I tirsdagens spørgetime i Folketinget i sidste uge med statsminister Mette Frederiksen påpegede SF’s partiformand, Pia Olsen Dyhr, at den hårdt tiltrængte 10-årsplan for psykiatrien lader vente længe på sig. Vi er helt enige med Pia Olsen Dyhr, når hun fremhæver, at der er behov for en 10-årsplan for psykiatrien i denne regeringsperiode.
Til gengæld finder vi det bekymrende, at debatten mellem statsministeren og SF’s formand efterfølgende fortabte sig i en diskussion om sports- og foreningslivet, robusthed og unges forbrug af sociale medier.
De, der i dag kæmper med psykiske lidelser, blev nærmest ikke nævnt i diskussionen – bortset fra statsministerens afsluttende bemærkning: »Når det er sagt, så er der selvfølgelig mennesker, der har brug for professionel hjælp, og den skal selvfølgelig være der.«
Ingen kan være uenige i, at der skal bakkes op om en indsats for bedre mental sundhed blandt børn og unge. Men 10-årsplanen for psykiatri er så meget mere end det.
Den kommende psykiatriplan bør især fokusere på, at der er akut brug for bedre behandlingstilbud til dem, der rammes af eller lever med psykiske lidelser. Der er lidelser, der kan forebygges, men mange psykiske sygdomme opstår i et kompliceret samspil mellem arv og miljø og kan derfor ikke forebygges fuldstændigt.
Det er helt centralt at forstå, at nogen mennesker udvikler psykisk lidelse uanset, hvilke forhold de i øvrigt vokser op under eller lever med. Disse mennesker har brug for hjælp til at blive raske eller leve så godt som muligt med deres lidelse.
Sundhedsstyrelsens oplæg til arbejdet med psykiatriplanen omhandler både mental sundhed og psykiske lidelser. Det giver god mening set i lyset af, at dårligt mentalt helbred kan føre til lidelser som stress, angst og depression.
Tidligere i år udkom publikationen Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Her satte tal for især angst og depression en tyk streg under, at der bør gøres en øget indsats for at forbedre den mentale sundhed blandt unge.
Sådanne tiltag ændrer dog ikke på, at vi allerede nu og langt ind i de kommende år formentligt fortsat vil se en stigning i antallet af personer, der udvikler behandlingskrævende psykiske lidelser. Det er foruroligende, når man tager i betragtning, at behandlingsbehovet allerede i dag klart overstiger behandlingskapaciteten. Derfor haster det også med 10-årsplanen for psykiatri.
Hvis en indsats for bedre mental sundhed fører til, at færre udvikler angst, depression eller stress m.m., er det glædeligt. Indtil det er tilfældet, bør der imidlertid være de rette behandlingstilbud til dem, der er og bliver syge.
Manglende behandling af psykiske lidelser har store personlige og familiære konsekvenser for dem, der rammes. De samfundsøkonomiske konsekvenser bliver ligeledes store, hvis en stadigt voksende gruppe glider ud af uddannelser og job pga. manglende adgang til psykiatrisk behandling.
Kræftplanerne har bidraget til, at dødeligheden pga. kræft er faldet betydeligt. 10-årsplanen for psykiatrien skulle gerne få samme effekt, når det gælder psykiske lidelse. Hvis det ønske skal blive til virkelighed, må man først og fremmest gøre noget ved den diskrepans, der er imellem et voksende behandlingsbehov og en stadigt mere presset psykiatri.
Forebyggende tiltag som rygestop, samt vejledning om kost og motion har bidraget til betydelige forbedringer på kræftområdet. Det er muligt, at forebyggende tiltag på lang sigt kan føre til sammenlignelige forbedringer, når det gælder mental sundhed og udviklingen af nogle psykiske lidelser. Men vi ved, at lige nu har vi en sektor, som skriger på bedre kapacitet, bedre kvalitet og mere personale, og det er også her, at 10-årsplanen for psykiatri skal virke.
Virkeligheden er, at mennesker med psykiske lidelser allerede i dag mødes med lange ventelister og manglende behandlingstilbud, når de får brug for hjælp. Dette betyder, at mange lever unødvendigt svære liv og går glip af muligheden for at komme sig helt eller delvist fra deres lidelse. Derfor er der akut behov for et løft af både behandlingskapaciteten, samt at behandlingen har den rette kvalitet og varighed. Ellers vil vi i tiltagende grad opleve, hvordan manglen på hurtig og kvalificeret hjælp får alvorlige konsekvenser for de patienter, der sidder fast i flaskehalsene.
10-årsplanen har både været en del af regeringens valgoplæg og forståelsespapir, og efter valget har planen indgået i oplægget til finansloven. At statsministeren nu reducerer sit løfte til en fortælling om fritidsaktiviteter og forebyggelse vidner om et manglende kendskab til spektret af psykiske lidelser samt en manglende forståelse for, at langt fra alle psykiske lidelser kan forebygges. Når 10-årsplanen diskuteres i statsministerens spørgetime i Folketinget, er det bemærkelsesværdigt, at tiden bruges til at tale uden om, hvad psykiske lidelser er, og hvilken behandling, de kræver. Det understreger, at der fortsat venter et stort arbejde med at nedbryde stigmatisering, når det gælder psykiske lidelser.
Alle patient- og pårørendeorganisationer og alle faglige organisationer har været involveret i det forberedende arbejde med 10-årsplanen, og det faglige oplæg, som Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har udarbejdet, er meget grundigt.
Der er bred opbakning om det blandt alle interessenter og blandt partier over hele det politiske spektrum. Derfor er det tid til politisk handling uden flere udskydelser.
Vi må kræve reelle forhandlinger om investeringer i 10-årsplanen for psykiatri nu.