At være vært for en flygtningefamilie

Mette fortæller

Jeg er selv vært for 4 kvinder og 6 børn, der er i familie med hinanden. De bor på 1. sal af mit hus og deler 2 værelser og et køkken (lille køkkenalrum), hvor der også står en slå-ud-sofa. De har nu boet der knap 2 uger. Vi deler resten af huset om dagen, mens jeg har aftenener for mig selv. Selvom pladsen er trang, så foretrækker de at have støtten fra hinanden.

Her følger en række anbefalinger:

• Rigtig mange ukrainere taler ikke engelsk – eller tysk. De taler ukrainsk og russisk. App’en “SAYHI” er her guld værd (fåes både til Android og Iphone). Tal langsomt og tydeligt i korte sætninger – så fungerer det bedst. Vis app’en til dine gæster.
• Det er hårdt at være gæst – og vært. Sørg derfor for at tage pauser fra hinanden undervejs.
• Hele deres liv er vendt på hovedet – det er derfor en hjælp, hvis du kan bidrage til at give dem en oplevelse af at have indflydelse og en smule kontrol over deres hverdag. Det handler derfor meget om at finde den gyldne balance mellem ikke at stille dem overfor for mange helt åbne valg – samtidig med at de får indflydelse og kontrol over så meget som muligt.

Ved ankomst og den første dags tid eller to

• Sørg for at der er redt op – uanset hvornår på dagen de kommer. Det byder dem velkomne og giver tryghed. Fortæl samtidig, at de selvfølgelig bare flytter sengene rundt, som de nu har lyst til.
• Tilbyd vand/te/kaffe (med mælk og ofte med masser af sukker) – måske lidt hvidt brø med ost og skinke, æbler – og endelig bananer, hvis der er småfolk på et bord, så de selv kan tage. De er trætte og har været på vej længe, så lysten til at være høflige gæster omkring et samlet bord er ikke-eksisterende. Og pres dem ikke. Lad det stå en times tid eller to.
• Hvis de har eget køkken, så køb ind til de første par dage. Dvs. f.eks. toastbrød, ost, skinke, pølse, rødbeder, kål, flæskekød af en eller anden art, fl.tomater, ris, courgetter, salat og tomater, boghvedeflager /finthvalsede havregryn hvis der er småfolk, mælk, te/kaffe, frugt, æg, hvedemel og gær. Ellers så køb ind til dit eget køleskab.
• Giv dem koden til dit internet. Bruger du mobilt netværk, så opgrader dit abonnement og del det som hotspot – og sørg for at din telefon ikke løber tør for strøm.
• Giv dem fred og ro til at pakke ud og slappe af. Sig, at du snakker med dem senere og sæt et tidspunkt (spørg ikke – sæt et tidspunkt – det er svært for “ufrivillige” gæster at gætte sig til, hvad du helst vil), og træk dig så tilbage.
• Stil dem IKKE en masse spørgsmål om, hvordan turen er gået, hvordan de har det, hvor deres mænd er, deres navne, alder om de har pas er registrerede og alt muligt andet. Det kan være meget sårbart – og det kan heldigvis vente.
• Sørg for at lægge håndklæde, gerne tandpasta, tandbørster, creme, shampoo, bind, bleer. En varm, pæn trøje/cardigan i forskellige størrelser, rent undertøj og sokker. Læg det i en bunke og lad dem selv vælge, når de har lyst (i stedet for at holde det frem, så de skal vælge her og nu).
• Det er IKKE fedt at skulle forholde sig til fremmed mad, når man er fyldt med kaos indeni. Så server gammel dansk mad – suppler med kål, flæsk, rødbeder. Evt. giv dem mulighed for selv at lave mad – og tag gerne selv væk de første par gange, så de ikke behøver at holde øje med om du nu kan lide det.

De næste dage

• SMIL OG NIK:) Det viser, at alt er OK og at de ikke går noget forkert.
• SIM-kort: de fleste tlf.selskaber tilbyder gratis samtaler med Ukraine – og dette er det allervigtigste for dem. Vælg et meget begrænset abonnement med kort opsigelse i dit eget navn – de kan jo tale sammen via Whatsapp så længe de er på nettet.
• Tag dem med hen i en dagligvarebutik, hvor du køber ind, Når du har lagt i kurven, kan du spørge dem, om der er noget, de også gerne vil have med. (på den måde skaber du rammer – og giver valgmuligheder på en og samme tid). Understreg, at de ikke behøver at bekymre sig om pengene – du betaler (spørg evt. i dit netværk om et tilskud – det løber hurtigt op).
• Flygtninge fra Ukraine kan nu få straks-hjælp hos kommunen – 60 kr./dag for kost og 40 kr. for logi. Hertil kommer lidt til bleer og hygiejne. Det er ikke en herregård! Fjern såvidt muligt bekymringer om penge og personligt taknemmelighedsforhold og suppler gerne med lidt ekstra – sig evt. at det er penge, der er samlet ind.
• Giv dem også helst lidt lommepenge, så de kan supplere med det de bedst kan lide. Det bidrager til en oplevelse af kontrol.
• Tilbyd dem at gå med på en tur i nabolaget. Du behøver ikke at være turguide – lad dem selv lægge mærke til omgivelserne.
• Server morgenmad hvis du har mulighed for det – eller pandekager med Nutella for børnene. Det er comfort food. Undgå en “stor velkomstmiddag”, hvor alle skal sidde sammen.
• Spørg om de mangler tøj, og tag dem evt. med hen til Frelsens Hær, Mødrehjælpen, Kirkens Korshær. Hvis I ringer i forvejen, får I lov til at hente gratis. Røde Kors er mere uforudsigeligt – men ring til den lokale afdeling og spørg. Det er langt bedre og rarere for dine gæster selv at kunne vælge deres tøj – fremfor at få en sæk (selvom man er flygtning kan det godt være, at man foretrækker en rød frem for en sort trøje).
• Hvis der er nogen i dit lokalområde, der gerne vil give tøj, så lad dem stille det udenfor i en sæk – og lad dine gæster selv vælge på et senere tidspunkt. Er der nogen, der kun vil aflevere ting, hvis de kan aflevere personligt, siger du pænt nej – flygtninge bærer på rigelig taknemmelighed. De bør ikke udsættes for også at skulle stille op til en grædemur.
• NB! Det kan godt udløse følelser, når de skal tage stilling til ting, for her bliver status som flygtning og uvished for fremtiden meget virkelig. Anerkend, at ja, det er en hård tid – og vend tilbage til tøjet.
• Spørg dem om hverdagsting – hvad de spiser til morgenmad, om deres fritidsinteresser, alder på børn, hvad de har vidst om DK i forvejen. Lær dem stille og roligt at kende. Vent med de private spørgsmål – det kommer!
• Det er p.t. ikke muligt at veksle ukrainske penge nogen steder – Forex overvejer sagen, så ring endelig og spørg. Hvis der skal veksles dollars, så tag med – og pres på for at det foregår uden gebyr. (har du overskud så start noget viralt: hvorfor skal bankerne ikke også yde et bidrag?)
• Kommunerne er på nuværende tidspunkt forberedt – så spørg dem om hjælp til alt det praktiske fremfor at give et forkert svar (NemID, ansøgning om ophold efter særlov, bankkonto, valg af læge etc.)

Det lange træk

• Læge: hvis de får brug for lægehjælp, kan du ringe til din egen læge og spørge om han/hun vil hjælpe. Det gør langt de fleste. Du kan også kontakte vagtlægen udenfor din læges åbningstid (så snart de har fået ophold efter særloven, har de fri adgang til Sundhedsvæsenet).
• Forventningsafstemning ift. rytme: hvordan er jeres rytmer – hvilke hensyn skal der tages? Jeg har f.eks. selv meldt ud, at huset er et delehus indtil kl. 18, hvorefter vi er hver for sig. Det kan også handle om brug af et fælles køkken, TV-tider osv. Hellere meld tydeligt og pænt ud fra starten, end gå og blive irriteret og indebrændt.
• Forventningsafstemning ift. længde af ophold: meld klart ud, hvor længe de kan bo hos dig. Husk at fortælle (gerne flere gange) at de ikke er til besvær – og husk, hvis I ikke matcher er det hovedsageligt dit ansvar at finde et andet sted til dem.
• Med hensyn til TV: undgå at have fjernsynet kørende med nyheder – det kan være voldsomt ikke mindst når sproget jo er fremmed. De vil selv søge frem til nyhederne på deres mobil. Så lad dem endelig selv dosere det. På den måde undgår børnene også en konstant bekymring.
• Forsøg gerne at opnå balance – det vil sige du kan foreslå dem at gøre rent, ordne haven sammen med dig. Eller lad dem hjælpe med praktiske ting. Det er altid rart, når noget er gensidigt.
• De fleste forsikringsselskaber har udvidet deres dækning af skader på hjem og ind, såfremt der er tale om flygtninge fra Ukraine.
• Nogle forsikringsselskaber tilbyder gratis psykologhjælp til flygtninge, hvis deres vært er forsikret hos dem. Vær dog lidt afventende – giv plads og tid – og vurder så ud fra dine gæsters adfærd, om det vil være et relevant tilbud. Det kan være hvis gæsten er overordentlig stille, grådlabil, svær at komme i kontakt med eller lignende.
• Hjælp dem gerne med en fast tilknyttet tolk fra lokalområdet. Du kan f.eks. lave et opslag i denne facebookgruppe. Det er super-rart for både dig som vært og for dine gæster at kunne stille og besvare længere spørgsmål med personlig deltagelse af en tolk:). Såfremt tolken er villig, så aftal næste besøg. NB! hvis der opstår et akut behov for oversættelse (f.eks. ved lægebesøg), så kan en tolk også deltage via telefon/whatsapp.
• Nu kommer også tiden, hvor det personlige presser sig mere på. Nu kan du begynde at spørge generelt til deres familie i Ukraine – hvor stor er den? hvor mange er tilbage? ved de, hvordan de har det? Start evt. også med at spørge hvor lang tid de var om at rejse til Danmark – de vil selv fortælle mere om rejsen, hvis de har lyst til det. Her vil de typisk vise billeder af deres mænd – nogle gange vil deres mænd være med på video, så de også kan hilse på dig og sige tak for, at du beskytter deres familie.
• Og så nyd tiden. Det kan være ret givende at blive klogere på en anden kultur og traditioner.

Børn

Det er jo typisk kvinder med et eller flere børn, der er flygtet. Og børnene har oplevet ubehagelige ting som bomber, utryghed, flugt, kulde og angst undervejs. Og de er selvfølgelig også bekymrede for resten af deres familie og for deres far, som typisk er blevet tilbage. Børn er samtidig ganske robuste, hvis de får lov.

• Nogle af børnene taler bedre engelsk eller forstår mere end deres forældre. Sørg for at skåne dem alligevel – brug app’en SayHi når du skal snakke med forældrene. Hvis børn oversætter, så bevar øjenkontakt med den voksne – og ros barnet efterfølgende – eller ros mor for det dygtige barn.
• Vær hverdagsagtig overfor børnene – respekter, at du for dem er en fremmed, også selvom du gerne vil vise omsorg.
• Få – men gode – bamser er bedre end et bjerg usorterede. Der er noget med frøer – ved ikke helt hvad det er, men det er populært. Og hundebamser.
• Hvis de har alderen til det, så er Hama-perler et hit! De kender det ikke i forvejen. Så hvis du slår op på Pintrest og viser dem alle de ting, de kan lave og sætter dig sammen med dem og laver din egen lille plade, så danner du en god relation. Det kan også give mor en lille pause. Tag endelig imod værkerne med tak. Og Lego – her kan der gå timer.
• Tegnematerialer er også altid godt. Og Suduko – der jo ikke kræver sprog.
• Ukrainske børn er typisk velopdragne børn. De larmer ikke meget, men laver noget selv.
• Familien kan have en anderledes rytme – børnene er vant til at spise sent og komme senere i seng ind i Danmark. Såvidt muligt så lad familien holde deres egen rytme – der er nok af andre nye ting, de skal forholde sig til.

Og alt det andet

… som typisk består af håndtering af det uvisse. Det kan handle om skole for børnene, tandlægehjælp, danskundervisning og så videre – men også reelt dække over alle de ting, hvor der bare ikke er et svar som f.eks.: vil min mand og min bror overleve? Hvordan med mine ejendele i Ukraine? Hvordan bliver livet her i Danmark? Hvor lang tid vil det vare? Hvad skal jeg gøre med mit og mine børns liv?”

Her handler det om at give støtte til håndtering af uvisheden – og her kan vi ikke andet end at sige til de spørgsmål, der viser sig på overfladen, og hvor vi ikke (endnu) kan hjælpe med svar: anerkendelse af uvisheden: “ja, det ER skide svært”. “Der er så mange spørgsmål du skal tage stilling til”. “Det er hårdt”. Og så efterfølgende den trøst, der ikke helt er en trøst: “det løser sig!”. “En efter en vil tingene falde på plads”. “Vi bliver desværre nødt til at tage een dag og een ting ad gangen”. “Systemet skal nok komme efter det – det tager bare tid. Men du/I er velkomne her i Danmark og efterhånden kommer der svar!”

God fornøjelse