Fagetisk case: Refleksion over sag om stress og traume

1. Identificering af etisk relevante temaer og problemstillinger

Psykologen kan allerede efter 1. samtale med Kjeld fornemme, at han bærer på en psykologisk belastning, som hvis den skal behandles, vil kræve langt mere end rammen på de 5 samtaler. Psykologen vurderer efter samtalen, at det umiddelbart er nødvendigt at overveje to forskellige retninger at gå efter i lyset af den kontraktlige ramme for kontakten:

1. at satse meget målrettet på at fastholde, at der må arbejdes med terapeutiske teknikker til at håndtere stresstilstand; eller
2. at forsøge gennem samtaler med eksistensrettet sigte at hjælpe Kjeld til at leve med, at han har en svær ballast fra opvæksten, men at han bør fokusere på at holde fast i det, som normalt fungerer godt i hans liv.

Principper i spil

• Respekt: Psykologen er dog i tvivl om, hvorvidt hun direkte kan involvere Kjeld i sine overvejelser – og om han er i stand til aktuelt at forholde sig til en beslutning om valg af retning for forløbet?
• Kompetence: Psykologen er samtidig i tvivl om, hvorvidt hun har de rette kompetencer og erfaringer til at arbejde med barndomstraumer terapeutisk, da hendes styrke er stress-coaching.
• Ansvar: Psykologen finder også, at der vil være et dilemma i forhold til arbejdsgiver og aftalen om at levere stress-behandling? Men hun er selv påvirket af at opleve, hvor tynget Kjeld gik fra samtalen.

2. Udvikling af alternative fremgangsmåder

Forud for, at psykologen vælger at inddrage Kjeld i sine overvejelser om valg af retning for behandlingen, overvejer hun, om det kunne være gavnligt for Kjeld, hvis hans kone Lene kunne deltage i en af samtalerne? Er Lene klar over den hemmelighed, som han har kæmpet med at fortrænge i så mange år? Eller har Kjeld måske en nær ven/kollega, som han kunne få mod på at betro sig til?
Skal psykologen i stedet for at fortsætte behandlingen opfordre Kjeld til at vælge en privatpraktiserende psykolog, der kan yde en egentlig traumebehandling – selvom han selv vil skulle betale for dette?

3. Vurdering af kortsigtede og langsigtede fordele og ulemper ved hver af fremgangsmåderne i forhold til alle, som er involverede eller kan blive berørte

Hvis psykologen sammen med Kjeld vælger den eksistensrettede retning, vil der være et troværdighedsproblem i forhold til arbejdsgiver, da arbejdet med stress-teknikker vil glide i baggrunden, hvorved den aktuelle sygemelding måske forlænges. Al erfaring viser, at jo længere sygemeldingsperiode – desto vanskeligere bliver tilbagevenden til arbejdspladsen.
Psykologen kender ikke hustru Lenes position og parathed til indsigt i, at hendes mand udover stress bærer på et traume. Kjeld forekommer altid at have repræsenteret den stærke og veluddannede i ægteskabet. Kan forholdet rumme rolleforandringer, hvor Kjeld i al fald for en periode vil være ”den svage part”?

At opfordre til alternativt forløb med egentlig traumebehandling kan måske af Kjeld opleves som en form for ”stempling” af at være alvorligt psykisk syg?

4. Valg af fremgangsmåde efter grundig vurdering ud fra værdier, principper og retningslinjer

Psykologen beslutter sig for at drøfte situationen med den kommunale sagsbehandler, der har ansvar for sagen. Hun vil derfor afvente yderligere snak med Synne, indtil hun fra sin rekvirent er blevet udstyret med et klart mandat. Principperne Ansvar og Integritet vejer særlig tungt her.

5. Handling med forpligtelse til at tage ansvar for konsekvenserne af handlingen

Psykologen beslutter sig for, at det vil være det mest reelle i forhold til Kjeld, at hun inddrager ham i overvejelsen om, hvilken retning de sammen bør vælge i lyset af de givne rammer. Og samtidig formidle til ham, at hans reaktioner er normale, og at der ikke gives entydige svar på, hvornår og hvor dybt man skal arbejde med et traume, når hverdagen hjemme og på arbejdet i sig selv stiller konkrete krav til mestring og effektivitet.

6. Evaluering af resultatet af fremgangsmåden

Psykologen har efterfølgende en del overvejelser over, hvordan den viden og afklaring, der er kommet frem i forløbet, med fordel kan omsættes til ændring af på objektive vilkår i Kjelds arbejdssituation – og dermed også institutlederens dispositioner vedrørende fordeling af arbejdsopgaver. Er institutlederen indstillet på at lave en plan, hvor der i al fald for en periode sker en reduktion i Kjelds portefølje med efterfølgende gradvis optrapning til ‘normalt’ niveau? Og er der åbenhed over for at drøfte, hvilke opgaver Kjeld ikke mener sig kvalificeret til at varetage, fordi han fx i forhold til studerende tager ansvaret for tungt i forhold til, om de klarer deres eksaminer?

7. At du/I retter eventuelle negative konsekvenser eller genoptager beslutningsprocessen, hvis det viser sig, at det etiske problem ikke er løst

Psykologen vælger at dele overvejelserne med kollegerne fra stress-teamet i en supervisionssession. Her reflekteres så også over, hvorvidt kollegerne har tilsvarende oplevelser omkring aktiv italesættelse af de rammebetingelser, der skaber de mange stress-ramte medarbejdere, eller om de oplever den slags arbejdspladsrettet intervention som liggende uden for deres ansvar og kompetence? Gruppen er delt – nogle synes, at det er oplagt, at de går sammen om at skrive en kronik til et dagblad – og andre mener, at det kan skade forretningsmodellen: ”Vi tjener jo penge på henvisninger med stress – og det med at forebygge, det er idealistisk, men ikke rentabelt og nogen positiv effekt er langtfra garanteret!”.