Hvad betyder barnets lov for dig som psykolog?

• Loven trådte i kraft 1. januar 2024
• Lovgivningen omhandler især børn, unge og familier med et støttebehov enten med afsæt i sociale udfordringer og/eller fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
• Barnets lov erstatter de dele af serviceloven, som omhandler hjælp og støtte til børn og unge og tilføjer nye bestemmelser.
• Loven skal sikre, at børns behov for støtte bliver opdaget tidligt, og at de bliver inddraget og hørt i beslutninger, som vedrører dem.

Barnets lov har betydning for sagsbehandling

Som fagprofessionel betyder barnets lov, at barnets perspektiv og inddragelse af barnet skal være et kontinuerligt fokus i dit arbejde. For psykologer er det ofte allerede praksis, da forståelse for børneperspektivet er en del af grunduddannelsen, men i den nye lovgivning bliver der skabt formelle rammer og krav til inddragelsen.

Skærpet underretningspligt

Først og fremmest er du som psykolog og fagperson omfattet af skærpet underretningspligt, som betyder, at du skal tilsidesætte din tavshedspligt, hvis du har grund til bekymring for barnets eller den unges udvikling eller sundhed, herunder at barnet eller den unge kan have behov for støtte, så skal du reagere. En underretning bliver typisk fremsendt til barnets opholdskommune, men enhver kan også vælge at underrette Ankestyrelsen, der så vil vurdere, om kommunen handler tilstrækkeligt.

Nye bestemmelser i barnets lov

Der er flere nye bestemmelser i barnets lov, og nogle er også ændret i sprogbrug fra serviceloven – men særligt de nedenstående bestemmelser kan være relevante for dig som psykolog. Vi har kort refereret indholdet i paragrafferne, så du kan danne dig et overblik over, hvad de handler om.

• §3 Børn og unge får partsbeføjelser, når de fylder 10 år, dvs. ret til at blive inddraget som part og få indsigt i sin sag. Herunder ret til begrundelse for afgørelser, til at blive repræsenteret eller blive bistået ved møder og til at klage.
• §5 Barnets holdning og synspunkter skal løbende ved samtaler eller anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser om deres forhold. Kommunen har ansvaret for det – men fagprofessionelle skal medtænke barnet, når barnets forhold behandles.
• § 18 Hvis kommunen har viden eller mistanke om, at et barn har behov for hjælp eller støtte, skal der foretages en screening – en sådan screening kan f.eks. lede til yderligere afdækning af støttebehov eller iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse.
• § 19, § 20, § 21 Regler vedrørende iværksættelse og afgørelser ved børnefaglige undersøgelser – som indeholder dele af bestemmelserne i serviceloven. Som noget nyt skal kommunen sikre kontinuitet og stabilitet under en børnefaglig undersøgelse i sager, hvor der ikke tidligere har været iværksat støttende indsatser.
• §22 Indeholder en ny bestemmelse ift. behov for en PPV: Hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på udfordringer i forhold til barnets eller den unges undervisningsbehov som led i den børnefaglige undersøgelse, skal kommunalbestyrelsen som noget nyt vurdere, om der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet eller den unge efter § 12, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. stk. 4.
• § 24 Ny bestemmelse om screening af kommende forældre ved formodning om behov for hjælp eller støtte umiddelbart efter fødslen. Hvis der er behov for mere indsigt efter screening, foretages en mere omfattende afdækning jf. § 25
• § 41 Denne nye bestemmelse kan i nogle tilfælde både fravige forældreansvarsloven og sundhedsloven. Det gælder, at børn og unge, der er fyldt 12 år, får ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller psykoterapeut i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. Det er netop fravigelsen af behovet for forældresamtykke, som er et nybrud i barnets lov.
• § 48 Barnet får ret til at anmode om anbringelse.
• § 50 Hvis et barn har været anbragt i mindst 3 år, er kommunen forpligtet til at overveje, om der skal indstilles til permanent anbringelse (tidligere kaldt videreført anbringelse).
• § 51 Hvis kommunen indstiller til tvangsanbringelse af et barn på grund af utilstrækkelig omsorg eller overgreb, skal kommunen redegøre for, hvilken støtte der igangsættes for eventuelle søskende under 15 år i hjemmet.
• § 68 Børn, der er fyldt 10 år, har ret til at anmode om permanent anbringelse. Derudover er det præciseret, at undersøgelser i forbindelse med permanente anbringelser skal foretages af en autoriseret psykolog.
• § 98 og 101 Træffer kommunen afgørelse om, at et mindreårigt anbragt barn skal ændre anbringelsessted eller skal hjemgives, kan barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie anmode om en revurdering i Ankestyrelsen.

Hjælp og støtte til barnet og familie

Barnets lov indeholder beskrivelser af de kommunale indsatser, som skal tilbydes, hvis et barn har brug for særlig støtte. Det gælder bl.a.:

• Forebyggende hjælp og rådgivning: Forældre, børn og unge kan oplyses om deres ret til gratis forebyggende hjælp og rådgivning, jf. § 28 og § 29 i barnets lov. Afhængig af kommunen kan der henvises til kommunens børne- og familieafdeling. Er du som psykolog ansat her, kan du forvente, at der kan komme efterspørgsel på denne type samtaler på din arbejdsplads. Rådgivningen kan enten tilbydes barnet eller være familieorienteret.
• Tidlige forebyggende indsatser: Dette kan defineres som første trin på indsatstrappen og kan f.eks. komme i stand som følge af en underretning til kommunen. Her er, jf. § 30, tale om mulighed for rådgivning til forældrene, konsulentbistand, familierettede indsatser, netværksgrupper, eller øvrige indsatser som kommunen måtte have i deres tilbudsvifte. Disse indsatser har som primære formål at hjælpe ved aktuelle problemer, f.eks. pludselig opstået alvorlig sygdom i familien, ulykker eller andre.
• Støttende indsatser: Dette kan defineres som andet trin på indsatstrappen. En støttende indsats henvises efter barnets lov § 32 og handler om at imødekomme barnets særlige behov for støtte. Formålet er at støtte det individuelle barn eller ung i de problematikker, der er omkring barnet og familien.
• Anbringelse: Dette trin er det mest alvorlige og afsluttende trin på indsatstrappen. Det har ophæng i barnets Lov § 46 og § 47, som handler om hhv. anbringelse med samtykke og uden samtykke fra forældre og barnet. Årsagerne til denne type indsats er kort fortalt: utilstrækkelig omsorg, overgreb, misbrugsproblemer, kriminalitet samt øvrige adfærdsproblemer. Som noget nyt jf. § 49 kan man i helt særlige tilfælde træffe afgørelse om anbringelse før fødslen.
• Permanent anbringelse og adoption uden samtykke: Dette er de mest indgribende afgørelser, der kan træffes i børnesager. Et allerede anbragt barn kan uden samtykke forblive anbragt barndommen ud, hvis det har opnået særlig betydningsfuld tilknytning til anbringelsesstedet. Der kan ske tvangsadoption enten på grund af forældrenes varigt manglende forældreevne eller afgørende betydningsfuld tilknytning til plejefamilien, som ønsker at adoptere barnet. Som noget nyt kan der i helt ekstraordinære tilfælde træffes afgørelse om adoption uden samtykke før fødslen.