Psykolog Vibe Strøier er død

Vores allesammens vidunderlige, kærlige, energiske, farverige og elskelige Vibe Strøier døde i går, onsdag 5. oktober 2022, 67 år gammel efter kort tids kræftsygdom i sit hjem omgivet af sin kærlige familie. Det er helt ufatteligt og føles uvirkeligt. Kærligheden er så stærk til dette fantastiske menneske, som så mange af os var så privilegerede at have som vores nære kollega og nogle af os også som elskelig, kær veninde. Jeg håber, at jeg kommer i himlen, sagde Vibe underfundigt for kun få dage siden. Ja, søde Vibe. Nu er du i himlen.

 

 

Vibe, der med sin farverige og altid glade fremtoning gavmildt spredte sit lys og gode humør overalt, hvor hun kom gående med sin kurv. Med sin enorme gavmildhed delte hun sin vidtfavnende visdom med os om det, som var – eller med Vibes indsats – blev det centrale i vores fag og satte kursen for det, som vi blev nødt til at beskæftige os med og forholde os til som psykologer. Jeg fulgtes med Vibe på min vej som menneske og som psykolog, siden jeg som kun 20 år gammel studerende mødte hende allerførste gang, da hun var uddannelsesansvarlig i DISPUK og var primus motor i at bygge systemisk uddannelse op for behandlere, ledere og organisationspsykologer. Min første mentor. Siden da har vi fulgtes ad i livet og i arbejdslivet.

Hendes kærlighed til mennesker, især dem, som havde det ekstra svært, var allestedsnærværende. Vibe engagerede sig og skabte relationer til alle, som hun mødte på sin vej. Hun sam-skabte, hvor end hun gik. Mennesker og nærværet var vigtigst. Vibe øste af sin kærlighed og sit nærvær til os allesammen.

Vibe var et passioneret, politisk menneske. Hun læste samfundsfag, før hun vendte sig mod psykologien. Hun var livslang optaget af samfundsforhold, politisk teori, sociologi, systemteori, filosofi og især den eksistentielle fænomenologi, og hvordan den kunne inspirere vores psykologfag og vores tilgang til mennesker og løsning af vores opgaver. Vibe var drevet af nysgerrighed og interesse som et grundlæggende nysgerrigt og søgende menneske. Hun så altid fremad.

Hun fortolkede de franske poststrukturalisters svære tekster med metaforiske sprogblomster, som vi lærte nogenlunde at forstå og anvende i vores praksis. Hun tog livtag med Sartre, Heidegger, Spinelli, Buber, Deleuze, Wittgenstein, Gergen, Cooperider, Derrida & Bakhtin og uendeligt mange andre. Hun prioriterede sin tid, kærlighed og visdom med de mennesker, som havde ekstra behov, og kørte land og rige rundt i sin bil og med sin kurv og i sit farverige, afslappede tøj for at være der hos alle, som hun kunne nå at være noget for. I arbejdstiden og i sin sparsomme fritid.

Som klinisk og organisationspsykolog var det især kollegerne i PPR-området – på børneområdet generelt – i de sociale institutioner, som stod hendes hjerte nært. Engang summerede vi op, at hun havde samarbejdet med PPR i flere end 90 af landets 98 kommuner. Alle kendte Vibe. Alle ville gerne samarbejde med Vibe. Alle holdt af Vibe. Vibe forfattede utallige artikler, skrev boganmeldelser, bøger og redigerede tidsskrifter fra ledelses- og erhvervspsykologi til PPR-området.

Vibe var pioner og havde altid blikket rettet fremad. Fx da vi alle vegne skulle lære at arbejde som konsulenter tilbage omkring årtusindskiftet. Vibes ”Konsulentens Grønspættebog” blev et must-have for enhver konsulent, hvor Vibe omfavnede det komplekse område ved at berige os med metaforer og redskaber, som gjorde det hele mere fornøjeligt at sluge: Overskrifter som ”PPR Rites de Passage”, ”Dirigentbetragtninger”, ”Konsulenten som toastmaster” ”Genealogi” og ”Governmentality” var Vibes kendemærke. Man bemærkede altid først hendes anderledes titler, forundrede sig og blev inviteret ind i en verden, som Vibe åbnede og gjorde nærværende for praktikeren. For det var praktikeren, som hun gerne ville gøre en forskel for. De unge ledere. De unge konsulenter. De unge psykologer. De unge læger. Hun inviterede masser af unge med sig rundt i landet, så de kunne komme i mesterlære, og de blev altid positioneret som ligestillede co-partnere, som Vibe ønskede at lære af. Vibe var optaget af, at magten ikke skulle komme imellem mennesker.

Vibe lærte psykologerne at forholde sig til og turde være i kompleksitet, organisationer, kontekster og ledelse. Ja, hun udviklede simpelthen organisationspsykologien, underviste i årevis på universitetet og formede faget også i en lang række private organisationer. Vibe formede en lang række uddannelser alle vegne (fra DISPUK til Attractor og endda for provsterne i Danmark) og var banebrydende i sin måde at tænke og gøre faglig uddannelse på. Aktionslæring var et læringsprincip, som hun udfoldede alle vegne, hvor hun kom frem, også før det blev moderne. Hun lærte os at arbejde sammen og lære i team, at værdsætte og elske at arbejde tværfagligt sammen med mod og humor ind i de vilde problemer, som ingen enkle løsninger kan have.

Det var dog psykologerne, der fik hendes hjerte. Som organisationspsykolog var hun altid foran og tryllede poetisk med begreberne, konstruerede og lærte os mange forunderlige ord, som vi tog til os, og satte den faglige dagsorden for utallige psykologer, ikke mindst med sin enormt populære uddannelse, Design & Drive, sammen med Ejnar. Hun var med til at forme uddannelser i regioner og kommune og var i de seneste år også med til at forme DPs specialistuddannelse for PPR-psykologer. Vibe lagde utallige frivillige timer i vores faglige fællesskab DP, hvor hun bidrog med sin enorme indsigt og evne til at få øje på det, som vi ellers så nemt overså. Vibe bevægede sig fra den systemiske tilgang og videre ind i konstruktivismen, poststrukturalismen og den eksistentielle fænomenologi.  Vibe var med i talrige bestyrelser og var også med, da vi etablerede Peter Lang Foundation.

Vibe nød også sin alt for sparsomme fritid, hvor familien, børnebørnene, hundene, naturen og hesten var de centrale omdrejningspunkter. Hun var også vild med sjove, skæve og skøre ting og nød at deltage i kulturelle begivenheder. Hun pyntede hvert år op med nisselandskaber i hele stuen allerede i november, fordi det er så hyggeligt, og vi drak te af kopper med billeder af den engelske Dronning Elizabeth, som også døde for kun få uger siden. Vi lå ofte i sofaen med hundene og drøftede og grinede af verdenssituationen, herunder den kongelige families forhold samt engelsk og dansk politik, som vi begge gik meget op i.

Lad mig derfor afslutte dette mindeskriv med at give ordet til Dronning Elizabeth med disse velkendte ord, som vi mærker lige nu:  Sorg er prisen vi betaler for kærlighed, Queen Elisabeth II.

Æret være dit fantastiske minde, kære Vibe og tak for alt.

Med kærlighed fra Benedicte Schilling