Psykologernes faglighed spænder ben for at tænke i forretning

Ord som kunde, forretning, strategi og markedsføring klinger uskønt i ørerne på den traditionelle selvstændige kliniske psykolog og til dels også hos den selvstændige erhvervspsykolog. Det fremgår af en brancheanalyse fra 2018, hvor firmaet Seismonat tegner et billede af de selvstændige psykologer og deres marked.

Hos især de selvstændige kliniske psykologer – hersker i stedet ord som: klient, klinik, fag, etik og terapeutisk alliance. Og det, der umiddelbart kan lyde som en strid om ord, dækker for psykologerne over et udtrykt ønske om at gøre de faglige kompetencer så tydelige som muligt, også selv om CV, uddannelser og antallet af behandlingsområder til tider overskygger svaret på det, klienten søger hjælp for. Ifølge Seismonaut er det en modstand, der i de kommende år kan komme til at spænde alvorligt ben for psykologerne, fordi der er så mange, stærke spillere på markedet for psykologbistand, og fordi kunderne ikke længere kommer af sig selv.

Fagligheden står stærkt hos psykologerne

Det er ikke underligt, at fagligheden er meget afgørende for psykologerne, det er den jo også for klienterne, siger Merete Strømming, tidl. næstformand i Dansk Psykolog Forening. Vi skal agere på basis af forskningsbaseret viden, uanset om vi er organisationspsykologer og arbejder med grupper eller klinikere, der arbejder mere individorienteret eller når vi arbejder på andre felter indenfor psykologien.

Men det er interessant, hvorfor vi absolut skal skilte så voldsomt med den faglighed. Vi gør det måske, fordi det udefra kan være svært for andre at forstå, hvad psykologerne egentlig laver, når vi “bare sidder og snakker med folk”. Al vores viden om, hvordan menneskets psyke er struktureret, hvordan mennesket udvikler sig og om, hvordan man igangsætter processer på og i samspil mellem forskellige niveauer, den bliver jo først synlig, når den gør en positiv forandring for andre.

Et andet bud er, at vi er et ungt fag, som derfor har brug for at holde fagligheden frem for os – i forhold til andre faggrupper, som har langt flere år på bagen, fx lægerne. At vi på den baggrund føler en nødvendighed af at ”bevise” vores fags berettigelse. Vi er ovenikøbet også ret unge ift. at være selvstændige og forretningsdrivende – det er ikke mange år siden, at der var ret få selvstændige psykologer.

Og så er vi udfordret af, at der er andre, der tilbyder nogle af de samme ydelser, som vi gør, men uden tilstrækkelig faglig baggrund, så vi er nødt at markere, at vi har fagligheden i orden. Og endelig har det nok også betydning, at psykologerne ganske enkelt er uvante med at tænke i forretning.

Når markedet ændrer sig, må man flytte sig

Den går ifølge brancheanalysen ikke længere. Tværtimod, siger Seismonaut, så er psykologerne nødt til at forholde sig til, at de er på et marked, hvor alle psykologgrupper godt nok har vækstet, og hvor der påviseligt er stort potentiale for mere. Men det er også et marked med trusler og konkurrenter, der er stærkere end de fleste psykologer, når det gælder investeringer, markedsføring og adgang til kunderne. Og konkurrenterne holder sig ikke for fine til at bruge forretningsmetoder, der klemmer på både kvalitet og pris, når psykologerne entrerer med fx netværksfirmaer og forsikringsselskaber for at skaffe sig kunder i butikken.

Det gode er, at der er rigtig høj efterspørgsel efter vores ydelser. Psykologer efterspørges rigtig meget både i erhvervslivet, i det offentlige og blandt almindelige mennesker i befolkningen. Jeg synes, det er dejligt, at det er blevet almindeligt at gå til psykolog, og at folk har fundet ud af, at psykologhjælp virker.

Men den tid, hvor psykologerne kunne nedsætte sig og på ingen tid kunne skabe tilstrækkelig indtjening som selvstændig – det sker ikke i dag, uden at man har skabt sig en profil og et marked eller har markedsført sig for at få kunder. Derfor er psykologerne nødt til at gøre noget andet. Det er vel et vilkår, når man er selvstændig erhvervsdrivende og ikke kun i psykologbranchen – at markedet kan ændre sig, og at man må flytte sig. De virksomheder, som ikke formår at ændre sig, når der fx er en digital udvikling, de kan få det vanskeligt. Tænk fx på post- eller fotobranchen, siger Merete Strømming.

En kulturændring blandt de traditionelle psykolog

Seismonaut anbefaler derfor, at der skal ske en kulturændring, hvor psykologerne sætter afgørende ind på præcis de parametre, som aktørerne på markedet er gode til. De skal lære at tænke i forretningsudvikling og i den sammenhæng finde deres eget bud på, hvordan forretningsforståelse hænger sammen med deres egne kvalitetskrav til etik og faglighed. Og det er en opgave, der starter i psykologernes selvforståelse, og som Dansk Psykolog Forening skal hjælpe psykologerne med.