Selskab for Psykologisk Psykiatri blev stiftet 1997, som et græsrodsinitiativ inden for Psykologforeningen. Et hovedformål var oprindelig at arbejde på at fremme en (fag)psykologisk tilgang inden for psykiatrien, som var (og til dels stadig er) domineret af et lægeligt, biomedicinsk perspektiv. I debatter i dagens Danmark efterspørges der jo fortsat ikke bare flere psykologer, men også en mere psykologisk/psykosocial forståelse af psykiske lidelser, inden for både voksen- & børne-unge området.
Selskabet arrangerede debatmøder, som ”fyraftensmøder”, men har fra et tidligt tidspunkt også afholdt kvalificerende faglige kurser.
I en del år gav det en kreativ dynamik i arbejdet i Selskabet, at dets bestyrelse bestod af psykologer fra dels hospitalspsykiatrien, dels socialpsykiatrien. Det gav anledning til en del uformelle, men livlige faglige diskussioner! Efterhånden er det dog længe siden, vi har haft kolleger fra socialpsykiatrien med. – Kolleger, der arbejdede inden for børne-unge området, dannede 2006 SPBU – Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge.
Efter et stort arbejde fra ikke mindst de ledende psykologer Birgitte Bechgaard (Selskabets mangeårige formand) og Per Knudsen blev der i 2005 omsider oprettet en specialistuddannelse i Psykopatologi i DPF. Selskab for Psykologisk Psykiatri blev et specialebærende selskab, med de rettigheder & forpligtelser, der følger af det. Der var særdeles meget at gøre i det nye Psykopatologiske Fagnævn i især det første års tid, da mange søgte specialistgodkendelse under overgangsordningen.
I 2010 kom så Specialpsykologuddannelsen inden for psykiatrien. Specialpsykologerne blev opfordret til at danne deres eget faglige netværk inden for Selskab for Psykologisk Psykiatri. Men de valgte i stedet at oprette et separat fagligt selskab. – Mange har glædet sig over, at der endelig er kommet en strømlinet, arbejdsgiverbetalt videreuddannelse for psykologer, a la lægernes, hvor man hidtil jo selv har måttet sammenstykke en specialistuddannelse som et puslespil af mange forskellige kurser, måske over en årrække, som man selv har måttet finde måder at få finansieret på. – Andre har dog slået på, at i en videreuddannelse, der er betalt af arbejdsgiverne, er det også i høj grad arbejdsgiverne, der bestemmer indholdet, og at specialpsykologer under uddannelse i høj grad må tage sig af hvad, der traditionelt har været lægeopgaver i psykiatrien, hvor der typisk mangler læger. Nogle specialpsykologer under uddannelse har også klaget over ikke at have tid nok til psykoterapi; ligesom der i den travle psykiatriske dagligdag er blevet mindre og mindre tid til klassisk psykologisk testning.
Nogle psykologer har ønsket at holde sig til at lave traditionelt psykologarbejde i psykiatrien, ligesom en del hverken har søgt specialistuddannelse i Psykopatologi el. specialpsykologuddannelse, men en anden specialistuddannelse, oftest som specialist i Psykoterapi.
Generelt kan man sige, at det siden 2010 har været en selvfølge, at der er en hel del psykologer ansat i psykiatrien, men at deres metodefrihed til gengæld er blevet kraftigt beskåret. I Regionerne er det i høj grad bestemt oppefra, hvordan psykologer skal arbejde terapeutisk.
Selskabets formål er beskrevet i vores vedtægter, § 2. Vores hovedopgave er i dag i praksis at arrangere meritgivende kurser på specialiseringsmodulet på specialistuddannelsen i Psykopatologi, som der faktisk er en vis efterspørgsel efter blandt DPF’s medlemmer.
Selskabet har fra starten haft en repræsentant i Psykopatologisk Fagnævn, er derudover aktivt med i diverse udvalgsarbejde i DPF, f.eks. omkring diagnoser, og afgiver høringssvar, omkring opdatering af officielle kliniske retningslinjer o.a..
Kursus i Selskabet for Psykologisk Psykiatri: ”Psykologers rolle i behandling af dobbeltdiagnoser”
Formål:
Problematisk brug og decideret afhængighed af alkohol og andre rusmidler er et almindeligt fænomen blandt psykiatriske patienter. 40-50% af patienter med psykoselidelser vil på et tidspunkt have et problematisk brug af rusmidler, mens det for patienter med depression og personlighedsforstyrrelser er henholdsvis knap 30% og knap 40%.
Hvordan kan vi forstå, at så mange mennesker med psykisk lidelse begynder at bruge – og ikke mindst fortsætter med at bruge – alkohol og andre rusmidler, selvom det både for dem selv og omverdenen er tydeligt, at det har skadelig virkning på deres psykiske tilstand, fysiske helbred, relationer og sociale situation? Hvordan kan vi som klinikere arbejde med patienter, hvor deres brug af rusmidler undertiden skaber de samme symptomer, vi udreder og behandler – og hvor rusmiddelbruget undertiden står i vejen for stabilt fremmøde og indlæring af nye strategier? Hvis brug af rusmidlerne for den enkelte er løsningen, hvad er så egentlig problemet, og hvordan kan vi hjælpe patienten med at udvikle og anvende andre løsninger?
I klinisk praksis har afhængighed af rusmidler ofte udelukket patienten fra udredning, behandling og forskning. Følgelig savner vi forskningsbaseret viden om, hvordan vi bedst hjælper patienter med dobbeltdiagnose, og for den enkelte patient har den manglende adgang til udredning og behandling været fortvivlende. Regeringen har i 2023 indgået en aftale med KL og Danske Regioner om rammerne for et samlet regionalt tilbud af høj faglig kvalitet til mennesker, der både har en psykisk lidelse og et behandlingskrævende misbrug. Det betyder, at langt flere patienter med dobbeltdiagnoser nu skal have behandling i psykiatrien. Der er brug for flere klinikere, der har mod på og kompetence til at løfte kompleksiteten i opgaven.
Med hovedvægten lagt på teori og praksis fra motivationssamtalen, kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi vil dette kursus give deltageren mulighed for at udvikle en psykologisk forståelse af rusmiddelbrug og måske opdage, at rusmiddelbrug – sin biokemiske virkningsmekanisme til trods – også kan anskues som en dårlig vane og problematisk mestringsstrategi i lighed med mange andre former for problemadfærd, som psykologer har stor erfaring med at hjælpe mennesker med at ændre.
Som faggruppe har vi et særligt ansvar og mulighed for at mindske stigmatisering og løfte kvaliteten af behandlingen, der tilbydes patienter med dobbeltdiagnose, hvorfor vi også vil drøfte, hvordan vi kan fremme en hjælpsom omtale af patienter med DD og vejlede vores kollegaer blandt andre faggrupper til at bevare motivation og handle terapeutisk effektivt overfor denne population.
Læringsmål
På kurset vil du:
Undervisningsform:
Der veksles mellem teoretisk undervisning og diskussion i grupper, videomateriale, øvelser mhp. træning af færdigheder og evt. rollespil.
Kurset er målrettet psykologer, der arbejder med patienter med alvorlig og lettere psykisk lidelse og samtidigt misbrug. Mange af de terapeutiske principper og teknikker vil kunne anvendes til patienter med andre former for destruktiv adfærd (fx selvskade).
Underviser:
Vivian Heinola, autoriseret psykolog og specialpsykolog under uddannelse, specialist og supervisor i psykoterapi for voksne. Gennem 12 års ansættelse inden for psykiatrisk behandling i ambulant og døgnregi opnået solid erfaring med udredning og intervention over for mennesker med angst, depression, OCD, personlighedsforstyrrelse samt psykoselidelser og misbrug. Desuden erfaren underviser på bl.a. lægernes grunduddannelse i psykoterapi.
Tidspunkt: Den 7. januar 2025. Fra kl. 10.00 til 16.45. Der påregnes 45 minutters frokostpause.
Sted: Psykologforeningen, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.
Pris: inkl. forplejning: 1125 kr. for medlemmer af Selskabet og 1375 kr. for ikke-medlemmer. For deltagere, der ikke er medlem af Dansk Psykologforening: 1750 kr.
Deltagere: Kurset henvender sig til psykologer og læger og i et mindre omfang til andre faggrupper (deltagelse består af max. 25 % ikke-akademikere).
Tilmelding: Du tilmelder dig via DP’s kursuskalender og MitDP. Når du har tilmeldt dig, modtager du en mail med bekræftelse for din tilmelding. I mailen står der, om du har fået en plads på arrangementet, eller om du er kommet på venteliste.
Medlemskab i selskabet: Indmeldelse i Selskabet sker igennem MitDP. Hvis du ønsker mail direkte fra Selskabet med f.eks. nyhedsbreve og kursusannoncer, skal du give DP besked, om at de må maile fra os. Det gør du på DPs hjemmeside under min side.
Deadline for tilmelding til kurset er den 15. december 2024.
Kurset søges godkendt af DP under Behandling på Specialiseringsmodulet, på specialistuddannelsen i Psykopatologi (13.4.4.2.3). Der udstedes kursusbevis.
Litteraturliste:
Cognitive Behavioral Therapy of Addictive Disorders, Bruce S. Liese & Aaron T. Beck, The Guilford Press, 2022
Den Motiverende Samtale – støtte til forandring og vækst, 3. udgave, Stephen Rollnick & William R. Miller, Hans Reizels Forlag, 2024
Brief Integrated Motivational Intervention – – A Treatment Manual for Co-occuring Mental Health and Substance Use Problems, Hermine L. Graham, Alex Copello, Max Birchwood, Emma Griffith, 2016 John Wiley & Sons, Ltd.
Dialectical Behavioral Therapy for Substance Use Disorders, Seth R. Axelrod i The Oxford Handbook of Dialectical Behavior Therapy, ed. by Michael A. Swales, Oxford 2019
Prevalence of substance use disorders in psychiatric patients: a nationwide Danish population-based study, Nanna Gilliam Toftdahl, Merete Nordentoft, Carsten Hjorthøj, Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol (2016) 51:129–140
Formand
Birgitte Bechgaard
birgitte.bechgaard@gmail.com
+4551583775
Næstformand
Dione Nogueira
DNpsykologi@live.dk
28769402
Kasserer
Josephine Bruun Lange
josephine.b.l@outlook.com
+4520663230
Styrelsesmedlem
Sofie Wagner
sofie@wagnermail.dk
+4525300746
Styrelsesmedlem
Kristoffer Jul Paaske
kristoffer.jul.paaske@gmail.com
Sekretær
Lars Andersen
Tlf. 35 83 83 56
E-mail: LHAnd48@gmail.com
Suppleant
Susanne Bærentzen
Privat Praksis
Tlf. 51 60 18 38
E-mail: frusus@mail.tele.dk
Du kan kontakte styrelsen på spp@dp-decentral.dk
Du indmelder dig igennem Mit DP unden fanen “Min Profil”. Her er et afsnit, der hedder “Indmeldelse i selskaber og netværk”, hvor du sætter flueben ud for det selskab/netværk, du gerne vil være medlem af.