Fremtidens psykiatri skal bygge på tværfaglighed

Rettidig hjælp, medbestemmelse og værdighed er nøgleordene for en velfungerende psykiatri. Fremtidens psykiatri skal bygge på tværfaglighed og skal give mennesker med psykisk lidelse langt bedre chancer for at komme sig eller leve et godt liv på trods af lidelse.

Helhedsorienteret behandling

Der skal være tid til, at medarbejderne i psykiatrien kan udføre det, de ved, er den bedste helhedsorienterede behandling for patienterne, der skal være tid til at inddrage både patienter og pårørende og tid til at arbejde på tværs af faggrupper og sektorer. Når man får en psykisk lidelse, så skal man kunne forvente, at behandlingen går hele vejen rundt om psykiske, fysiske og sociale udfordringer. Det er den samlede indsats og det tværfaglige blik, der giver patienter og pårørende de bedste de bedste resultater.

Værdighed og inddragelse af patienter og pårørende i psykiatrien

DP mener, at vi skal have en psykiatri, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske og møder mennesker med et helhedssyn. Alt for mange patienter og pårørende beretter om utilfredsstillende hjælp i psykiatrien i dag. Det skal ændres og patienter skal have bedre hjælp til at fungere i hverdagen og leve meningsfulde liv.

Forslag

  • Tilbyd alle patienter hjælp så snart de kommer i kontakt med psykiatrien ved at indføre ret til et minimumstilbud af tværfaglige indsatser. I dag bliver patienter først udret og kan derefter vente længe på et behandlingstilbud. Men det er muligt at hjælpe patienter og pårørende mens udredning er i gang med tilbud om effektive tværfaglige indsatser som psykoedukation, pårørendesamtaler, stresshåndtering, mestring af hverdagslivet og sociale indsatser.
  • Lav tværfaglige behandlingspakker fleksible, sådan at de kan tilpasses den enkelte patients behov og patienter undgår at hoppe mellem forskellige fragmenterede tilbud. Evidensbaserede tværfaglige behandlingsindsatser med recovery fokus skal kunne skræddersys, sådan at udgangspunktet ikke bliver et fastsat forløb, men det der effektivt vil hjælpe patienter og pårørende i forhold til deres pågældende behov og livssituation.
  • Patienter skal have ret til at vælge foretrukken behandlingsform, da patienter har selvstændige præferencer og der er evidens for, at behandlingen virker bedst, når patienterne følger deres præferencer uanset behandlingsform. Patienter der ikke ønsker medicinsk behandling, skal ikke opleve at blive udskrevet, men have tilbud om anden behandlingsform.
  • Patienter og pårørende skal inddrages aktivt i planlægningen af behandlingsindsatser, da de er samarbejdspartnere, hvis indsigt og indstilling er afgørende for forløbets udfald. ”Ingen beslutninger om mig uden mig” skal være en central tilgang til inddragelse, da mange patienter først kan begynde at komme sig rigtigt, når de kan tage del i styringen af deres eget liv.
  • Mål på om patienter fungerer og trives bedre i hverdagen når effekten af behandlings- og recoveryindsatser i psykiatrien skal vurderes. Det væsentlige udfald for indsatser i psykiatrien er om patienter hjælpes til at opnå højere livskvalitet og være i uddannelse eller arbejde.
  • Styrk samarbejdet på tværs af sektorer og inddrag civilsamfundet, da en ordentlig recoveryindsats kræver en helhedsorienteret tilgang og inddragelse af netværk, der hvor patienters levede liv udfolder sig og skal fungere.

Potentiale

Der er et stort potentiale i at løfte indsatsen over for patienterne i psykiatrien ved at sætte deres behov i centrum og sikre patienterne adgang til et minimum af tværfaglige indsatser, fordi:

  • Dårlig tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. Tal fra Sundhedsministeriet viser, at ca. 45 % af voksne med psykiske lidelser har grundskolen som højest fuldførte uddannelse og ca. 71 % er uden for arbejdsstyrken. Det er markant højere procenter end for alle i befolkningen generelt.
  • Der er ofte ikke tid til tværfaglig behandling i dag. En undersøgelse af Dansk Psykolog Forening viser, at 38 % af psykologerne i psykiatrien oplever, at der ikke er tid til tværfaglig behandling på grund af manglende ressourcer. Samtidig viser undersøgelsen, at langt over halvdelen af psykologerne oplever, at der er centrale tilbud, som terapi og tilbagemelding på udredning, som de ikke kan tilbyde.
  • Mere fokus på stabilisering af patienter frem for egentlig behandling. En undersøgelse af Dansk Psykolog Forening viser, at over halvdelen af psykologerne i psykiatrien oplever, at der er mere fokus på stabilisering af patienter frem for behandling.

 

Flere ressourcer til rettidig og ordentlig hjælp ved psykiske lidelser

Psykiatrien gaber over en for stor patientgruppe i dag med et støt stigende antal henvisninger. Det er ikke nødvendigvis alle, der skal til psykiatrien, da mange vil have bedre gavn af effektive og let tilgængelige tilbud før. Patienter med sværere behandlingsbehov skal samtidig sikres, at der er ordentlig tid i psykiatrien.

Forslag

  • Løft den forebyggende indsats og lettere behandling i PPR til børn og unge i psykisk mistrivsel og med lettere psykiske lidelser, sådan at færre børn og unge for brug for behandling i psykiatrien. Det kræver både et kvalitets- og kapacitetsløft af PPR.
  • Udvid behandlingstilbuddet til voksne med lette til moderate psykiske lidelser ved at give bedre adgangen til behandling i psykologordningen og dermed aflaste psykiatrien. Psykologhjælp skal ske på baggrund af et kvalificeret behov for hjælp og ikke kun baseres på de nuværende henvisningskriterier, sådan at hjælpen kan fås, når der er brug for den.
  • Opskaler og udbred velfungerende tilbud som OPUS som er evidensbaserede, tværfaglige behandlingstilbud til børn, unge og voksne med debuterende psykose. Modellen kan overføres til flere diagnoseområder. Der er tæt patientsamarbejde og inddragelse af familie, netværk og alle dem, der er del af behandlingen, og loft over antal patienter pr. primærbehandler Undersøgelser viser, at indsatsen forebygger fremtidige komplikationer, er omkostningseffektiv og desuden medfører høj graf af patienttilfredshed.
  • Der skal være et loft over antal patienter per patientansvarlige behandler sådan at der er tid til at sikre hver enkelt patient en effektiv og tilfredsstillende behandling. For at patienter kan opnå en effektfuld behandling og recovery er det afgørende, at der er tid til relationen mellem patient og behandler, at der er tid til gennemgribende patient og pårørendeinddragelse og en ordentlig tværfaglig behandling samt koordinering af indsatserne.
  • Invester i kompetenceudvikling, videreuddannelse og supervision af medarbejdere i psykiatrien, da der er evidens for, at velkvalificerede behandlere er afgørende for at opnå effektfuld behandling. Det er samtidig motiverende for medarbejdere i psykiatrien. Kompetenceudviklingen skal underbygge psykiatriens tværfaglige behandling og organisering.

 

Potentiale

Der er et stort potentiale i at sikre rettidig adgang og tid til ordentlig behandling ved at investere i et bredt løft af behandlingstilbuddene til mennesker med psykiske udfordringer eller lidelser, fordi:

  • Patienter i psykiatrien kunne være hjulpet før. En undersøgelse af Dansk Psykolog Forening viser, at 72 % af psykologerne i voksenpsykiatrien og 75 % af psykologerne i børne- og ungdomspsykiatrien vurderer, at de patienter, som de møder i psykiatrien, kunne være hjulpet før.
  • Patienter i psykiatrien får mindre behandling og næsten hver fjerde patient bliver genindlagt. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der fra 2010 til 2019 er sket et fald i mængden af behandling og at næsten hver fjerde patient, der bliver udskrevet, bliver indlagt igen indenfor 30 dage.
  • Mindre inddragelse af patienter og pårørende pga. ressourcemangel. En undersøgelse af Dansk Psykolog Forening viser, at langt over halvdelen af psykologerne i psykiatrien oplever, at der er mindre inddragelse af patienter og pårørende på grund af manglende ressourcer.
  • Patienter afsluttes inden de er færdigbehandlede. En undersøgelse af Dansk Psykolog Forening viser, at 49 % af psykologerne i voksenpsykiatrien vurderer, at en konsekvens af manglende ressourcer, er, at patienter afsluttes inden de vurderer dem færdigbehandlede. Det gælder for 42 % af psykologerne i børne- og ungdomspsykiatrien.

Forebyggelse og tidlig indsats til børn og unge i psykisk mistrivsel

Der er i dag udbredt og stigende psykisk mistrivsel blandt børn og unge. Derfor skal det være let og gennemskueligt at søge hjælp til forebyggende tilbud i barnets omgivelser og lettere behandling i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).

Én indgang i alle kommuners PPR

  • Hver kommune etablerer én indgang i PPR, så alle ved, hvor de skal henvende sig, hvis der er bekymring for børn eller unges trivsel eller udvikling. I praksis betyder det, at både forældre, lærere, pædagoger, praktiserende læger og sundhedsplejersker m.fl. skal vide, hvor de kan henvende sig eller sende barnet videre til hjælp i den enkelte kommune. Tilbuddet skal indebære en tæt koordination med psykiatrien, praktiserende læge mm. og dermed baseres på tværsektorielt samarbejde. Det vil sikre let adgang til hjælp ved tegn på mistrivsel for børn og unge i alderen 0-17 år.
  • Én indgang i PPR skal tilbyde et helhedsorienteret tilbud til børn og unge i mistrivsel med inddragelse af tværfaglig ekspertise og med fokus på både barnet, barnets fællesskaber, familie og miljø. Det kan fx være i form af gruppeforløb og familie- og miljøindsatser men også lettere behandling. Én indgang kan fx organiseres som satspuljeprojektet STIME, der er et tværsektorielt samarbejde i Region Hovedstaden med gode resultater i forhold til hurtig afklaring af behov for tilbud til barnet og mindsket mistrivsel, og som har vist sig at være et godt supplement til eksisterede PPR-indsatser i skole og dagtilbud.
  • Der skal sikres ensartet og høj kvalitet i tilbud på tværs af kommuner gennem lovgivning, kvalitetsstandarder og retningslinjer, der forpligter kommunerne til at etablere evidensbaserede tilbud af en tilstrækkelig faglig kvalitet. Samtidigt skal ressourcetilførslen til området følge det stigende antal børn og unge i mistrivsel, så ventetid undgås, og kvaliteten opretholdes. Den faglige kvalitet skal også løftes ved kompetenceudvikling, videreuddannelse og supervision af medarbejdere i én indgang. Undersøgelser viser, at lettere behandlingstilbud gennemsnitligt kun fylder ca. 5% af tidsforbruget i det eksisterende PPR, så øget udbredelse af dette tilbud kræver opkvalificering. Erfaringer i kommuner med lettere behandlingstilbud peger på, at psykologfaglig ekspertise er afgørende for at lykkes med implementeringen, ligesom psykologfaglig ekspertise også er vigtig i vurderingen af, hvad der er det rette tilbud til barnet eller den unge, dvs. i visiteringen af tilbud og indgår i ledelsen af tilbuddene
  • Almenområdet skal løftes – En forudsætning for at arbejdet i PPR kan lykkes er tid og gode arbejdsbetingelser for de fagprofessionelle tæt på barnet i hverdagen, som skal drage nytte af og anvende PPR’s rådgivning, supervision og som i fællesskab skal samarbejde om det gode børneliv.

Potentiale

Der er et stort potentiale i at sikre et løft og en ny organisering af tilbuddet til børn og unge, der mistrives og har lettere psykiske lidelser gennem én indgang i PPR, fordi:

  • Der er udbredt og stigende mistrivsel. Hvert sjette barn mellem 0-9 år oplever betydelige mentale helbredsproblemer, og hvert 12. barn under ti år har en psykisk lidelse. Samtidig viser større børn og unge også i stigende grad tegn på psykisk mistrivsel og mentale udfordringer fx angst og depression.
  • Patienter i Børne- og Ungdomspsykiatrien kunne være hjulpet tidligere. I en undersøgelse af Dansk Psykolog Forening svarer over 70 % af psykologerne ansat i børne- og ungdomspsykiatrien, at de i meget høj eller høj grad vurderer, at patienterne de møder, kunne være hjulpet før.
  • Der er stigende efterspørgsel på hjælp fra PPR til familier og børn, men det er svært at finde hjælp. I en undersøgelse blandt psykologer i PPR vurderer 70 % af psykologer, at antallet af børn og familier, der har brug for hjælp i PPR, er steget væsentligt det seneste år, og 68 % af psykologer vurderer, at familierne ”ryger rundt” i systemet uden at få tilstrækkelig hjælp til deres udfordringer.
  • Ventetiden til PPR er kostbar. Ressourcerne i PPR er for få og ventetiden til hjælp er for lang og det øger risikoen for at problemerne vokser sig større, når et barn og familien ikke får den rette hjælp til rette tid. Det har store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser.