Ordene er fung. formand Dea Seidenfadens, og dem præsenterer hun torsdag 19.5 i foretræde for Folketingets Børne- og undervisningsudvalg, der skal behandle et lovforslag om psykologfaglig overbygning til lærere og pædagoger.
Dea Seidenfaden udlægger PPR’s udfordringer i bredere forstand og påpeger mulige løsningsmodeller, der blandt andet viser, hvordan arbejdet kan organiseres gennem én indgang for familier. Desuden stiller hun skarpt på, at der brug for dygtigere lærere og dygtige psykologer, dygtige pædagoger og mange andre fagligheder i samspil omkring børnene – men psykolog er en beskyttet titel, og det værner vi om for patienternes skyld.
Titelbeskyttelse handler om patientsikkerhed
- Dansk Psykolog Forening er på ingen måde imod at lærere og pædagoger får efteruddannelse, som retter sig mere mod inklusionsopgaven og PPR. En eventuel ny overbygningsuddannelse i pædagogisk psykologi bør dog ikke give mulighed for at kalde sig psykolog eller skolepsykolog. Det skaber titelforvirring, som i sidste ende kan skade patientsikkerheden. Psykolog er en beskyttet titel, ligesom læge-titlen, for at borgere har sikkerhed for at den pågældende fagperson har gennemført den fulde uddannelse.
- pæd.psyk uddannelsen levede ikke op til bredden i psykologfagets videnskabelige og forskningsmæssige standard og blev nedlagt i 2004 af faglige grunde på foranledning af Aarhus Universitet, idet den blev vurderet utilstrækkelig til at kvalificere til titel og autorisation som psykolog. Ifølge DP’s medlemstal (fra 2012) har knap 60 % af de oprindeligt uddannede fra den gamle CPP-ordning søgt væk fra PPR, og nedsat sig som privatpraktiserende eller i helt andre stillinger.
- Professionsuddannelser som lærer og pædagog kan ikke meriteres på grunduddannelsen i psykologi, hvilket understreger, at læreruddannelsen ikke bør give en særlig adgang til at få en mindre overbygning inden for enkelte områder af psykologien for herefter at erhverve psykologtitlen.
- Lærerne er vigtige i arbejdet med psykisk sårbare børn, da det netop er lærerfagligheden, i kombination med psykologfaglighed, pædagogfaglighed og andre fagligheder, som sammen giver mulighed for at hjælpe børn og forældre bedst muligt.
- PPR står foran store forandringer organisatorisk og ift. opkvalificering, når én indgang skal etableres, jf. Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til 10-års planen. Samtidig er der massivt pres på PPR i forbindelse med den stigende mistrivsel. Det kræver flere ressourcer og opkvalificering af alle faggrupper.
Udfordringer med inklusion og psykisk sårbarhed kræver styrket flerfaglighed i PPR-samarbejdet
- Dansk Psykolog Forening betragter det som helt afgørende, at PPR’s komplekse og brede arbejdsopgaver løses gennem et fortsat styrket flerfagligt samarbejde både internt i PPR og mellem PPR, skoler og dagtilbud, samt mellem PPR og psykiatrien og andre forvaltningsenheder.
- Dansk Psykolog Forening anerkender, at det kan være relevant med videreuddannelse af forskellige faggrupper, herunder lærere, pædagoger og psykologer, når de skal indgå i tværfaglige rådgivningsfunktioner. Der findes i dag en videreuddannelse i pædagogisk psykologi for professionsuddannede og bachelorer på DPU – cand. pæd. i pædagogisk psykologi som blandt andet retter sig mod PPR.
- Dansk Psykolog Forenings model for samarbejde på tværs mellem kommunens institutioner, PPR og den regionale B&U-psykiatri giver mulighed for et mere sammenhængende og intensiveret tværfagligt samarbejde, som understøtter faglig udvikling af medarbejdere, reduceret tilgang til psykiatrien og som samtidig sikrer specialiseret kompetenceudvikling.
- I store undersøgelser vedr. inklusion i folkeskolen fra Aarhus Universitet i hhv. 2013 og 2018 konkluderes det, at de nødvendige kompetencer er til stede i PPR og at der ikke er behov for en ny CPP-uddannelse. Undersøgelserne fremhæver, at det tætte samarbejde mellem PPR-psykologer (o.a. med specialiseret viden) og lærerne er afgørende for inklusionsopgaven.
- I en fælles rapport af KL og DP ”Fremtidens krav til psykologer i PPR” fra 2018 konkluderes det, at PPR og psykologer succesfuldt har omstillet deres rolle og opgaveløsning til inklusionsopgaven, og at de bidrager til at skabe læringsmiljøer for alle børn og unge. Det fremhæves endvidere, at det er en faglig fordel, at PPR-psykologer bibringer nye perspektiver på individ-, gruppe- og organisationsniveau eksempelvis i forhold til en fastlåst situation med inklusionsproblemer.