Du skal melde dig syg hurtigst muligt på din første sygedag. Det fremgår ofte af din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog, hvad retningslinjerne er, herunder om du skal melde dig syg inden et bestemt tidspunkt, hvordan og til hvem.
Det er vigtigt, at du melder dig syg efter arbejdspladsens regler. Udebliver du fra arbejdet, uden at have meldt dig syg efter arbejdspladsens regler, kan arbejdsgiver betragte det som en grov misligholdelse med den konsekvens, at arbejdsgiver kan bortvise dig.
Langt de fleste har ret til løn under sygdom – uanset sygdommens længde, eller hvor længe du har været ansat. Det gælder for dig, der er offentligt ansat. Er du privatansat, vil du som oftest være omfattet af funktionærloven og dermed også have ret til løn under sygdom. Det vil fremgå direkte af din kontrakt, om du er omfattet af funktionærloven. Er du i tvivl, så kontakt os på dp@dp.dk
Din arbejdsgiver kan kræve forskellige former for dokumentation for dit sygefravær. Det kan ske i form af en friattest (lægeerklæring), en tro- og loveerklæring, en mulighedserklæring eller en varighedserklæring. Er det din arbejdsgiver, der anmoder om dokumentation, er det din arbejdsgiver, der skal betale den.
Din arbejdsgiver kan kræve, at du dokumenterer dit sygefravær ved en friattest. Friattesten kendes også som en lægeerklæring.
Din arbejdsgiver har ikke krav på at få oplyst diagnosen. Friattesten er i stedet lægens konstatering af, at du er syg.
En tro- og loveerklæring er en blanket, hvor du ”på tro og love” bekræfter, at fraværet fra arbejde skyldes sygdom. Det er altså din egen vurdering af dit helbred, som du bekræfter.
Det er din arbejdsgiver, der skal udlevere en tro-og loveerklæring til dig, som du skal underskrive og returnere inden for en kort frist.
Din arbejdsgiver kan bestemme, at I sammen skal udfylde en mulighedserklæring. Formålet med at udfylde en mulighedserklæring er at afdække, hvad du kan på trods af din sygdom, og dermed bidrage til, at du kan fastholdes i arbejde. Der er tre parter om at udfylde erklæringen: Din arbejdsgiver, dig og din læge.
Mulighedserklæringen indeholder to dele:
Mulighedserklæringen giver derfor mulighed for at få lægens vurdering af, om du fremover kan varetage relevante arbejdsfunktioner uden at dit helbred forværres. Det kan fx være ændrede arbejdsopgaver, genoptrapning af arbejdstid eller andre skånesyn, som kan gøre det muligt for dig at vende tilbage til jobbet.
Din arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring både ved kortvarigt, langvarigt og gentaget sygefravær. Din arbejdsgiver skal indkalde dig med et rimeligt varsel, og du har pligt til at deltage i samtalen.
Kontakt os på dp@dp.dk for at få sparring.
Er du syg i mere end 14 dage, kan din arbejdsgiver kræve, at der udarbejdes en varighedserklæring. En varighedserklæring er lægens skøn over sygdommens forventede varighed. Når attesten udløber, kan din arbejdsgiver forlange en ny.
Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forbindelse med din sygemelding, kan du kontakte os . Vi er klar til at sparre om din situation og give dig et overblik.
Din arbejdsgiver er forpligtet til at afholde en sygefraværssamtale med dig senest 4 uger efter første fraværsdag. Samtalen handler om der er funktioner du kan udføre trods sygdommen, fraværets længde, mulighed for delvis tilbagevenden, specielle skånehensyn, ændrede arbejdsopgaver, mulighed for hjemmearbejde m.v.
Du har pligt til at deltage i samtalen
Samtalen skal som udgangspunkt holdes som en personlig samtale. Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, kan samtalen i stedet afholdes telefonisk.
Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale med din arbejdsgiver, holdes samtalen ikke.
Du har ret til at have en bisidder med
Du har ret til at have en bisidder med. Det kan fx være TR eller din konsulent fra DP. Kontakt os, hvis du bliver indkaldt til en sygefraværssamtale.
Syg i 30 dage
Du skal være opmærksom på, at du får en sag i jobcenteret, når du har været syg i 30 sammenhængende dage.
Hvis du har en langvarig eller kronisk sygdom, der medfører forhøjet risiko for flere fraværsdage (minimum 10 fraværsdage årliget), kan du og din arbejdsgiver indgå en §56-aftale.
En §56-aftale betyder, at din arbejdsgiver kan få refusion fra din første sygefraværsdag pga. sygdommen. Uden en §56-aftale er der ved sygefravær en såkaldt ”arbejdsgiverperiode”, der medfører, at arbejdsgiver først kan få sygedagpengerefusion efter de første 30 kalenderdage.
Uagtet om arbejdsgiver får refusion eller ej, er du offentligt ansat eller ansat som funktionær har du altid ret til at få fuld løn under din sygdom.
Det er kommunen, der skal godkende en §56-aftale. Det kræver for at indgå aftalen, at det forventes, at lidelsen vil medføre et fravær på mindst 10 dage om året.
Det er din arbejdsgiver, der skal indsende en særlig blanket til kommunen, som selv indhenter den nødvendige lægelige dokumentation.