Nyt onlineforløb hjælper selvstændige psykologer med GDPR

Publiceret 08.09.2022 Af nyhedsredaktionen

Som selvstændig psykolog skal du holde styr på en lang række GDPR-krav. I et nyt onlineforløb for medlemmer kan du danne dig overblik over GDPR-reglerne og få styr på databehandleraftaler, cookies, sikker sletning og opbevaring.

10 moduler gør dig klog på GDPR i din praksis

Forløbet giver dig et overblik over alle de forskellige områder, du skal have styr på i forhold til GDPR.

I forløbet lærer du alle de GDPR-krav, du som selvstændig psykolog er omfattet af gennem korte film med huskeregler og opsamling efter hvert modul. Forløbet er udviklet sammen med LegalTech Denmark, der også tilbyder et system, du kan abonnere på til en fordelagtig medlemspris.

Lær GDPR med Gitte og Per

Det tager 1 time og 40 minutter at gennemføre hele onlineforløbet, hvis du tager alle modulerne.

Forløbet er bygget op af 9 moduler i form af tegnefilm, hvor du lærer GDPR med figurerne Gitte og Per. Det sidste modul fungerer som en quiz, hvor du tester dig selv i din nye GDPR-viden. Ligesom du får stillet spørgsmål til sidst i hvert modul.

Onlineforløbet

Sådan håndterer du GDPR i din praksis