Af Dea Seidenfaden fungerende formand, Dansk Psykologforening og Lise Andersen formand, Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige Psykologer
En ny regering er på plads, og en af dens første opgaver bliver at tage stilling til Barnets Lov. Med loven fortsætter arbejdet med at realisere Børnene Først-aftalen, der sigter mod at hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag.
Ambitionen er kærkommen, men i Dansk Psykolog Forening håber vi ikke, at de folkevalgte med Barnets Lov sætter flueben ved opgaven om at sikre bedre kvalitet på anbringelsesområdet. For vi er ikke i mål.
I Dansk Psykolog Forening har vi længe arbejdet for at skabe politisk lydhørhed for en certificeringsordning for psykologer, som laver specialistundersøgelser i det familieretlige og socialfaglige system.
En certificering, som stiller krav til de psykologer, der laver psykologfaglige undersøgelser af børn og forældrekompetencer, som ofte ligger til grund for kommuners beslutninger om at fjerne et barn fra hjemmet eller tildele forældremyndighed på en særlig måde.
Og en certificering, som kan sikre, at psykologerne har mere ensartet uddannelse og kvalifikationer til at lave disse meget krævende undersøgelser.
Vi undrer os stærkt over, at en ordning for certificering af psykologer ikke kom med i Børnene Først, for den vil kunne sikre bedre sagsbehandling for flere, end tilfældet er i dag. Langt de fleste psykologer lægger både stor faglighed, kompetence og samvittighed i børne- og forældresager.
Men de få – rystende – mediesager, hvor psykologer har handlet uacceptabelt, kan ødelægge meget for mange.
Når vi ønsker os, at børnesagkyndige psykologer skal certificeres, er det først og fremmest for at beskytte retssikkerheden for de børn og familier, det hele handler om. At fjerne eller bortadoptere et barn fra hjemmet er noget af det mest indgribende, en kommune kan gøre. Forkerte vurderinger kan have vidtrækkende konsekvenser.
Det gælder hvis et barn anbringes væk fra forældre, der faktisk evner at passe på det, såvel som hvis et barn lades alene tilbage i et hjem med omsorgssvigt. Vi skal simpelthen være sikre på, at det, vi gør, er til barnets bedste.
Den erkendelse gjorde man sig i Norge allerede i 1998, hvor man indførte en ordning med et uddannelsesprogram for børnesagkyndige psykologer samt et register over de psykologer, der har gennemført denne uddannelse.
Her har ordningen netop bidraget til at sikre de børnesagkyndige psykologers kompetencer, hvilket skaber gunstige forudsætninger for kvalitet i sagsbehandlingen.
Vi mener, at den sagsbehandling, som familier med børnesager møder i landets kommuner, skal være af høj og ensartet kvalitet. De psykologer, der udfører undersøgelserne, skal have særlige kompetencer og indgående kendskab til de komplekse problemstillinger på børne- og familieområdet. Det vil en certificeringsordning bidrage til.
Samtidig vil en certificeringsordning imødekomme et langvarigt ønske fra kommunerne om en liste over kvalificerede psykologer, som de kan trække på, når de skal finde en psykolog til at løse for eksempel en forældrekompetence-undersøgelse.
Sidst, men ikke mindst, kalder hverdagen for børnesagkyndige psykologer på tiltag, der kan værne om deres integritet og forbedre deres arbejdsvilkår.
For mange psykologer er det ekstremt opslidende at arbejde med de konfliktfyldte sager, hvor uenige forældre nogle gange vil gå langt for at skabe tvivl om undersøgelserne og få dem omstødt. Nogle psykologer modtager deciderede trusler og fravælger af samme grund at have en profil på Facebook eller andre online-platforme, hvor de kan kontaktes privat.
En certificeringsordning ville kunne hjælpe psykologerne et stykke af vejen i de svære situationer ved at give dem en ro i deres faglighed. Samtidig bør der iværksættes andre initiativer, der tilsvarende kan medvirke til at skabe rammer, som de børnesagkyndige psykologer kan holde til at arbejde under.
Vi står allerede i en situation, hvor der i gennemsnit er over fem måneders ventetid på børnesagkyndige undersøgelser i Familieretshuset, så der er god grund til at handle.
Gør vi ikke noget, kan vi i endnu højere grad komme til at mangle psykologer, der vil udføre de helt centrale børne- og familieundersøgelser. Det går i sidste ende ud over børnene og familierne, fordi processen i kommunen trækker ud.
For os at se, er konklusionen klar: En certificeringsordning for psykologer er afgørende for ambitionen om at hjælpe udsatte børn og familier bedre, end vi gør i dag. Vi håber, de nyvalgte folketingspolitikere vil lytte til argumenterne. Vi kom nemlig ikke helt i mål med at sætte børnene først.