Lønforhandling når du får nyt job

Sidst opdateret 08.12.2023 Af konsulent Christian Petersen

Hvornår skal du forhandle løn? I grove træk kan der være tale om tre situationer, hvor du i alle tilfælde kan få gennemført en lønforhandling, inden du beslutter dig for at tiltræde stillingen. Et vigtigt tip er at få styr på lønnen, inden du starter i stillingen, da din forhandlingsposition før tiltrædelse er bedst.
  • I forbindelse med jobskifte er det afgørende for et godt forhandlingsresultat, at du ved, hvad du er værd lønmæssigt, og at du har forberedt dig på, at du på bliver spurgt om dine forventninger til løn:

    I din forberedelse kan du bruge lønberegneren eller tale med Dansk Psykolog Forening om lønniveauet for den stilling, du er interesseret i.

    Forbered dig på, at du under jobsamtalen kan blive spurgt ind til dine ønsker om løn. Dine chancer forbedres, hvis du i forvejen har forberedt dig på lønniveauet og har gjort dig tanker om dine ønsker. På den måde kommer du ikke til at melde for lavt ud, som forhindrer et godt resultat, når den endelige lønforhandling starter mellem TR/sekretariatet i DP og arbejdsgiver.

    Tilbydes du stillingen, fx ved at din arbejdsgiver ringer og foreslår en løn, så er det en god idé at takke ja med det forbehold, at du gerne vil drøfte lønforhandlingen med den lokale TR eller konsulenterne i Dansk Psykolog Forening, inden du indgår aftalen.

    Sig ikke op fra en evt. nuværende stilling, før du har fået lønnen på plads for din kommende stilling. Det er Dansk Psykolog Forening, der forhandler din løn – enten ved en konsulent eller ved den lokale TR. Derfor kan du i hele forløbet henvise til, at DP forhandler lønnen. Hvis du har ufravigelige krav eller vil sikre dig mindst samme løn som i dit hidtidige arbejde, skal du fortælle din TR eller konsulenten i DP om det.

  • Som nyuddannet er du sikret en overenskomstbestemt grundløn (basisløntrin 4). Det kan være svært at opnå en højere løn end begyndelseslønnen for nyuddannede, men måske har du opnået erfaringer under studiet, fra studiejob eller der er særlige forhold ved den stilling, du skal tiltræde, som kan begrunde et tillæg.

    Som nyuddannet og på vej ind i dit første job er det godt at have styr på 2 ting:

    1. Du kan altid tage fat i din lokale tillidsrepræsentant, hvis du ønsker en snak om processen for din lønforhandling. Nogle gange er tillidsrepræsentanten også med til selve ansættelsessamtalen. Tillidsrepræsentanten kan også være med til at vejlede og oplyse dig om særlige tillæg, arbejdspladsen har.
    2. Forbered dig før jobsamtalen, så du kender lønniveauet for nyuddannede. På den måde fremstår du også velforberedt til den del af samtalen, hvis din arbejdsgiver spørger ind til dine lønønsker.
  • Selvom du har været ledig, kan du godt stå stærkt i en lønforhandling.  Ligesom med jobskifte er det afgørende for et godt forhandlingsresultat, at du ved, hvad du er værd lønmæssigt, og at du har forberedt dig på, at du på bliver spurgt om dine forventninger til løn:

    • Indstil dig på, at du under jobsamtalen kan blive spurgt ind til dine ønsker om løn. Dine chancer forbedres, hvis du i forvejen har sat dig ind i lønniveauet for den pågældende stilling, samt kender dine egne grænser og ønsker.
    • Husk det kan have stor værdi for en arbejdsplads, at du kan tiltræde hurtigst muligt, og det kan være forskellen på, at de vælger dig frem for en anden kandidat.
    • Du kan altid tage fat i din lokale tillidsrepræsentant, hvis du vil tale om processen for din lønforhandling. Nogle gange er tillidsrepræsentanten også med til selve ansættelsessamtalen. Tillidsrepræsentanten kan også være med til at vejlede og oplyse dig om særlige tillæg, arbejdspladsen har.

Lønforhandling, hvis der ikke er en TR på din arbejdsplads

Hvis du gerne vil lønforhandle, og der ikke er en tillidsrepræsentant på din arbejdsplads, forhandler vi for dig. Udfyld formularen og send den til os.





    Beskriv kompetencer, du finder særligt relevante for den nye stilling. Det gælder både faglige og personlige kvalifikationer, fx erfaring fra studietiden, tidligere jobs, tidligere uddannelser, kurser eller forhold, som arbejdsgiveren lagde særlig vægt på ved samtalen

    Vedhæft ansøgning

    Vedhæft CV

    Vedhæft jobopslag

    Vedhæft din seneste lønseddel (hvis muligt)

    NB: Dine filer må max fylde 5MB

    Kontaktformularerne er beskyttet af reCAPTCHA.
    Se Googles Privatlivspolitik og Servicevilkår i den forbindelse.