Gode råd til at få praksiserfaring med videokonsultation

Psykologer på tværs af landet er lige nu i fuld gang med at gøre brug af videobaserede løsninger til gavn for alle de mennesker, som har brug for at tale med en psykolog.

En af de psykologer, som har erfaring med onlinebehandling er ph.d. og psykolog Ditte Hoffmann Frydendal, som i et privat facebookopslag valgte at dele ud af sine kliniske forskningserfaringer på området.

Hun er i øjeblikket på barsel, mens hendes mand, som er psykolog indenfor PPR og arbejder hjemme, skal til at supervisere lærere, og have samtaler med forældre og børn over video.

– Det er nyt for ham at supervisere over video, så jeg tænkte, at jeg kunne give lidt af mine kliniske erfaringer med videokonsultation videre til ham. Jeg opdagede hurtigt, at jeg kunne bidrage med en masse tips og tricks, som styrker ham.

Coronakrisen og mandens arbejdssituation satte skub i kreativiteten, og Ditte Hoffmann Frydendal, som selv betegner sig som ’ikke særlig teknisk’, besluttede sig for at gå online med en hjemmevideo.

I videoen, som hun postede i facebookgruppen “Danske Psykologer” samt på sin egen private side, giver hun gode råd om videokonsultation til de mange fagkollegaer, som grundet coronakrisen står overfor at skulle tilbyde terapi og andre psykologfaglige ydelser gennem video.

– Med videokonsultation bruger psykologen den samme faglighed, som hun eller han ellers ville gøre i terapirummet. Men der er tale om et nyt format, som mange skal vænne sig til. Med min video håber jeg at bidrage til, at flere føler sig godt klædt på til at møde deres klienter gennem videoformatet.

Der er ifølge Ditte Hoffmann Frydendal forskellige ting, man som psykolog skal være opmærksom på og vænne sig til. Helt oplagt er de tekniske løsninger, som stiller krav til psykologer, men også konteksten – det videobaserede terapirum – skal man som psykolog være opmærksom på, fordi det betyder noget for den terapeutiske alliance, som dannes mellem psykologen og klienten.

Den indledende fase er afgørende. Ud over at spørge til cpr-nummer og sikre sig, at det er den rette person, som sidder bag skærmen, er der en række faktorer, som psykologen skal være opmærksom på i den indledende fase.

– Med videokonsultation popper psykologen meget pludseligt op på skærmen. Det er helt anderledes end i den fysiske verden, hvor klienten sidder i venteværelset og vænner sig lidt til situationen. Derfor er det med videokonsultation vigtigt, at vi som fagpersoner kan italesætte den noget anderledes kontekst overfor klienten.

Helt konkret handler det om at få klienten til at give feedback fra start. For eksempel ved at spørge klienten, hvordan vedkommende har det med at skulle føre samtalen over video. Klientens indledende feedback til det, der skal ske, kan også hjælpe psykologen med at få en fornemmelse af klientens forforståelse. Den viden kan psykologen bruge til at anerkende klientens følelser, forklarer Ditte Hoffmann Frydendal.

– Start med at spørge din klient: “Hvordan er det for dig, at jeg dukker op på skærmen på denne måde?”

Det er også vigtigt, at psykologen beder om klientens feedback afslutningsvis. Ditte Hoffmann Frydendals egen erfaring fra forskning viser, at klienterne ofte fortæller, at de indledningsvis var lidt utrygge, men at de efter få minutter glemte alt om det anderledes format.

– Faktisk viser forskningen, at klienter vurderer den terapeutiske alliance lige så god over videokonsultation som ved vanlige ansigt til ansigt-sessioner, men at vi psykologer til gengæld vurderer alliancen over video lidt dårligere. Det tyder derfor på, at vi har sværere ved at acceptere det nye format.

Netop psykologens egen forforståelse af – eller fordom om – videoformatet er vigtig at være opmærksom på, fordi den kan påvirke videokonsultationen i en ugunstig retning.

Ditte Hoffmann Frydendal giver på baggrund af sit Ph.d.-projekt om internetbaseret terapi gode råd til psykologer, som under coronakrisen overgår til videobaserede løsninger.

Det tager tid og praktisk erfaring at ændre en kultur

Ditte Hoffmann Frydendal indrømmer det gerne. Da hun startede sin forskning, havde hun selv fordomme om videoformatet, og der skulle klinisk forskning og egen praksiserfaring til for at bryde med dem. Hun er overbevist om, at fordommene opstod helt tilbage i studietiden.

– Vi har fået fortalt, at psykologer sidder ansigt til ansigt med deres klienter. Sådan har det jo været fra dengang, psykologien fik sin betydning og udbredelse. Men dengang var der jo heller ikke de teknologiske muligheder, som vi har i dag. Jeg tror hurtigt, vi kommer til at lave en cirkulær slutning; fordi noget altid har været på en given måde, er det det bedste.

Men psykologiens felt udvider sig kontinuerligt, og teknologien er med til at udvide fagfelter og psykologers måde at arbejde på. Mens teknologien udvikler sig lynhurtigt, skal psykologer og andre fagprofessionelle dog have mere tid til at vænne sig til forandringer, erfarer Ditte Hoffmann Frydendal.

– Jeg har undervist læger, psykologer og sygeplejersker i videokonsultation, og min oplevelse er, at folk bliver nødt til selv at opbygge en konkret erfaring med det. Det er ikke nok at sige, “klienterne er glade for det, så det skal vi også være”. Den viden er ikke nok til at ændre en forforståelse. Man bliver nødt til selv at opbygge praksiserfaring.

Psykologer skal arbejde med egen tillid til videoformatet

– Mange af de psykologer, som jeg har undervist, har ikke helt tillid til formatet. Det gjaldt som sagt også mig selv i starten, som mente, at videoformatet ikke kunne være lige så godt som ansigt til ansigt-samtaler. Denne type forforståelse kan blive en barriere for mig som terapeut og betyde, at jeg ikke er til stede på samme måde, som jeg ellers ville være, forklarer Ditte Hoffmann Frydendal.

Derfor er det vigtigt, at psykologen, som skal i gang med terapi eller supervision over video, gør sig klart, om hun eller han har nogle forudindtagede holdninger til videoformatet.

– Hvis du har dine forbehold og ikke rigtig stoler på, at det kan lykkes, og du ikke er helt tilfreds med løsningen, så er det vigtigt, at din egen barriere ikke også bliver en barriere mellem dig og din klient.

Psykologen kan arbejde med egne barrierer ved at erkende overfor sig selv, at det er svært, og at vedkommende er usikker på, om videoformatet påvirker kvaliteten af det terapeutiske arbejde.

– Sig fx til dig selv “Okay, det her er lidt udfordrende eller sårbart for mig, men jeg kan godt være med den sårbarhed, så det ikke bliver noget, som spiller sig ud mellem mig og min klient”.

Forskningen viser, fortæller hun, at mens klienter rater den terapeutiske alliance i en videokonsultation lige så højt som i en ansigt til ansigt konsultation, så er det anderledes for psykologen selv.

– Psykologen rater alliancen mindre god end klienten, fortæller Ditte Hoffmann Frydendal.

Forskningen viser, fortæller hun, at mens klienter rater den terapeutiske alliance i en videokonsultation lige så højt som i en ansigt til ansigt-konsultation, er det anderledes for psykologen selv.

– Det er selvfølgelig vigtigt at anerkende betydningen af psykologens arbejdsglæde, men lige nu – under coronakrisen – har vi ikke samme mulighed for ansigt til ansigt-samtaler med vores klienter.