Supervisoruddannelsen

For at blive godkendt som supervisor skal du have arbejdet to år på fuld tid, efter du er blevet godkendt som specialist.

For at blive godkendt som supervisor, skal du supervisere to eller flere psykologer i samlet 120 timer, efter du er blevet godkendt som specialist.

Hvis fagnævnet skønner det fagligt relevant, kan supervision af andre akademiske faggrupper, også godkendes.

Hvis du har ydet supervision inden for de seneste fem år, op til at du søger om supervisorgodkendelse, kan du bruge timerne i din supervisorudddannelse.

Supervisionsmatrix – din hjælp til overblik

Vi anbefaler, at du undervejs i din supervisoruddannelse bruger supervisionsmatrixen for ydet supervision som hjælp til at skabe overblik over din ydede supervision.

For at blive godkendt som supervisor, skal du modtage 20 timers supervision af din egen supervision eller anden form for vejledning.

Som udgangspunkt kan du modtage supervision eller vejledning fra en godkendt supervisor med samme specialistgodkendelse som dig selv. Hvis fagnævnet skønner det fagligt relevant, kan supervision ydet af supervisorer, som har en anden specialistgodkendelse end dig, også godkendes.

Du kan både modtage supervision af supervision individuelt og i grupper af 2-8 personer.

Hvis du har modtaget supervision af supervision op til 5 år, før du søger om supervisorgodkendelse, kan du bruge timerne i din supervisorudddannelse.

Særlige krav for: Klinisk børneneuropsykologi og klinisk neuropsykologi

Supervision af supervision kan foregå i erfagrupper på 4-12 specialister, som enten er ledet af en færdiguddannet supervisor i børneneuropsykologi (for klinisk børneneuropsykologi), supervisor i neuropsykologi (for klinisk neuropsykologi) eller som gensidig supervision.

Der kan indgå gensidig direkte observation og efterfølgende feedback i gruppen eller videooptagelser af supervisionsforløb til fælles drøftelse. Der kan behandles forskellige tilgange til supervisionen.

Den teoretiske del af din supervisoruddannelse består af 30 timers teori om supervisionsprocessens teori og metode. Her lærer du at anvende dit eget teoretisk ståsted i din rolle som supervisor og at afgrænse til andre teorier.

Teorien skal være gennemført senest fem år før, du søger om supervisorgodkendelse.

Dit digitale supervisoroverblik er en selvbetjeningsløsning i Mit DP, der giver dig mulighed for at holde styr på alle de aktiviteter, du har gennemført i din supervisoruddannelse. Inden din endelige anmodning om godkendelse til supervisor, kan du med fordel tjekke overblikket for nedenstående typiske fejl.

Tjek dit overblik:

• Er der underskrift på alle dine beviser til ydet supervision og supervision af supervision?
• Er din ydet supervision og supervision af supervision evalueret af både dig, din supervisor og dine supervisander? Vær opmærksom på, at I alle skal have sat kryds i ”tilfredsstillende” for, at det kan godkendes.
• Har du superviseret flere grupper sideløbende? I så fald skal det fremgå helt tydeligt, at der er tale om forskellige forløb, for at timerne kan tælle. Er du i tvivl, så skriv til specialistuddannelser@dp.dk.
• Har du vedhæftet dokumentation for minimum 2 års fuldtidsbeskæftigelse indenfor specialet efter datoen for godkendelse som specialist? Hvis du fortsat er i samme ansættelse som ved specialistgodkendelse, kan du fx uploade din seneste lønseddel.
• Har du fejl i anmodninger, der står i gult? Du kan selv slette anmodninger med fejl og herefter oprette anmodningen på ny.

• Historik
• Supervisionens rolle i forhold til profession og samfund
• Definition og begrebsafklaring
• Formål
• Supervisionens afgrænsning og forhold til tilgrænsende områder: terapi, undervisning, vejledning, coaching, sparring, personaletræning mm.

• Kontrakt med supervisanden
• Kontrakt med eventuel opdragsgiver, ledelse eller behandlingsansvarlig
• Udformning af supervisionens ramme, rammebrud og håndtering heraf
• Ansvarsfordeling (psykologfagligt og juridisk)

• Individuel- og gruppesupervision (herunder om gruppedynamiske processer)
• Intern og ekstern supervision
• Ledere i supervisionsgrupper
• Peer-supervision
• De forskellige ’settingers’ dynamikker
• Organisatoriske og andre konteksters indvirkning på supervision (samfund, kultur, trænings- og uddannelsesinstitution)

• Supervisor og supervisand
• Roller, funktioner og opgaver
• Supervisors valg af metode, midler og fokus
• Centrale modeller inden for supervisionsteori
• Virkningsmekanismer i supervision

• Forholdet mellem supervisor og supervisand
• Håndtering af relationen i supervision
• Supervisors kollegiale omgang med supervisand(er)
• Parallelprocesser og isomorfi
• Overføring og modoverføring i supervision
• Selfdisclosure og non-disclosure i supervision
• Multikulturelle forhold

• Supervisionens forskellige former for materiale (mundtligt, skriftligt, audio, video)
• Forskellige former for supervisionsprocesser (fx lære- og supervisionsalliance, refleksion)
• Supervisionens udviklingsprocesser

• Supervisandens grad af faglig udvikling og dennes betydning for supervisionen
• Læreprocesser (fx mesterlære, identifikation)
• Pædagogik
• Faser i supervision
• ’God’ vs. ’dårlig’ supervision

• Kontrolspørgsmålet
• Formativ og summativ evaluering
• Magt og afmagt
• Grænser og begrænsninger for supervision
• Vanskeligheder i supervision for supervisor hhv. supervisand
• Producerer ved underkendelse af supervisanden og forholdet til profession og arbejdsgiver
• Supervisandens underkendelse af sin supervisor

For supervision af fx neuropsykologiske undersøgelse, psykologisk testning, børneundersøgelser mm. vil det være relevant med metode- og teorispecifik supervision, da sagsmaterialet ikke dækkes tilstrækkeligt ind af de ovenstående otte punkter.