En brancheanalyse udført for DP i 2018 viser, at markedet for psykologhjælp er i hastig udvikling, og de selvstændige psykologers omsætning er vokset over hele linjen på både privatbetalermarkedet, de private og offentlige sundhedsordninger samt den offentlige tilskudsordning. Analysen har givet os mere viden om markedet og anvist, hvor psykologerne kan udvide deres markedsandele. Det gælder først og fremmest på privatbetalermarkedet.
Generel vækst og nye potentielle markeder ændrer ikke på det faktum, at konkurrencen er skarp. De selvstændige psykologer mærker først og fremmest presset fra pengestærke netværksfirmaer, der formidler kontakt mellem klienter og forsikringsselskaber, men også et voksende terapimarked lægger pres på psykologerne samtidig med, at der også kommer flere psykologer.
Der er mange af de selvstændige psykologer, der har etableret deres praksis i en tid, hvor markedet i højere grad end i dag kom til psykologerne. De sidder nu med veldrevne klinikker og føler ikke det store pres, selv om de også kan mærke, at honorarerne har stået stille og udgifterne er steget. Men 93 % af psykologerne kæmper i dag om det samme marked: psykologisk rådgivning og behandling; og især nye psykologer, der skal ind på markedet, oplever, at de skal kæmpe for at få klienter, siger Merete Strømming tidl. næstformand i DP.
Mange selvstændige psykologer entrerer derfor med netværksfirmaer for at skaffe sig kunder i stedet for selv at styre markedsføringen. I en spørgeskemaundersøgelse fra februar 2017 angav halvdelen af de adspurgte psykologer, at de havde fået kontakt til deres kunder eller klienter gennem forsikringsselskaber og netværksfirmaer. Men undersøgelsen viste samtidig, at de fleste af dem, som Dansk Psykolog Forening talte med i forbindelse med undersøgelsen, var kritiske overfor, at andre skulle bestemme størrelsen på deres ydelse eller omfanget af deres behandlinger, og at de følte sig presset af faldende omsætning, flere krav om administration, større tilgængelighed og vilkår i det hele taget.
Mange falder for fristelsen og tænker, at der er gode penge at tjene ved at lave en aftale med en mellemhandler. Det har bl.a. medvirket til at gøre netværksfirmaerne stærke med store og dominerende aktører på markedet som fx Falck Healthcare og Prescriba. Og psykologerne ringer desværre først til os, når det går op for dem, at de ingen forhandlingsmuligheder har og derfor har lavet en dårlig aftale, siger konsulent Mikkel Hesselbæk Andreasen.
Sekretariatets konsulenter har derfor travlt med at tale med psykologer, der på den ene side føler sig fanget i et krydspres mellem klienter, der har en forventning om god behandling og på den anden side bliver mødt af forventninger om et stadig lavere timeforbrug fra netværket. Men når først aftalen er indgået, er der ikke meget Dansk Psykolog Forening kan gøre for at hjælpe den enkelte psykolog.
For et par år siden strammede Falck Healthcare skruen for psykologvirksomhederne i deres netværk. I en mail til psykologerne skrev de, at første tildeling af timer til psykologbehandling fra Falck Healthcare nu kun er på 3 timer uanset årsag, og at den næste tildeling er 1-2 timer. Falck Healthcare begrundede den nye ramme med, at der over tid er sket en øgning i timeforbruget på sagerne, og at de vil forsøge at regulere de steder, de kan. Den nye rammeaftale var gældende var fra samme dag.
Den lave ramme fortæller, at sundhedsordningerne efterhånden bliver solgt så billigt, at netværksvirksomhedernes forretning ikke er bæredygtig, medmindre de lykkes med et stadig lavere timeforbrug. De store aktører i sundhedsforsikringsbranchen fører så voldsom en konkurrence, at det rent fagligt slår bunden ud af markedet, og det går ud over både klienter og psykologer, siger Mikkel Hesselbæk Andreasen.
I det konkrete tilfælde skrev Dansk Psykolog Forening med det samme til Falck Healthcare med kritik af den nye ramme og af det korte varsel, og foreningen har inviteret til møde for at drøfte den problematiske udvikling.
Når det gælder indsatsen i forhold til netværksvirksomheder og forsikringsselskaber har foreningen udarbejdet faglige standarder for forsikringsdækkede psykologydelser og skriftlig vejledning om, hvordan medlemmer af foreningen kan opnå en styrket position i samarbejdet med netværksfirmaerne.
Generelt er Dansk Psykolog Forening løbende i dialog med de fleste aktører på sundhedsforsikringsområdet for at sikre højere kvalitet i psykologydelserne og bedre vilkårene ved at indrette policerne og tilbuddene efter de faglige standarder.
Men den seneste skærpelse af vilkårene fra Falck Healthcare viser, at det bliver stadig mere problematisk at være afhængig af netværksfirmaerne, og derfor tog Dansk Psykolog Forening allerede i sidste generalforsamlingsperiode fat på en række indsatser for at styrke psykologerne, når de etablerer nye forretninger, men psykologerne kan også gøre noget selv, siger Mikkel Hesselbæk Andreasen:
Netværksfirmaerne tager en tredjedel af kagen, så psykologerne kunne med fordel regne på, hvad netværksfirmaet egentlig gør for deres butik. De kunne fx spørge sig selv: Hvad skulle jeg selv have sat af på markedsføringsbudgettet for at tiltrække kunder? Er det det værd, Falck gør for mig? Hvad siger mit butiksregnskab. Hvad er min indtægt, hvis jeg har klienter i så og så mange timer? Hvad koster butikken at drive med det hele?
Det er en god ide at sætte et fornuftigt budget op, før man etablerer sig som selvstændig – og hvis man er etableret og involveret med et netværksfirma giver det rigtig god mening at regne på, om det kunne være anderledes, mener Mikkel Hesselbæk Andreasen.
Spørgeskemaundersøgelsen afslørede desuden, at mange psykologer ikke har gjort sig så mange overvejelser om drift af forretning. Ifølge undersøgelsen var 96 procent af psykologerne ansat som lønmodtagere, før de blev selvstændige og deres argument for at blive selvstændige var kun for 5-7 procents vedkommende en god forretningside. Ellers var både etablerede og nystartede selvstændige båret af tre ønsker: Frihed og fleksibilitet, at blive chef i eget hus og at udnytte sin viden bedst muligt. En fjerdedel af de nystartede ønskede desuden at komme væk fra deres nuværende job.
– Man kan fristes til at sige, at det er lidt for nemt at åbne egen virksomhed. Du kan med relativt få etableringsomkostninger udbyde terapi og starte op uden en strategi og forretningsplan. Der er mange andre brancher, hvor man ikke kunne drømme om at gøre det på den måde. Hvis en ingeniør fx står med en opfindelse, der skal sættes i produktion, så overbeviser han ikke banken til at investere i produktionsapparatet uden ide, strategi og forretningsplan. Det er psykologerne nødt til at lære af, for det er et seriøst problem for dem, når markedet er så attraktivt og interessant for andre end psykologerne. Det har netværksfirmaerne blandt andet set, og de kapitaliserer gerne på psykologernes svagheder, siger Mikkel Hesselbæk Andreasen.
En anden problematik i psykologernes forretningsmodel er ifølge undersøgelsen, at de selvstændige psykologer, som undersøgelsen viser, ejer deres virksomhed alene, ingen ansatte har og heller ikke har planer om at gå sammen med andre.
Man kan sige, at de selvstændige psykologers drøm om frihed gør dem sårbare, når de etablerer sig i så små virksomheder på et marked med så massiv konkurrence, siger Mikkel Hesselbæk Andreasen.
Endelig er psykologerne omfattet af et generelt ønske fra forbrugerne om, at det skal være let at finde og booke også den rigtige psykolog hurtigt. Den tilgængelighed leverer netværksfirmaerne ved at presse psykologerne i ordningen til at trimme hjemmesider, telefontider og mulighed for hurtig tilgang.