Underretningspligt og vidnepligt

Publiceret 27.12.2021 Af konsulent Cornelia Brendestam Persson

Oplysninger om dine klienter eller at klienten går til behandling hos dig som psykolog, kan du som hovedregel kun videregive med patientens samtykke. Der er dog undtagelser for underretnings- og vidnepligt

Underretningspligt vedr. børn og unge under 18 år

Der eksisterer to former for underretningspligt:

  • Generel underretningspligt
    Alle borgere, også psykologer, har pligt til at underrette kommunen, hvis man får kendskab til, at et barn under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare.
  • Udvidet underretningspligt
    Alle offentligt ansatte har en udvidet pligt til at underrette kommunen, når de i deres arbejde blive bekendt med forhold hvor der er formodning om at et barn under 18 år har behov for særlig støtte. Psykolognævnet har udtalt, at den udvidede underretningspligt også gælder autoriserede psykologer.

Udveksling af oplysninger, hvor et børnehus benyttes

Under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, kan de involverede parter indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold (sundhedsmæssige, sociale mm forhold) om barnets eller den unges personlige familiemæssige omstændigheder.

Det gælder, hvis udvekslingen anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Parterne er:

  • Personalet i børnehuset
  • Politiet
  • Anklagemyndigheden
    Sundhedsmyndigheder
  • Autoriserede sundhedspersoner
  • Kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge

Det følger af lov om social service § 50C.

Vidnepligt

Enhver har – med få undtagelser – pligt til at vidne i domstol. Bliver du som psykolog indkaldt som vidne i en sag, skal du møde op og gøre retten opmærksom på, at du som udgangspunkt har tavshedspligt. Retten afgør herefter om du skal vidne og således er fritaget fra din tavshedspligt.

Læs mere i retsplejelovens §§ 168 og 170