Kompetenceudvikling i alle faser af arbejdslivet

Et stærkt fagligt miljø af og for psykologer kendetegner DP’s kursus- og efteruddannelsestilbud, der er udviklet med et systematisk blik for de forskellige faglige udviklingsbehov, du som psykolog kan have på forskellige tidspunkter i dit arbejdsliv. Her kan du se omfanget af tilbud pr. år.

Mangfoldigt kursus- og efteruddannelsestilbud

Dansk Psykolog Forening arbejder for at udvikle faglig identitet, faglige kompetence og faglige indflydelse på ledelse, politik og samfund gennem fyraftensmøder, kurser og skræddersyede uddannelsesforløb.

Som en del af medlemskabet får du vejledning om specialist- og supervisoruddannelserne og løbende inspiration om nye tendenser og klassiske teorier.

250 faglige medlemsarrangementer om året

Flere end 6000 medlemmer deltager årligt i kurser, fyraftensmøder, morgenmøder for ledere, start-up for selvstændige, medlemsmøder, årsmøde og konferencer. Hovedparten af arrangementerne er gratis som en del af medlemskabet.

150 specialist- og supervisorgodkendelser

Som en del af medlemskabet får psykologerne vejledning om de 12 specialistuddannelser og supervisorudannelsen. 150 specialist- og supervisorgodkendelser bliver gennemført hvert år inkl. et stort omfang dispensationer.

200 forhåndsgodkendelser af kurser

Sekretariatet godkender 200 kurser i forbindelse med specialistuddannelserne for at sikre, at de lever op til kriterierne for kvalitet og relevans.

Daglig support til de flere end 50 frivillige netværk, kredse og faglige selskaber

Foreningens netværk arrangerer og udbyder også kurser og efteruddannelser. Sekretariatet vejleder og hjælper dagligt med administration og booking af netværkstilbuddene.

Se alle kurser og efteruddannelsestilbud