din arbejdsplads, eller hvis du bliver afskediget. Hvis afskedigelsen ikke er rimelig og saglig begrundet, forhandler vi for dig med modparten.
På nogle private arbejdspladser har Dansk Psykolog Forening indgået overenskomster, som regulerer løn- og ansættelsesvilkår.
Er du netop blevet kandidat, kan vi hjælpe dig med det samme, og ellers efter tre måneders medlemskab.
Du er sikret bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår, når vi forhandler overenskomster med stat, regioner og kommuner. Du får hjælp og rådgivning til at stille krav til din arbejdsgiver, og hvad du kan forvente i løn- og tillæg.
Kontakt os, hvis du skifter job og få hjælp til at få færdigforhandlet din aftale, før du opsiger dit gamle arbejde. Det er tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen eller DP, der forhandler din løn. Du skal selv indgå aftale med arbejdsgiver om eventuel efter-/videreuddannelse, og du kan få råd og vejleding om dette enten hos tillidsrepræsentanten eller i sekretariatet.
Du kan få råd og vejledning, hvis du kommer ud i en konflikt på din arbejdsplads. Hvis der er en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, kan du også hente hjælp der. Du kan ligeledes få hjælp, hvis du bliver afskediget. Hvis afskedigelsen ikke er rimelig og saglig begrundet, forhandler vi for dig med modparten.
Er du netop blevet kandidat, kan vi hjælpe dig med det samme, og ellers efter tre måneders medlemskab.
Som du studerende er du en del af studentersektionen i DP. Mød studentersektionen
Du får også en helt særlig studieforsikring
I Runa Forsikring får du ikke bare gode private forsikringer, der gang på gang er kåret bedst i test. Eller god service. Du bliver også en del af et medlemsejet forsikringsfællesskab, hvor omdrejningspunktet for alt, vi gør, er dig – og alle andre medlemmer.
Du kan købe alle privatforsikringer, så det dækker dine behov, uanset hvor du er i livet. Det gælder fx indboforsikring, husforsikring, bilforsikring, ulykkesforsikring, rejseforsikring, børneforsikring, sundhedsforsikringer og meget mere.
Læs mere om din fordelagtige studieforsikring
Hvis du er gået på pension og gerne vil fortsætte med at være med i fælleskabet, er der mange fordele som seniormedlem.
Vi arrangerer seniortræf, holder møder i selskaber, som du kan fortsætte dit medlemskab i. Du kan deltage i generalforsamlingen, abonnere på nyhedsmails og og få tilsendt magasinet P. Dertil kommer kontante medlemsfordele med rabat og fordelagtige forsikringer.
Du betaler et lavere kontingent som senior, se hvad det koster pr. kvartal. Send en mail til dp@dp.dk og skift dit medlemskab, oplys fra hvornår du bliver pensioneret.
Gennem dit medlemskab får du inspiration og ny viden om psykologfaget og arbejdsmarkedet, hvor du har adgang til en lang række psykologfaglige netværk og skræddersyede kurser samt efteruddannelsestilbud.
Psykologernes fagmagasin er et journalistisk båret magasin om psykologiens betydning i alle dele af samfundet og for samfundslivet. Du modtager fagmagasinet 4 gange om året i trykt version og året rundt digitalt. Fagmagasinet sætter fokus på, leverer viden om, perspektiverer og bidrager til en nuanceret debat om og med afsæt i psykologi og psykologfaglighed. Magasinet dækker tre overordnede stofområder: Psykologi og samfund, Psykologi – viden og fag, Psykologi – job og karriere.
Vi arbejder for at udvikle din faglige identitet, faglige kompetence og faglige indflydelse på ledelse, politik og samfund. Kursus- og efteruddannelsestilbud udvikles med et systematisk blik for de forskellige faglige udviklingsbehov, du som psykolog kan have på forskellige tidspunkter i dit arbejdsliv.
Du får rådgivning og vejledning om specialist- og supervisoruddannelserne. Du finder også din digitale specialistansøgning og supervisoransøgning i MitDP. Her kan du registrere alle gennemførte elementer af din uddannelse – som fx kurser, praksiserfaring og se, hvor langt du er i din uddannelse.
Som ledigt kandidatmedlem af DP kan du deltage på udvalgte kurser til en fordelagtig pris på 625,- kr. inkl. moms pr. kursusdag, under forudsætning af, at du selv betaler for din kursusdeltagelse. Får du kurset betalt af jobcenter, A-kasse eller anden virksomhed, kan vi desværre ikke tilbyde dig den særligt nedsatte kursuspris.
Som medlem har du adgang til en række gratis onlinekurser, som du kan deltage i, når det passer dig. Fx Microsoft Office 365, sprogkurser, IT-sikkerhed, økonomi og projektstyring
Er du eller vil du være selvstændig, rådgiver vi dig om alt lige fra opstartsfasen til det erfarne overblik over dine muligheder og vilkår. Ud over rådgivning om selvstændig praksis, autorisation og ydernummer kan du bruge medlemsfordelene:
Du har mulighed for at tegne en sygedriftstabsforsikring hos tre forsikringsselskaber
Dansk Psykolog Forening har tegnet en kollektiv erhvervsansvarsforsikring i RUNA A/S for selvstændige medlemmer. Forsikringen dækker, uanset autorisation, både de fuldtids privatpraktiserende psykologer og de deltidspraktiserende, inklusive selvstændige føl hos en ydernummerpsykolog. Selvstændige organisationspsykologer er også dækket.
Forsikringen dækker erstatningsansvaret for skade tilføjet personer eller ting som medlemmet eller dennes ansatte bliver pålagt i et skadestilfælde. For eksempel en klient snubler i et løst tæppe og kommer til skade.
Den kollektive erhvervsansvarsforsikring omfatter ikke rådgiveransvar forstået som økonomisk ansvar en klient pådrager sig som følge af forkert rådgivning.
Generel aftale mellem Dansk Psykolog Forening og RUNA A/S
Dansk Psykolog Forening og RUNA Forsikring A/S har indgået aftale om, at medlemmer af Dansk Psykolog Forening kan tegne deres erhvervsforsikringer i RUNA og tegne deres private forsikringer til samme præmier, som Lærerstandens Brandforsikring tilbyder lærere.
Erhvervsforsikring
En erhvervsforsikring dækker skade på klinikken ved brand, indbrud, tyveri og vandskade samt inventar som edb-anlæg, kontorartikler og rede penge. Du skal være opmærksom på, at dine private familie- og brandforsikringer normalt ikke vil dække dit erhverv, selv om din praksis er indrettet i lokaler, som er en del af din private bolig. RUNA tilbyder også erhvervsforsikringer.
Arbejdsskadeforsikring
Det er lovpligtigt at have en arbejdsskadeforsikring for ansatte medarbejdere. Alle ansatte skal forsikres, uanset om de er beskæftiget i kortere eller længere tid. Som arbejdsgiver har du også det økonomiske ansvar for de skadegørende handlinger, som de ansatte begår under arbejdet.
Har du etableret et anpartsselskab, skal du være opmærksom på, at du også skal tegne arbejdsskadeforsikring for dig selv, da du i denne sammenhæng betragtes som ansat i selskabet.
LegalTech Denmark tilbyder abonnement på deres GDPR-system til særlig DP-medlemspris på 1850 kr om året. Systemet hjælper dig til at blive GDPR-compliant. Abonnementet indeholder også en række workshops, som vi annoncerer, næste gang de bliver udbudt. Kontakt Daniel Hartfield-Traun hos LegalTech Denmark
RMail/Danastar
Som medlem af Dansk Psykolog Forening har du mulighed for at indgå en aftale om sikker mail med RMail (danastar), en virksomhed som tilbyder kryptering af mails. RMail krypterer dine e-mails i et lukket system, dvs modtager kan – selvom modtageren ikke selv har sikker mail – svare via et link i din mail, og på den måde svare sikkert inde i det lukkede system. Systemet genererer derudover en dokumentation over levering og åbning.
Ved køb af basispakke (50 e-mails per måned) er prisen 69 kr./måned og hjælp til opstart kan du fravælge.
Sikker e-mail med Permido
Som medlem har du mulighed for at indgå en aftale om sikker mail med Permido – en virksomhed som tilbyder kryptering af mails.
Permido er en nem e-mail kryptering, der overholder GDPR-kravene.
Kort om Permido:
– Gratis oprettelse
– Ingen binding
– Fra 1 bruger
– 37 kr om måneden
– Installer selv på 10 min
– Gratis support på dansk og engelsk
– Ingen brugeruddannelse nødvendig – så nemt at alle kan finde ud af det
– Send ubegrænset antal e-mails
Prøv Permido gratis i 30-dage: www.permido.dk/try – ingen begrænsning på antal sendte e-mails i prøveperioden.
Se alle features og find mere info på Permidos hjemmeside: da.permido.com
Spørgsmål kan rettes direkte til Permido på sales@permido.com og teknisk hjælp på help@permido.com
Kampagnekoden er: DKPSYK
Videopsykolog via Sundhed.dk
Som medlem kan du få adgang til Videopsykolog via Sundhed.dk. Løsningen leveres af firmaet Medconnect, som også kan svare på spørgsmål til løsningen og hjælpe dig godt i gang.
Google Meet via Danastar
Som Google Cloud Partner kan Danastar tilbyde Google Meet, der er Google’s bud på en platform til online-møder. Den egner sig godt til psykologers behov af flere grunde:
Læs mere om Google Workspace eller køb Google Workspace med 500,- i rabat på opsætning som medlem af DP.
Dansk Psykolog Forening har indgået aftale med revisions- og rådgivningsvirksomheden Redmark. Aftalen giver medlemmer adgang til en gratis Startpakke samt fordelagtige priser hos den landsdækkende revisionsvirksomhed, Redmark med særligt kendskab til sundhedsbranchen.
Gratis startpakke til selvstændige
Redmark tilbyder medlemmer en gratis Startpakke til selvstændige. Startpakken består af et møde af 1 – 1,5 times varighed, hvor Redmark tilbyder sparring omkring afklaring af spørgsmål om generelle problemstillinger af økonomisk, skattemæssig og moms-/lønsumsmæssig karakter.
Startpakken tilbydes både til medlemmer, der påtænker at blive selvstændige samt til medlemmer, der allerede er etableret som selvstændige. Såfremt sparringen afslører opgaver af mere omfattende omfang, aftales nærmere vederlag herfor med det enkelte medlem.
som selvstændig psykolog kan du få en attraktiv erhvervskonto hos Lån & Spar. Der er ingen oprettelse- eller kvartalsgebyrer, og du får gratis netbank og Visa/Dankort. Lån & Spar står klar med personlig rådgivning, så du kan koncentrere dig om din virksomhed. Og du betaler ikke negative renter af de første 100.000 kroner.
Læs meget mere om dine fordele på lsb.dk/erhverv
Sådan får du LSB Business
Kravene for at få LSB Business er, at du er medlem af Dansk Psykolog Forening, og at du samler hele din økonomi hos Lån & Spar.
DP er også dit faglige og sociale fællesskab, hvor du møder andre medlemmer og debatterer faglige spørgsmål. Du kan deltage i DP’s mentorprogram og som leder kan du blive medlem af Leading Capacity. På mange arbejdspladser er tillidsrepræsentanten din lokale guide til foreningen.
Netværk er opdelt i kredse, sektioner og selskaber. Her møder du andre medlemmer og debatterer lokale, ansættelsesretlige og faglige spørgsmål. Du er i kraft af dit medlemskab af foreningen allerede medlem af flere netværk, og du har selv mulighed for at oprette nye netværk.
Foreningen har 16 kredse, 8 sektioner, 33 faglige selskaber og netværk, som går under navnet de decentrale enheder.
Vi har tillidsrepræsentanter på en lang række arbejdspladser. De arbejder for at fremme dine interesser på jobbet og fungerer som bindeled mellem medarbejdere og ledelse. Du kan altid henvende dig til din lokale repræsentant, hvis du har spørgsmål eller udfordringer.
Leading Capacity er et website, der henvender sig ledere og ledelsesinteresserede med målrettet ledelsesviden. Medlemmer af DP kan blive personlige brugere i 12 måneder til nedsat pris. Netværket rummer viden og information indenfor de tre hovedkategorier: ledelse, udvikling og medarbejderforhold.
Hvis du har lyst til at abonnere på www.leadingcapacity.dk skal du rette henvendelse direkte til leadingcapacity. Tilmelding til Leading Capacity til den forhandlede pris forudsætter medlemskab af Dansk Psykolog Forening.