”En pensionsordning er lig med økonomisk sikkerhed – både i de år du arbejder, og når du vælger at gå på pension”, siger Kenneth Petersen og fortæller, at det er vigtigt at huske pensionen, når du bliver selvstændig.
”Hvis du skifter en tilværelse som f.eks. offentligt ansat med en pensionsordning i AkademikerPension ud med en hverdag som selvstændig, skal du huske at tage stilling til din pensionsordning. I de første 12 måneder beholder du automatisk dine forsikringsdækninger, selvom du ikke indbetaler til din pension. Det kan være en god hjælp i etableringsfasen”, siger Kenneth Petersen og anbefaler, at du ringer til en pensionsrådgiver, hvis du er på vej til at blive selvstændig, så I sammen kan se på din ordning.
Hvis du allerede er selvstændig og ikke har fået taget stilling til det med pension, er opfordringen fra eksperten, at du bruger et øjeblik på at oprette en ordning. Som selvstændig med en pensionsordning i AkademikerPension er du medejer af pensionskassen, og du er sikret de samme gode vilkår og priser, som hvis du var ansat på en overenskomst. Samtidig er det både nemt og hurtigt at oprette en pensionsordning,
”Med en pensionsordning kan du være tryg ved, at du er godt sikret i alle årene frem til din pension. Pensionsordningen giver dig nemlig forsikringer mod nedsat erhvervsevne, kritisk sygdom og tidlig død. Det er med til at sikre dig og dine nærmeste, hvis uheldet er ude”, siger Kenneth Petersen og understreger, at du løbende kan tilpasse både din opsparing og dine forsikringer, så de til enhver tid passer præcis til dig og dit liv.
”Når det kommer til din opsparing. sørger vi for, at den løbende bliver tilpasset, så din risiko er større, når du er ung, og risikoen automatisk bliver mindre, jo ældre du bliver. Samtidig kan du selv vælge hvilken risikoprofil, der passer til dig”, forklarer pensionseksperten.
Som en del af din pensionsopsparing får du også en sundhedsordning, der giver dig de bedste forudsætninger for et sundt og godt liv. Ordningen er udviklet i samarbejde med Tryg og har fokus på at forebygge både fysiske og psykiske gener.
Den giver dig blandt andet adgang til behandling hos psykologer, fysioterapeuter og kiropraktorer, som alle er sikret fair og ordentlige vilkår. Alt sammen til kun 77 kroner om måneden, som du betaler via din pensionsordning.
Som selvstændig psykolog har du også mulighed for selv at blive behandler på sundhedsordningen. Det sker gennem Tryg Behandlerbooking, der er en digital løsning, hvor medlemmer selv kan booke konsultationer hos de psykologer, der er tilknyttet.
Kunne det være interessant for dig, så er det Tryg, der står for at indgå aftaler med de enkelte psykologer.