Alliance for helhedsorienteret behandling
Der er brug for helhedsorienteret behandling. 10% af alle danske børn og unge rammes af en alvorlig kronisk sygdom eller handicap. Det er sygdomme, der vender op og ned på tilværelsen for både barnet og den unge, men også for deres familier. Søskende og forældre, der både er dybt bekymrede, men også skal lære at leve i den nye hverdag og samtidig yde den omsorg, som barnet eller den unge har brug for. Mange familier beskriver det som et liv i alarmberedskab.
Dansk Psykolog Forening er indgået i en alliance med 9 andre organisationer for at sætte fokus på de mange børn, unge og familier, der lever med alvorlig kronisk sygdom eller handicap i hverdagen.
Alliancen foreslår et familieberedskab i den regionale sundhedssektor
- Et beredskab, der sikrer, at børn og unge modtager helhedsorienteret behandling. At der både i udredning, diagnosticering og behandling er personale med bl.a. de relevante medicinske, psykologiske, socialrådgiverfaglige og ergoterapeutiske kompetencer på hospitalernes børne- og ungeafdelingerne.
- Familierne skal have den nødvendige støtte til at håndtere og komme igennem den pludselige krisesituation, som indtræffer når et barn eller ung får en alvorlig kronisk sygdom eller handicap. Beredskabet skal ikke ophøre, når krisen er afværget, men skal følge familien og skal altid kunne aktiveres, så vi kan gribe børn, unge og familier, når deres behov er størst.
- Som minimum skal alle børn, unge og deres familier tilbydes en psykosocial udredning, der kan hjælpe med at forebygge psykosocial mistrivsel. Den udredning skal fungere som en første tværfaglig screening og sikre, at barnet, de unge og familien kommer ordentligt videre i systemet, og at der kan igangsættes de indsatser, som det vil kræve at forebygge mistrivsel fremadrettet. Tilbuddet skal være en ret, når der opstår alvorlig kronisk sygdom eller handicap.
Helhedsorienteret behandling
Behandling, der betragter barnet og den unge holistisk og tager højde for barnet og den unges behov på flere områder. Behandlingsindsatser kan tælle psykologhjælp, ergoterapi, støtte fra socialrådgivere mv., der kan hjælpe børnene, de unge og de pårørende med at forebygge og håndtere alle dele af sygdomsudfordringen som eksempelvis mentale, sociale og psykiske udfordringer.
Uden løsninger har det alvorlige konsekvenser
-
Børn og unge med alvorlig kronisk sygdom eller handicap oplever overordnet dårligere psykisk trivsel, øget skolefravær og et ringere eller mere udfordret socialt liv:
- 30% af unge med en kronisk sygdom har fx overvejet selvmord.
- 21% af unge i folkeskolens store klasser med en kronisk sygdom føler sig ensomme – modsat 4% hos de elever, der ikke har en kronisk sygdom.
- Hver femte forældre til et barn med alvorlig eller kronisk sygdom angiver, at deres børn ikke har fået nogen støtte udefra – og de børn og unge der får støtte, får det primært af familiemedlemmer.
-
Manglen på støtte til familierne sætter særligt forældre og søskende under et stort mentalt pres:
- 33.000 børn oplever hvert år, at en søskende bliver alvorligt syg. Hver tredje forældre angiver, at det pårørende barn oplever generel mistrivsel i den forbindelse, og 16% af de pårørende børn oplever ifølge forældrene symptomer på angst og depression.
- I Epilepsiforeningens pårørendeundersøgelse ses det, at 52% af de pårørende har oplevet længerevarende stress, og at 82% ikke bliver spurgt til deres trivsel, når de besøger sygehuset.
- Der er 8% større risiko for skilsmisse i familier hvor et barn eller en ung har en alvorlig kronisk sygdom.
- En tredjedel af forældre til børn med fx epilepsi oplever symptomer på posttraumatisk stress.
- Forældrene har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Budskaber
Download alliancens budskaber. Her finder du også bud på og opfordringer til løsninger.
Vil du vide mere om alliancen og løsninger?
Kontakt Amanda Aaboe Bell
Telefon: 35 25 97 51
