Rapporten ser på lønstrukturen i den offentlige sektor og har været ventet med spænding, ikke mindst fordi det af regeringsgrundlaget fremgår, at der frem mod 2030 afsættes tre milliarder til at forbedre løn og arbejdsvilkår i det offentlige.
Rapporten har som udgangspunkt, at løn forhandles mellem parterne, og at lønforholdene på det offentlige område afspejler historiske prioriteringer og forlig. En central del af komitéens rapport består af en statistisk opgørelse, der sammenligner forskellige faggrupper med samme niveau af uddannelse, erfaring og ledelsesansvar.
Rapporten konkluderer ikke, at nogle får for meget eller for lidt. Men den viser meget naturligt, at nogle tjener mere end andre. Det overordnede billede er, at uddannelse og ledelse betaler sig lønmæssigt, og rapporten viser, at højtuddannede ligger relativt højt i forhold til andre grupper.
Ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse forklarer meget af den lønforskel, der er i den offentlige sektor, men der er også afvigelser, sådan at nogle grupper gennemsnitligt har en løn, der er højere eller lavere, end disse parametre kan forklare. Ser man på psykologernes løn i den offentlige sektor, så er den marginalt over, hvad man ud fra disse parametre vil forvente.