Fremtidsscenarier for sociale robotter i psykologarbejdet

Afholdes på Københavns Universitet. I workshoppen arbejder du med forskellige fremtidsscenarier for hvordan sociale robotter menes og forventes at indgå i psykologarbejdet.

Som deltager hjælpes du til at opdage hvor robotteknologien kan bruges i dit virke samt forstå dine egne værdier og attituder i forhold til teknologi i dit arbejde. Fremtidens teknologi kommer og vil få indflydelse på vores arbejdsliv. Det er vigtigt at vi som enkeltpersoner og som disciplin er på forkant og tager stilling til hvilke værdier teknologien kan og bør støtte op om – og ikke mindst hvilke opgaver, der kun bør løses i menneske-menneske relationer.

Forskeren bag: Malene Flensborg Damholdt, cand.psych., ph.d., lektor på Aarhus Universitet står for denne workshop. Hun er en interdisciplinær psykolog, der forsker i forskellige typer af menneske-teknologi interaktioner, herunder interaktion med sociale robotter.

Årsmøde 2022