Markedet for psykologhjælp er i hastig udvikling, og de selvstændige psykologers omsætning er samlet set vokset over hele linjen. Men trods generel vækst og nye potentielle markeder, så er konkurrencen skarp fra netværksfirmaer, et voksende terapimarked og et stigende antal af psykologer. En brancheanalyse fra Seismonaut i 2018 stiller skarpt på selvstændige psykologers forretningsudvikling og peger i retning af, at psykologerne er nødt til at udvikle deres forretninger. For “kundens tidsalder er også klientens tidsalder”, og den udviklingstendens afspejler psykologernes forretninger ikke i tilstrækkelig grad, mener Seismonaut.
“I kundens tidsalder har kunderne meget høje forventninger til ydelser” … “de er vant til at undersøge muligheder og anmeldelser på forhånd” … ” de eftersøger skræddersyede produkter” og “de forventer at møde en psykologisk praksis, der er målrettet specialiseret (helst ikke i det hele) og klar til at møde forbrugernes og dermed klienternes forventninger”, står der i analysen.
Seismonaut mener på baggrund af deres kortlægning, at mange af psykologerne med fordel kan kigge deres hjemmesider igennem, sætte sig i klientens sted og overveje om hjemmesiden tager udgangspunkt i klientens behov eller om den snarere afspejler psykologens specialiseringer, metoder og CV.
Bureauet udpeger i den sammenhæng fire udviklingstendenser, som de mener kommer til at påvirke markedet for psykologbistand fremover, nemlig: Digitalisering, Makro-ydelser, Innovation samt Agilitet og markedsorientering.
Når det handler om digitalisering, så er trenden, at der udvikles teknologier, der kan forenkle møderne mellem psykolog og klient. Det sker både i større private psykologfællesskaber, hvor man går sammen om at investere i sikrede videosystemer og hos offentlige aktører, hvor man fx tilbyder gratis online psykologhjælp til folk med angst og depression.
Med makroydelser henvises der til behandlingsydelser, der retter sig mod flere individer på samme tid. Her giver Seismonaut eksemplet med “Howdy-app’en”, der ved hjælp af spørgsmål måler, om en medarbejderstab er i risiko for at få stress og som kan sætte forebyggende ind med en telefonkonsultation med en psykolog.
I forhold til innovation angiver analysen, at de innovative digitale løsninger især ses i sammenhæng med forbyggende indsatser og giver endnu et eksempel med 15 psykologer, der i Københavns kommunes specialtilbud “Tidlig indsats” rådgiver og tager stress-sygemeldinger i opløbet.
Som den sidste udviklingstendens peger Seismonaut på agilitet og markedsvendthed: Mange psykologer kunne i langt højere grad tænke forebyggende og proaktivt, i stedet for kun at tilbyde klassisk behandling af individer. Analysen foreslår, at den selvstændige psykolog i langt højere grad skal stille skarpt på brugeren, tilpasse sin virksomhed mod markedet og tænke i nye ydelser og tilbud, måske med forebyggende tilbud indenfor det speciale, som psykologen allerede tilbyder behandling indenfor.
På privatbetalermarkedet, som analysen udpeger som et muligt vækstområde for psykologerne, ser Seismonaut en tendens til, at de mange psykoterapeuter, der findes på netop det marked, retter sig mod brugerens behov, når deres ydelser skal markedsføres.
Seismonaut anbefaler på baggrund af konkurrence og markedstendenser, at de selvstændige psykologer udvikler deres forretninger indenfor fire kerneområder: brugerorienteret markedsføring, digital tilstedeværelse, nye ydelser og organisering og samarbejder.
Med henvisning til “kundens tidsalder” og virksomhedsstyper som GoMore, Airbnb og Uber omtaler analysen den brugerorienterede markedsføring som en megatrend heller ikke psykologerne kan modstå. Påstanden er, at hvis psykologerne ikke sætter den informationssøgende bruger i centrum, så risikerer de at blive usynlige.
Det er især påtrængende for de kliniske psykologer, fordi konkurrerende faggrupper og private netværksfirmaer allerede har fat i store andele af markedet. Men også erhvervspsykologerne kan gøre mere, selv om de i højere grad har fokus mod kunden, mener Seismonaut.
Seismonaut vurderer ikke, at markedet for psykologbistand er det mest udsatte område for en komplet digitalisering, men mener alligevel, at kunderne i stigende grad bliver digitale og derfor kræver, at virksomhederne er digitalt til stede på websites, sociale medier, men videokonsultationer osv. Psykologerne er derfor også nødt til at være digitalt til stede i “det digitale markedslandskab”, i hvert fald hvis kunderne selv skal finde psykologerne.
Seismonaut mener, at både kliniske psykologer og erhvervspsykologer skal forholde sig til dette.
Nye ydelser kommer ifølge Seismonaut til i et større tempo end det har været set tidligere, bl.a. med netværksfirmaernes makro-ydelser og opfordringen til de selvstændige psykologer er derfor at sprede sine ydelser, så det ikke kun står og falder med et specialområde. Det er her man skal tænke i forebyggende rådgivning indenfor sit sædvanlige behandlerspeciale og Seismonaut foreslår videre, at man kunne tænke ydelser og udvikle specialistkompetencer på tværs af privat/erhverv-skellet.
Trusselbilledet er tilstede for begge psykologgrupper, mener Seismonaut. For de kliniske psykologers vedkommende dækkes deres ydelser af forsikringsselskaberne, mens mange tværfaglige konsulentvirksomheder truer erhvervspsykologernes ydelser.
Det sidste kerneområde for udvikling af psykologernes forretning er organisering og samarbejder. Seismonaut opfordrer til, at psykologer organiserer sig i fællesskaber, fx at psykologer med forskellige specialer går sammen, fordi det kan åbne op for nye typer af opgaver eller går sammen med andre faggrupper i et tværfagligt samarbejde, hvor psykologen er en blandt flere sundheds- eller socialfaglige personalegrupper.
Her er det især de kliniske psykologer, der kan træde nye veje, fordi erhvervspsykologerne ofte er organiseret i fællesskaber, mener Seismonaut.