Forskning og uddannelse skal udvikle psykologernes praksis

Der etableres et arbejdsprogramudvalg, der skal fremme adgangen til faglig udvikling for alle medlemmer gennem attraktive, fagligt inspirerende tilbud, der under­støtter medlemmernes faglige udvikling.

Medlemmerne skal have adgang til nyeste forskning, faglige perspektiver på udviklingstendenser i samfundet og på psykologiens og psykologernes roller heri. Mange aktuelle dagsordener involverer psykologiske perspektiver og stiller krav til udvikling af psykologfagligheden. Nye former for tilbud skal understøtte den løbende kompetenceudvikling og inspirere praksis.

Arrangementerne skal tilrettelægges, så flest muligt får adgang til og udbytte af arrangementerne, for eksempel ved at de er virtuelle, har format af podcast eller webinar eller fungerer gennem SoMe. Arrangementerne kan også være fysiske. Der skal være forskellige indholdsformater, for eksempel foredrag med nyeste forskning eller erfaringer fra praksis, debatarrangement om fremtidens psykiatri eller debatskole med mediemæssige råd og træning. Der skal i perioden udvikles forskellige typer af arrangementer af forskelligt format og med forskellige indholdselementer og det skal evalueres hvilke typer af arrangementer og hvilket indhold, medlemmerne sætter mest pris på.

Dansk Psykolog Forening har i årevis arbejdet for et bedre tilsyn med psykologer og for en ny autorisations-model. Der er en række væsentlige udfordringer i den nuværende autorisationsordning og det tilhørende offentlige tilsyn med psykologer. Dels står ikke-autoriserede psykologer samt psykologer, der frakendes autorisation uden for tilsynet og dels kan det være meget vanskeligt at blive autoriseret såfremt man har en funktionsnedsættelse. Det nuværende system understøtter ikke i tilstrækkelig grad psykologuddannelsens faglige niveau, udvikling af psykologernes praksis samt kvalitet og integritet i ydelserne såvel som klienternes retssikkerhed.

Foreningen arbejder for en ny og bedre model for autorisation af og tilsyn med psykologer.

Fokusområdet i generalforsamlingsperioden vil være at påvirke det arbejde med at udvikle en ny autorisa­tions- og tilsynsmodel, som regeringen søsatte tilbage i 2019, men som på grund af Corona-pandemien har været sat på pause i lange perioder af 2020-21 og tidligst forventes genoptaget i 2. halvår af 2021. I indsatsen vil der også blive arbejdet for bedre mulighed for autorisation til funktionsnedsatte samt for fuld anerkendelse af teknologiunderstøttede ydelser som del af autorisationsforløbet.

Alle psykologer skal omfattes af tilsyn med tilhørende klageadgang. Det er afgørende at psykologydelser er omfattet af et relevant og tidssvarende offentligt tilsyn, og at der er mulighed for at klage over den psykologbehandling, man har fået. Det indebærer, at der i den nye model skal tages hensyn til, at psykologer har mange forskellige funktioner og opgaver, herunder opgaver uden for en sundhedsfaglig kontekst, hvor psykologer stadig udfører psykolog­faglig udredninger, vurderinger, behandlinger og anden intervention. Generelt skal det offentlige tilsyn med psykologer skærpes og gøres tidssvarende, og tilsynet skal have flere handlemuligheder i alvorlige sager.

Et fremtidigt tilsyn for alle psykologer bør medvirke til at fremme den psykologfaglige kvalitet. Et tilsyn, der stiller høje, men vel at mærke fagligt relevante krav, vil også stimulere kvalitetsudvikling, høj faglig standard og dermed også bedre behandlingsresultater. Et fremtidigt offentligt tilsyn bør netop fungere adfærdsregulerende og kvalitets­­udviklende og samtidig være indrettet egnet til at identificere psykologer, hvis professions­praksis er kritisabel.

En ændring af psykologernes autorisationsordning vil være indgribende i mange psykologers arbejds­liv og mulighed for at udføre deres erhverv. Der bør derfor sikres en fornuftig overgangsordning mellem den nuværende og en kommende autorisationsordning. Overgangsordningen må ikke være for snæver i forhold til såvel tidsramme som supplerende uddannelseskrav. Samtidig bør der fore­ligge mulighed for konkret vurdering af den enkelte psykologs meritter og dispensationsmuligheder.

Psykologtitlen skal naturligvis fortsat beskyttes og der skal ikke findes genveje til titlen. En fremtidig autorisationsmodel skal sikre, at psykologtitlen forudsætter kandidatuddannelse i psykologi, og at titlen fortsat er beskyttet.

Dansk Psykolog Forening vil styrke psykologers kompetenceudvikling i et livslangt læringsperspektiv ved at sætte fokus på tre faglige udviklingspunkter: Faglig identitet, Faglig kompetence, Faglig indflydelse på ledelse, politik og samfund.

Kursus- og specialistuddannelsesområdet udvikles med systematisk blik for de forskellige faser, man som psykolog kan være i på forskellige tidspunkter i arbejdslivet. Faserne er hverken lineært progressive eller gensidigt udelukkende. Ved at arbejde med identificerede faser kan der skabes et mere systematisk overblik over DP’s kompetence- og udviklingstilbud, og det ville kunne skærpes at DP som fagforening arbejder systematisk og struktureret med faglig udvikling og faglig indflydelse for alle medlemmer.

Det vil for eksempel være forskelligt, om man har mest udbytte af mentor-ordning, fyraftensmøder, specialistkurser, skrivekursus eller et webinar med fokus på nyeste forskning i behandling af en bestemt psykisk lidelse.

Målet med DP’s samlede kursus- og kompetenceudviklingstilbud er at skabe attraktiv, tilgængelig og relevant faglig inspiration og udvikling for alle medlemmer, der sikrer psykologernes særlige position som eftertragtede aktører indenfor det brede psykologiske fagfelt. Der vil være både fysiske og virtuelle tilbud.