Dansk Psykolog Forening: Vi kæmper imod at forkorte kandidaten på psykologistudiet

Kandidaten på psykologistudiet bør ikke blive kortere, og det er der mange gode grunde til.

Det budskab har Dansk Psykolog Forening gentaget flere gange over for centrale uddannelsesaktører og politikere, siden et flertal i Folketinget i sommeren 2023 indgik aftale om en reform af universitetsuddannelserne.

På et politisk mandat sidder rektorer, studerende og embedsmænd fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i øjeblikket i et såkaldt Kandidatudvalg og drøfter, hvordan universitetslandskabet skal se ud i fremtiden. Deres opgave er blandt andet at finde 10 pct. af de nuværende kandidatuddannelser, der kan forkortes til 1 ¼ studieår, og 20 pct., der kan omlægges til nye erhvervskandidatuddannelser – i alt 30 pct.

Dansk Psykolog Forening er naturligvis optaget af dette arbejde og har bl.a. sendt en bekymringsskrivelse til udvalget, hvori vi advarer stærkt imod, at psykologistudiet bliver en af de kandidatuddannelser, som fremover skal forkortes eller ændres til erhvervskandidatuddannelser.

”Der er i stigende grad efterspørgsel på psykologer i samfundet, hvor store udfordringer kalder på deres kompetencer. Det stiller store krav til vores faglighed. Hvis nyuddannede psykologer i fremtiden i endnu højere grad skal kunne gå direkte fra universiteterne og ud til en virkelighed, hvor de skal kunne behandle, udrede, diagnosticere, screene og teste på landets hospitaler og i kommunerne, er det afgørende, at studiet klæder dem på til at løse opgaverne,” siger Dansk Psykolog Forenings forperson, Dea Seidenfaden.

Studiet skal ruste nyuddannede psykologer til komplekse opgaver

I bekymringsskrivelsen til Kandidatudvalget og i DP’s øvrige dialog med politikere og uddannelsesaktører lægger foreningen vægt på flere grunde til, at kandidatuddannelsen i psykologi ikke bør forkortes, herunder:

1. Der er et stort behov for veluddannede og dygtige psykologer i kommunernes PPR og i det kommende lettilgængelige tilbud, hvor psykologer ventes at blive den primære arbejdsgruppe. Den stigende kompleksitet i opgaven med at hjælpe børn i mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse harmonerer dårligt med en kortere uddannelse.
2. Psykologer spiller en nøglerolle i sundhedsvæsenet – herunder i psykiatrien, som der i disse år er stort politisk fokus på at få løftet. Det understreger behovet for, at også nyuddannede psykologer har den nødvendige faglighed fra studiet til at løse opgaverne.
3. Hvis man forkorter psykologistudiet, vil man næppe kunne undgå at skære væsentlige dele af den tværdisciplinære og praksisrettede uddannelse væk. Det risikerer at svække de studerende i at opnå de færdigheder, som er afgørende for, at de kan varetage vigtige funktioner og løse komplekse opgaver i PPR, psykiatrien og i øvrige psykologfaglige hverv.
4. Det går den forkerte vej med danskernes mentale sundhed, og psykiske lidelser er i dag den største sygdomsbyrde i Danmark, med store personlige såvel som samfundsøkonomiske konsekvenser til følge. Derfor forekommer det samfundsøkonomisk uklogt at skære i psykologiuddannelsen, som netop er grundlaget for, at fremtidens psykologer er fagligt klædt på til at løse de psykologfaglige opgaver, som samfundet efterspørger.
5. Kandidatudvalget er blevet bedt om at tage højde for, at nogle uddannelser skal leve op til specifikke faglige forudsætninger for, at dimittender kan udøve specifikke erhverv. Autoriseret psykolog er et lovreguleret erhverv, og det er Dansk Psykolog Forenings holdning, at den påkrævede kandidatuddannelse, som forudsætning for at kunne blive autoriseret, bør være på minimum 2 år af hensyn til fagligheden hos de autoriserede psykologer og dermed også for patientsikkerheden.

Forkert at give dårligere vilkår for uddannelse

Uddannelsespolitikkens udvikling generelt bekymrer Dea Seidenfaden.

Ud over aftalen om universitetsreformen har regeringen for nylig opsagt det såkaldte SU-forlig i Folketinget for at kunne forkorte SU-perioden til kun at dække den normerede studietid. Det er en dårlig idé, mener Dansk Psykolog Forenings forperson.

”Det er en tendens til, at politikerne tilbyder den unge generation dårligere vilkår for uddannelse og lægger større og større pres på at få dem meget hurtigt gennem uddannelsessystemet. Det er den helt forkerte vej at gå, og risikerer et give stort bagslag. Vi bør i stedet værne om en uddannelsessektor, hvor der er plads til kvalitet og fordybelse, og hvor det er muligt at vælge om – uanset hvilken økonomisk baggrund man kommer fra. Det handler i sidste ende om at investere i fremtiden,” siger hun.