PPR: Børn og unge skal have let adgang

PPR har brug for et massivt løft, viser en undersøgelse blandt PPR-psykologerne, der vurderet deres arbejdsvilkår og den betydning, det har for børn, unge og familier. Børn og unge i psykisk mistrivsel og deres familier skal have adgang til let og hurtig hjælp i PPR (Pædagogisk-Psykologisk-Rådgivning), og derfor foreslår vi éen indgang i alle kommuners PPR.

Der skal være let og hurtig adgang til relevant hjælp af høj kvalitet, når et barns udvikling og trivsel er på spil. Børn viser mistrivsel meget forskelligt og årsagerne til, at børn ikke trives, kan være mange. Det er helt afgørende at være opmærksom på, at selvom det er barnet der viser problemet, så kan problemets årsag typisk findes i barnets miljø. Vi foreslår en indgang til pædgagogisk-psykologisk rådgivning: Børnenes indgang.

Forslag

  • Én indgang i alle kommuner: Hver kommune etablerer Én Indgang, så alle ved, hvor de skal henvende sig, hvis et barn eller en ung er i psykisk mistrivsel. I praksis betyder det, at både forældre, lærere, pædagoger, praktiserende læger og sundhedsplejersker m.fl. skal vide, hvor de kan henvende sig eller sende barnet videre til hjælp i den enkelte kommune.
  • Kvalitetsløft i PPR: Den kommunale PPR skal fremover tilbyde en palet af helhedsorienterede indsatser og lettere behandlingsindsatser fx psykologhjælp, konsultative funktioner til skoler og institutioner, sociale netværksindsatser og støttende tilbud til forældre, der har børn, der mistrives eller skal rustes til at støtte et barn med en psykisk lidelse. Der bør desuden etableres kommunale standarder og retningslinjer, der forpligter kommunerne til at etablere tilbud, behandling og indsatser af en vis kvalitet.
  • Kvalitet i behandling i PPR: Opgaver, der vedrører behandling af fx let til moderat angst og depression, bør varetages af autoriserede psykologer eller psykologer på vej mod autorisation som er under supervision.
  • Indsatser rettes både mod individ og miljø: Der skal i alle kommuner sikres tilbud af høj faglig kvalitet, som retter sig mod at hjælpe barnet med specifikke udfordringer. Der skal etableres tilbud rettet både mod barnet fx i form af lettere behandling, men der skal kunne tilrettelægges sammenhængende indsatser barnets miljø fx klasse, daginstitution eller familie.
  • Tværfaglig samarbejde og faglig sparring mellem PPR og og Børne- & Ungdomspsykiatrien, som forebygger, at børn, unge og familier falder ved siden af systemet.
  • Praktiserede læge skal henvise til PPR:  Det etableres et samarbejde med praktiserende læge, skoler og daginstitutioner, der sikrer et tværfagligt samarbejde omkring barnets udfordringer.
Undersøgelse

PPR har brug for et massivt løft

I oktober 2021 undersøgte DP situationen i PPR i landets kommuner ved at spørge PPR-psykologerne til deres vurdering af egne arbejdsvilkår og hvilken betydning disse vilkår har for børn, unge og deres familier.
Analyse: PPR har brug for et massivt løft

Antallet af børn og unge i psykisk mistrivsel er stigende

Hvert sjette barn i Danmark mellem 0-9 år oplever betydelige mentale helbredsproblemer, og hvert 12. barn under ti år har en psykisk lidelse. Samtidig viser større børn og unge også i stigende grad tegn på psykisk mistrivsel, ensomhed og mentale udfordringer fx angst og depression.

Ifølge beregninger fra KL havde 14,9 procent i 2019 en eller flere psykiatriske diagnoser, inden de var fyldt 18 år. Det svarer til, at mere end hver 7. unge får en psykisk lidelse.

Der er et stort behov for at sætte ind mod stigende psykiske mistrivsel blandt børn og unge. Der er et særligt behov for at sikre en hurtigere og gennemskuelig adgang til hjælp og lettere behandling for de børn og unge, der ikke har behov for psykiatrisk behandling – men som stadig har behov for lettere behandling og relevante tilbud i barnets og familiens nærmiljø.

Kostbare ventetider i PPR

Ressourcerne i PPR er i dag for få, og ventetiden på hjælp for lang. Samtidig oplever både børn, forældre og fagfolk, at vejen til den rette hjælp og støtte er uigennemskuelig, og paletten af indsatser utilstrækkelig.

Når et barn eller ung ikke får den rette hjælp til den rette tid, vokser problemerne sig større både for barnet, men også for barnets familie. Det har både store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser.

For børn og unge er ventetiden særlig kostbar og de negative konsekvenser i et livperspektiv betydelige. Børn og unges psykiske mistrivsel har fx direkte indvirkning på deres mulighed for at færdiggøre en uddannelse. I dag er psykiske helbredsproblemer den primære årsag til, at unge dropper ud en ungdomsuddannelse.

Når man ikke går i skole eller gennemfører en uddannelse, så mister man et vigtigt socialt fællesskab. Men man lægger også grundstenene til den sociale ulighed, der ofte følger livet igennem.

Der er behov for en ny PPR-model og et grundlæggende løft af den kommunale indsats

Der er i dag ingen garanti for, at kommunen har et tilbud, der egner sig til det pågældende barn, der mistrives. Og det er velkendt, at paletten af indsatser og kvaliteten af tilbud er stærkt varierende rundt om i landets kommuner. Det betyder, at alt for mange børn og unge i dag henvises til psykiatrien, selvom det ikke er det rette tilbud til dem.

Undersøgelse viser, at 68 pct. af psykologerne i PPR vurderer, at familierne ”ryger rundt” i systemet uden at få tilstrækkelig hjælp til deres udfordringer. (DP, okt. 2021). Derfor foreslår DP, at der skal være en indgang til PPR for at give overskuelig adgang for familierne, nemlig børnenes indgang.