DP’s 4 forslag til at løse den mentale sundhedskrise
Vi har en mental sundhedskrise i Danmark! Lad os bekæmpe psykisk mistrivsel, forebygge at flere børn og unge udvikler psykiske lidelser og ikke mindst sikre rettidig og høj kvalitet i behandlingen til dem, der har brug for det. Sådan skriver fung. formand Dea Seidenfaden til politikerne i et konstruktivt bidrag til valgkampen.
Vi har en mental sundhedskrise i Danmark. Hvert 7. barn får en psykisk diagnose inden det 18 år. Hver 3. kvinde og hver 5. unge mand mellem 16-24 år melder om at have dårligt mentalt helbred.
Unge med psykiske udfordringer har ofte svært ved at få en uddannelse og den primære årsag til, at de unge falder ud af ungdomsuddannelserne, er psykisk mistrivsel. Alt for mange har svært ved at komme godt i gang med voksenlivet og risikerer et liv i udkanten af arbejdsmarkedet.
I Dansk Psykolog Forening har vi fire bud, der skal være med til at afhjælpe børn og unges mistrivsel og dermed forebygge, at de får behov for behandling i psykiatrien og ender på kanten af fællesskabet.
- Sæt forebyggelse af psykisk mistrivsel og lidelse øverst på den politiske dagsorden
Tænk forebyggelsen af mistrivsel bredt ind i politik – psykisk mistrivsel er vores fælles udfordring. Mental sundhed bør derfor tænkes grundlæggende ind i politik. Når I politikere laver reformer og træffer politiske beslutninger i Danmark, så skal vi måle dem op imod, hvad det gør ved vores børn og unges trivsel og mentale sundhed.
- Nedbring ventelister for gratis psykologhjælp til unge
Unge med angst og depression mellem 18-24 år har i dag ret til gratis psykologhjælp, men ventelisterne er urimeligt og uforsvarligt lange – i gennemsnit over et halvt år. Resultatet er, at mange unge står på ventelister, mens de risikerer unødig forværring af deres psykiske lidelse og at falde ud af uddannelse og job. Vi ved fra undersøgelser, at 3 ud af 4 unge uden uddannelse bl.a. har psykiske diagnoser og sociale problemer.Mange psykologer har tilmed måtte lukke ventelisterne til behandling af de unge, fordi det økonomiske loft er nået for, hvor mange unge de må behandle.Der er behov for, at man fra politisk hold sikrer den nødvendige finansiering af unge-ordningen, så unge med angst og depression kan få behandling i tide.
- Flere psykologer i psykiatrien – sørg for tid og hænder til psykologbehandling
Det er langt fra en selvfølge at få en helhedsorienteret behandling i psykiatrien. Faktisk oplever over halvdelen af psykologerne, der er ansat i psykiatrien, at der er helt centrale behandlingstilbud, som de ikke kan give fx psykologsamtaler og psykoterapi på grund af ressourcemangel. Hver femte psykolog vurderer, at der sjældent eller aldrig er tid til andet end medicinsk behandling efter patienten er udredt.Vi er ikke i mål med at løfte psykiatrien, og der er behov for at hæve kvaliteten og sikre tværfagligheden i behandlingen af mennesker med psykisk lidelse. Der er i dag ansat 1138 psykologer i psykiatrien, som sammen med lægerne udgør den store akademiske faggruppe i psykiatrien. Men der er behov for flere psykologer.Der skal være tid til, at medarbejderne i psykiatrien kan udføre det, de ved, er den bedste helhedsorienterede behandling for patienterne. Derfor skal vi løfte psykiatrien og samtidigt sikre, at der i fremtiden ansættes flere specialpsykologer og psykologer.
- Styrk psykologistudiet
Psykologerne er i høj grad en del af løsningen, når det handler om at løse udfordringerne med den stigende mistrivsel. Der er brug for dygtige psykologer i fremtiden, og der er brug for psykologer, der kan tage fat på opgaven fra første dag.De psykologistuderende mangler i dag klinisk træning og skal rustes bedre til de opgaver, der venter. Det er nødvendigt, at psykologerne klædes på med solid forskningsbaseret viden og færdigheder, så de kan bidrage aktivt til at afhjælpe den mentale sundhedskrise. Vi skal skabe nye løsninger, som imødegår den høje forekomst af psykiske lidelser og den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Det kræver, at man styrker den forskningsbaserede praktiske del af psykologistudiet, som involverer fx laboratorieundervisning og testning.Psykologuddannelsen er i dag indplaceret på det laveste trin i universiteternes taxametersystem. Derfor har psykologi-studiet på tværs af universiteterne behov for et taxameterløft, så fremtidens psykologer starter deres arbejdsliv med mere klinisk erfaring.
Kilder: