Fagetisk case: Refleksion over sag om stress og traume

Publiceret 15.02.2023

Casen her kan benyttes til gennemgang eller træning af den etiske refleksionsproces. Psykologens refleksion i denne case handler om muligheden for at italesætte rammebetingelserne for behandlingen. Benyt materialet til samtaler med kollegaer, medstuderende eller lignende.

Case om den etiske refleksionsproces

Formål

Målet er at give anledning til samtaler og diskussion af hvordan de etiske principper for nordiske psykologer kan udfolde sig i praksis og hvordan refleksionsprocessen kan anvendes til en etisk praksis. Casen er fiktiv og er udviklet af Komité for Etik til formålet.

Psykologer har pligt til at reflektere over og følge almindelige etiske principper i deres praksis. Nordiske psykologer har udviklet egne fagetiske principper, der i hele Norden benyttes til at vejlede og understøtte etisk refleksion i komplekse situationer, hvor den almene etik ikke giver tilstrækkelig vejledning.

CASE: Stress og traume-sag

En lektor Kjeld ansat på naturvidenskabeligt institut har udvist stigende problemer med at efterleve deadlines på forskellige projektopgaver og er samtidig af sin arbejdsplads blevet pålagt at skulle varetage vejledning for studerende på deres afgangsopgaver.

Hjemme fornemmer hans hustru Lene, at Kjeld har ændret adfærd og isolerer sig endnu mere socialt end han plejer. Hans tidligere begejstring for sit arbejde er nu erstattet af gentagne klager og frustration over sine arbejdsopgaver, som han føler presser ham utrolig meget. Hun opfordrer derfor meget Kjeld til at få talt med sin institutleder om muligheden for at få nogle psykologsamtaler, der kan afhjælpe hans tilstand: ”Du har jo simpelthen fået stress, Kjeld!”.

Kjeld har dog ikke mod på at tale åbent med institutlederen om, hvordan han har det – de har aldrig haft et særligt tillidsfuldt forhold kollegialt, men han beslutter sig i stedet for at gå til egen læge, og hans kone forlanger at gå med ham.

Lægen har i forlængelse af sine spørgsmål om symptomer let ved at vurdere, at Kjeld har alvorlige stressreaktioner. Lægen foreslår, at Kjeld sygemeldes i en periode på foreløbig 1½ måned, men at Kjeld samtidig forsøger sig med en samtale med institutlederen for at få bevilget psykologhjælp via instituttets aftale med et team der leverer stress-coaching. Kjeld vælger at ringe til institutlederen og fortæller, at han er blevet sygemeldt med stress, og at han gerne vil henvises til stress-teamet. Institutleder bakker ham op i, at det nok er det bedste, som situationen er nu.

Kjeld starter efter nogle uger på samtaler med psykolog i stress-teamet. Der er som standard berammet 5 samtaler til et stress-forløb. Allerede under den 1. samtale kommer det frem, at oplevet belastning især skyldes opgaven med at skulle vejlede og dermed føle ansvar for, at de studerende klarer sig godt. Den rolle har overvældet ham og har også medført både søvnproblemer og voldsomme drømme, hvor Kjeld oplever sig bragt i afmægtige situationer. Han fortæller også, at der er helt uvant for ham at skulle fortælle fremmede om sine følelser og oplevelser – og så bryder han pludselig sammen i voldsom gråd.

Da hans gråd er stilnet af, spørger psykologen Kjeld om, hvad der udløste den meget følelsesmæssige reaktion. Kjeld fortæller nu, stadig grådkvalt, at han pludselig så for sig billedet af sin lillebror, der døde af uhelbredelig leukæmi som 7årig, da han selv var 9 år. Det havde dengang været så uendeligt svært at se, hvordan broderen svandt hen, og Kjeld selv kunne ingenting gøre for at redde ham.

Der aldrig blev talt om broderen bagefter, men al glæde forsvandt i familiens hverdag, og Kjeld valgte at isolere sig på sit værelse og dyrke sine naturvidenskabelige interesser. Tre år efter broderens død blev forældrene skilt.

Sessionen er slut og der bliver aftalt et nyt tidspunkt om en uge. Da Kjeld går, bemærker psykologen, at han virker utrolig trist og forvirret, som er han helt i sine egne tanker.

For psykologen i denne casen drejer refleksionen sig om psykologens mulighed for italesættelse af rammebetingelser, når klient bevilges standardramme for behandling uanset tyngden, der måtte vise sig i klientens problematik og uden forudgående psykologfaglig vurdering af behov.

Den etiske refleksion - i syv trin

1. Identificering af etisk relevante temaer og problemstillinger

Psykologen kan allerede efter 1. samtale med Kjeld fornemme, at han bærer på en psykologisk belastning, som hvis den skal behandles, vil kræve langt mere end rammen på de 5 samtaler. Psykologen vurderer efter samtalen, at det umiddelbart er nødvendigt at overveje to forskellige retninger at gå efter i lyset af den kontraktlige ramme for kontakten:

  1. at satse meget målrettet på at fastholde, at der må arbejdes med terapeutiske teknikker til at håndtere stresstilstand; eller
  2. at forsøge gennem samtaler med eksistensrettet sigte at hjælpe Kjeld til at leve med, at han har en svær ballast fra opvæksten, men at han bør fokusere på at holde fast i det, som normalt fungerer godt i hans liv.

Principper i spil

  • Respekt: Psykologen er dog i tvivl om, hvorvidt hun direkte kan involvere Kjeld i sine overvejelser – og om han er i stand til aktuelt at forholde sig til en beslutning om valg af retning for forløbet?
  • Kompetence: Psykologen er samtidig i tvivl om, hvorvidt hun har de rette kompetencer og erfaringer til at arbejde med barndomstraumer terapeutisk, da hendes styrke er stress-coaching.
  • Ansvar: Psykologen finder også, at der vil være et dilemma i forhold til arbejdsgiver og aftalen om at levere stress-behandling? Men hun er selv påvirket af at opleve, hvor tynget Kjeld gik fra samtalen.

2. Udvikling af alternative fremgangsmåder

Forud for, at psykologen vælger at inddrage Kjeld i sine overvejelser om valg af retning for behandlingen, overvejer hun, om det kunne være gavnligt for Kjeld, hvis hans kone Lene kunne deltage i en af samtalerne? Er Lene klar over den hemmelighed, som han har kæmpet med at fortrænge i så mange år? Eller har Kjeld måske en nær ven/kollega, som han kunne få mod på at betro sig til?
Skal psykologen i stedet for at fortsætte behandlingen opfordre Kjeld til at vælge en privatpraktiserende psykolog, der kan yde en egentlig traumebehandling – selvom han selv vil skulle betale for dette?

3. Vurdering af kortsigtede og langsigtede fordele og ulemper ved hver af fremgangsmåderne i forhold til alle, som er involverede eller kan blive berørte

Hvis psykologen sammen med Kjeld vælger den eksistensrettede retning, vil der være et troværdighedsproblem i forhold til arbejdsgiver, da arbejdet med stress-teknikker vil glide i baggrunden, hvorved den aktuelle sygemelding måske forlænges. Al erfaring viser, at jo længere sygemeldingsperiode – desto vanskeligere bliver tilbagevenden til arbejdspladsen.
Psykologen kender ikke hustru Lenes position og parathed til indsigt i, at hendes mand udover stress bærer på et traume. Kjeld forekommer altid at have repræsenteret den stærke og veluddannede i ægteskabet. Kan forholdet rumme rolleforandringer, hvor Kjeld i al fald for en periode vil være ”den svage part”?

At opfordre til alternativt forløb med egentlig traumebehandling kan måske af Kjeld opleves som en form for ”stempling” af at være alvorligt psykisk syg?

4. Valg af fremgangsmåde efter grundig vurdering ud fra værdier, principper og retningslinjer

Psykologen beslutter sig for at drøfte situationen med den kommunale sagsbehandler, der har ansvar for sagen. Hun vil derfor afvente yderligere snak med Synne, indtil hun fra sin rekvirent er blevet udstyret med et klart mandat. Principperne Ansvar og Integritet vejer særlig tungt her.

5. Handling med forpligtelse til at tage ansvar for konsekvenserne af handlingen

Psykologen beslutter sig for, at det vil være det mest reelle i forhold til Kjeld, at hun inddrager ham i overvejelsen om, hvilken retning de sammen bør vælge i lyset af de givne rammer. Og samtidig formidle til ham, at hans reaktioner er normale, og at der ikke gives entydige svar på, hvornår og hvor dybt man skal arbejde med et traume, når hverdagen hjemme og på arbejdet i sig selv stiller konkrete krav til mestring og effektivitet.

6. Evaluering af resultatet af fremgangsmåden

Psykologen har efterfølgende en del overvejelser over, hvordan den viden og afklaring, der er kommet frem i forløbet, med fordel kan omsættes til ændring af på objektive vilkår i Kjelds arbejdssituation – og dermed også institutlederens dispositioner vedrørende fordeling af arbejdsopgaver. Er institutlederen indstillet på at lave en plan, hvor der i al fald for en periode sker en reduktion i Kjelds portefølje med efterfølgende gradvis optrapning til ‘normalt’ niveau? Og er der åbenhed over for at drøfte, hvilke opgaver Kjeld ikke mener sig kvalificeret til at varetage, fordi han fx i forhold til studerende tager ansvaret for tungt i forhold til, om de klarer deres eksaminer?

7. At du/I retter eventuelle negative konsekvenser eller genoptager beslutningsprocessen, hvis det viser sig, at det etiske problem ikke er løst

Psykologen vælger at dele overvejelserne med kollegerne fra stress-teamet i en supervisionssession. Her reflekteres så også over, hvorvidt kollegerne har tilsvarende oplevelser omkring aktiv italesættelse af de rammebetingelser, der skaber de mange stress-ramte medarbejdere, eller om de oplever den slags arbejdspladsrettet intervention som liggende uden for deres ansvar og kompetence? Gruppen er delt – nogle synes, at det er oplagt, at de går sammen om at skrive en kronik til et dagblad – og andre mener, at det kan skade forretningsmodellen: ”Vi tjener jo penge på henvisninger med stress – og det med at forebygge, det er idealistisk, men ikke rentabelt og nogen positiv effekt er langtfra garanteret!”.

De fire fælles etiske principper for nordiske psykologer

1. Respekt
Handler om fortrolighed og tavshedspligt, informeret samtykke og om valgfrihed og selvbestemmelse.
2. Kompetence
Handler om etisk bevidsthed, om kompetence og kompetenceudvikling og om begrænsninger i metode og rammebetingelser.
3. Ansvar
Handler om ansvar og udvidet ansvar, undgåelse af misbrug og skade, håndtering af etiske dilemmaer og om kontinuitet i ydelser.
4. Professionel integritet
Handler om redelighed og tydelighed og om interessekonflikter og udnyttelse i den professionelle relation.
Etik i psykologifaget

RÅDGIVNING fra DP's Komité for Etik


Har du spørgsmål eller søger du rådgivning om etik eller et etisk dilemma?
(Rådgivningen er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening)

Telefonrådgivning onsdage og torsdage kl. 8:00 – 9:00 | Tlf.: 92 44 94 81
Eller skriv en mail:

Kontakt rådgivningen om etik

Flere materialer om etik i praksis

Find præsentationsmaterialer, øvelser, cases og viden om de fire etiske principper for nordiske psykologer og om den etiske refleksionsproces. Materialerne er udviklet af Komité for Etik.

Se alle materialer til etisk refleksion