Psykiatrien er presset – patienter får ikke den behandling de har behov for

Ny undersøgelse blandt psykologer i psykiatrien viser, at der mangler ressourcer og behandlingskapacitet – og det har store konsekvenser for både patienter og pårørende i psykiatrien.

Knapt 24 pct. af psykologerne mener ikke, at de kan udføre deres arbejde i psykiatrien forsvarligt på grund af arbejdsforholdene på deres arbejdsplads. Og over 50 pct. af psykologerne oplever, at der er centrale behandlingstilbud, som de ikke kan tilbyde patienterne på grund af manglende ressourcer – herunder fx behandling med psykoterapi, tilbagemelding på udredninger og psykoedukation.

Samtidig vurderer mange af psykologerne også, at ressourcemanglen fører til, at patienter afsluttes, inden de er færdigbehandlede, at man alt for ofte kun stabiliserer patienternes tilstand i stedet for at behandle dem – samt at der ofte ikke er tid til tværfaglig behandling.

”Undersøgelsen tegner et bekymrende billede af forholdene i psykiatrien, hvor alt for mange mennesker med psykisk lidelse ikke får den behandling, de har behov for, og hvor psykologerne oplever, at ressourcemanglen har store konsekvenser for patienter og pårørende. Fremtidens psykiatri skal bygge på tværfaglighed, og skal give mennesker med psykisk lidelse langt bedre chancer for at komme sig eller leve et godt liv på trods af lidelse. Derfor har psykiatrien har behov for et massivt kvalitets- og ressourceløft”, siger Dea Seidenfaden, fung. formand i Dansk Psykolog Forening.

Dansk Psykolog Forening har derfor en klar opfordring til Christiansborg. Den politiske proces om 10-årsplanen skal i gang hurtigst muligt og planen skal give psykiatrien et massivt løft, der kan mærkes – både når det handler om ressourcer, kvalitet og måden vi behandler mennesker med psykisk lidelse på.

”Der skal være tid til, at medarbejderne i psykiatrien kan udføre det, de ved, er den bedste helhedsorienterede behandling for patienterne, der skal være tid til at inddrage både patienter og pårørende og tid til at arbejde på tværs af faggrupper og sektorer. Når man får en psykisk lidelse, så skal man kunne forvente, at behandlingen går hele vejen rundt om psykiske, fysiske og sociale udfordringer. Det er den samlede indsats og det tværfaglige blik, der giver patienter og pårørende de bedste de bedste resultater,” siger Dea Seidenfaden.

Undersøgelsen viser også, at 73 pct. af psykologerne i meget høj grad eller høj grad vurderer, at de patienter, de møder i psykiatrien, kunne være hjulpet før.

Dea Seidenfaden peger samtidig på, at den mentale mistrivsel sætter triste rekorder i den Nationale Sundhedsprofil som udkom for nylig. Hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand oplever dårligt mentalt helbred.

Derfor skal PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) have et kvalitets- og ressourceløft, så flere børn i psykisk mistrivsel kan få tidlig hjælp og den offentlige psykologordning skal udvides og sikre psykologbehandling efter behov.

”Den mentale mistrivsel har nået et alarmerende niveau særligt blandt unge. Forebyggelse af psykiske lidelser bør være en hjørnesten 10-årsplanen. Der er behov for i langt højere grad at sikre tilbud i nærmiljøerne, der kan sætte ind, når de mentale problemer viser sig. For ofte kan vi forebygge, at de psykiske udfordringer udvikler sig, så færre får brug for behandling i psykiatrien,” siger Dea Seidenfaden.

• Èn indgang til PPR – som bl.a skal aflaste psykiatrien: Løft den forebyggende indsats og lettere behandling i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) til børn og unge i psykisk mistrivsel og med lettere psykiske lidelser, sådan at færre børn og unge for brug for behandling i psykiatrien. Det kræver både et kvalitets- og kapacitetsløft af PPR.
• Tidlig indsats for voksne – psykologbehandling efter behov: Udvid behandlingstilbuddet til voksne med lette til moderate psykiske lidelser ved at give bedre adgang til behandling i psykologordningen og dermed aflaste psykiatrien. Psykologhjælp skal ske på baggrund af patientens behov for hjælp og ikke kun baseres på de nuværende 11 henvisningskriterier, sådan at hjælpen kan fås, når der er brug for den.
• Bedre behandlingstilbud hvor patienter og pårørende oplever nærværende, tværfaglig og inddragende behandling: Opskaler og udbred velfungerende tilbud som OPUS, som er evidensbaserede, tværfaglige behandlingstilbud til børn, unge og voksne med debuterende psykose. Der er en grænse for antal patienter pr. primærbehandler, hvilket sikrer et tæt patientsamarbejde og inddragelse af familie og netværk med afgørende betydning for behandlingseffekten. Undersøgelser viser, at indsatsen forebygger fremtidige komplikationer, er omkostningseffektiv og desuden medfører høj grad af patienttilfredshed.
• Styrket tværfaglig behandling med fokus på patienternes behov: Gør pakkeforløb fleksible, sådan at de kan skræddersyes patienternes behov og udvikling og dermed understøtter, at patienterne kan komme sig bedst muligt. Og tilbyd alle patienter hjælp, så snart de kommer i kontakt med psykiatrien ved at tilbyde et minimumstilbud af tværfaglige indsatser som fx psykoedukation, pårørendesamtaler og sociale indsatser.
• Fasthold medarbejderne – psykiatrien skal være en attraktiv arbejdsplads: Invester i kompetenceudvikling, videreuddannelse og supervision af medarbejdere i psykiatrien, da der er evidens for, at velkvalificerede behandlere er afgørende for at opnå effektfuld behandling.

Om undersøgelsen

I alt har 851 psykologer i psykiatrien besvaret spørgeskemaet (spørgeskemaet har kun kunnet blive udfyldt af psykologer ansat i psykiatrien med patientkontakt). Besvarelsesprocent er på 69 % for psykologer beskæftiget i den regionale psykiatri. Se hele undersøgelsen

Ved pressehenvendelser kontakt

Anne Randby Toft, presserådgiver 24200430 eller art@dp.dk