I Dansk Psykolog Forening vil vi gerne fejre psykologerne med et psykologtræf på Folkemødet, hvor vi håber at samle så mange af jer psykologer som muligt til en time i solen på en af Folkemødets bedste og mest pittoreske klippegrunde. Her kan du møde foreningens formand Eva Secher Mathiasen og næstformand Dea Seidenfaden og forhåbentlig en masse af dine fagfæller – mens du læsker ganen med et glas og lidt knas.
Hvis du er på Bornholm, er du derfor inviteret til psykologtræf 15. juni kl. 14.30-15.30. ”Åndehullet” ligger på adressen Nørregade 17 i Allinge (150 meter fra havnen), men kan være lidt svær at finde. Du skal via en hemmelig indgang fra Nørregade 17, hvor du finder den gamle stenbruds- og naturhave. Her mødes vi.
Vi vil meget gerne vide, hvor mange vi bliver, så send gerne en mail til Ellen Ruus Sundby,hvis du deltager. Vi håber at se dig og mange andre psykologer til en hyggelig stund. Tag gerne din fagfælle under armen. Der er plads nok til alle!