Er du offentligt ansat, vil overenskomsten indeholde regler om din arbejdstid.
Er du ansat på en privat arbejdsplads uden overenskomst, skal du være særligt opmærksom på reglerne om arbejdstid. Det vil alene være det, der fremgår af din kontrakt eller personalehåndbog, der gælder.
Selvom din arbejdstid ikke direkte er fastsat i en lov, fastlægger arbejdsmiljøloven en overordnet ramme, som gælder uanset om du er offentligt ansat eller privatansat:
Som offentligt ansat akademiker har du en arbejdstid svarende til normalt 37 timer ugentligt. Det fremgår af overenskomsten. Det betyder, at arbejdstiden i et vist omfang kan variere fra den ene uge til den anden, men over en længere periode gennemsnitligt vil være 37 timer ugentligt.
Du har ret til en betalt spisepause af mindre end ½ times varighed, som er en del af din ugentlig arbejdstid. I din spisepause står du til rådighed for arbejdsgiver og må derfor ikke forlade arbejdspladsen.
Det ligger som en forudsætning i de offentlige overenskomster, at arbejdstiden placeres inden for normal kontortid på hverdage, typisk i tidsrummet mellem kl. 8 om morgenen og frem til ca. kl. 17. Hvis du bliver bedt om at arbejde uden for normal kontortid eller i weekenden, så skal der laves en aftale om honorering.
Kontakt din TR eller kontakt os, hvis du oplever at blive pålagt fast at arbejde uden for normal kontortid.
Du er forpligtet til at påtage dig merarbejde, men kan være berettiget til en særlig honorering.
Merarbejde defineres i overenskomsten som arbejde ud over den almindelige arbejdstid, der enten er pålagt eller er en forudsætning for en forsvarlig varetagelse af tjenesten. Det er derudover forudsat, at merarbejdet er af midlertidig karakter.
Du skal honoreres for merarbejde, når:
Din godtgørelse for merarbejde sker i så fald med satsen 1:1,5 som udgangspunkt til afspadsering. Har du merarbejdet 10 timer, vil det betyde, at du har 15 timer til afspadsering.
Du bør løbende holde din leder orienteret, hvis du oplever det vanskeligt at holde dig inden for de gennemsnitlige 37 timer, så din leder har mulighed for at afhjælpe problemet.
Kontakt din lokale TR eller DP, hvis du oplever at blive pålagt fast at arbejde uden for normal kontortid.
Er du ansat i en administrativ generaliststilling, ydes du et rådighedstillæg for at stå til rådighed udover din gennemsnitlige 37 timer om ugen.
Rådighedstillægget honorerer op til 35 timers merarbejde i kvartalet på det regionale og kommunale område samt op til 20 timer merarbejde i kvartalet på det statslige område. Arbejdet må dog ikke være af fast tilbagevendende karakter.
Det er arbejdsopgaverne og ikke titlen på stillingen, der afgør, hvorvidt du er omfattet af rådighedsforpligtelsen og derfor skal have rådighedstillæg.
Da forudsætningen for rådighedstillægget er, at du er ansat som generalist i en administrativ stilling, vil rådighedstillægget typisk ikke være relevant, hvis du er ansat som psykolog.
Er du derimod ansat i HR, med udviklingsopgaver, analysearbejde eller andet, kan det være at du er omfattet. Hvis du er i tvivl, så kontakt os, så vi kan hjælpe dig med dit rådighedstillæg.
Specialpsykologer og specialpsykologer under uddannelse (SPU’er) kan indgå i vagtordninger i Psykiatrien i Region Syddanmark. I vagtordningen gælder bestemmelserne om hviletid, og der følger et løntillæg med, når du er på vagt.
Som offentligt ansat kan du frivilligt indgå en individuel aftale med din ledelse om forøgelse af arbejdstiden. Det kaldes plustid. Det betyder, at du forøger din arbejdstid ud over (gennemsnitligt) 37 timer om ugen til maksimalt (gennemsnitligt) 42 timer pr. uge.
Din løn vil forhøjes tilsvarende, og du får indbetalt pensionsbidrag af den forhøjede løn. Samtidig vil du også få udbetalt forhøjet løn under fx sygdom, barsel og ferie.
I kommuner og regioner kan du indgå aftalen efter du har været ansat i 3 måneder. I staten er der ikke en begrænsning i overenskomsten.
Vil du indgå en aftale om plustid, så kontakt DP inden, så du kan få den rigtige aftale på plads.
Som special- eller chefkonsulent får du ikke rådighedstillæg.
Er du som special- eller chefkonsulent ansat i staten, vil du ikke være omfattet af merarbejdstidsreglerne. I stedet kan evt. merarbejde blive godtgjort fx i form af engangsvederlag, som fastsættes ensidigt af ledelsen efter forhandling.
Er du ansat som special- eller chefkonsulent i kommunen eller regionen, kan du få godtgørelse for merarbejde, hvis dit samlede merarbejde væsentligt overstiger det, der kan anses som godtgjort gennem din løn. Der er ikke nærmere defineret en timegrænse, men din leder vurderer det efter et konkret skøn.
DP anbefaler derfor, at du løbende registrerer og får godkendt dit merarbejde, så der er dokumentation for omfanget til brug for en forhandling.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er ikke reguleret i lovgivningen. Dog vil det for de fleste privatansatte psykologer være aftalt, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Vi anbefaler, at arbejdstidens placering fremgår i kontrakten. Fx: ”Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer om ugen [inkl. eller ekskl. frokost]. Arbejdstiden placeres på ugens fem første hverdage i tidsrummet mellem kl. [x] og [x].”
Det skal fremgå af kontrakten, hvis frokostpausen er inkluderet i den aftalte arbejdstid. Står der ikke noget, vil udgangspunktet være, at den tid du bruger på at spise frokost, skal lægges oveni den aftalte arbejdstid.
Er du ansat på ugentligt 37 timer ekskl. en daglig frokostpause på 30 minutter, betyder det, at din gennemsnitlige ugentlig arbejdstid reelt er 39,5 timer.
Du er forpligtet til at tage overarbejde, hvis du bliver bedt om det. Jo mere nødvendigt arbejdet er, desto stærkere personlige grunde skal du have for at kunne afvise det.
Det er ikke fastsat i lovgivning, hvornår din arbejdsgiver skal varsle overarbejdet. Medmindre det fremgår i din kontrakt, personalehåndbog eller overenskomst, vil det derfor være en konkret afvejning mellem din arbejdsgivers og dine behov. Som udgangspunkt bør arbejdsgiver varsle det i så god tid som muligt.
Du kan kun få betaling eller afspadsering for over-/merarbejde, hvis det fremgår af dine ansættelsesvilkår.
DP anbefaler derfor, at du fx foreslår, du kan få udbetalt eller afspadseret arbejde ud over 37 timer om ugen med en faktor, der hedder 1:1 eller 1:1,5.
Mange private arbejdspladser skriver i kontrakten, at ansættelsen sker ”uden øverste arbejdstid” eller at ansættelsen sker på ”jobløn”, og at der ved lønfastsættelsen er taget højde herfor. Det betyder, at du er forpligtet til at påtage dig overarbejde, og at du ikke har krav på at blive særskilt honoreret eller at kunne afspadsere timerne på et senere tidspunkt.
Lønnen skal afspejles i den reelle arbejdsmængde. Vi anbefaler derfor, at du spørger ind til det forventede omfang af merarbejde, herunder om der er særlige tidspunkter, hvor arbejdspladsen ved, at du må påregne overarbejde.
Du er deltidsansat, hvis din normale arbejdstid er mindre end det normale timetal for en fuldtidsansat.
Er du fx ansat i det offentlige vil arbejdstiden normalt udgøre 37 timer om ugen for fuldtidsansatte. Et ugentligt timetal på mindre end 37 timer om ugen vil således betragtes som en deltidsansættelse, uanset om du er ansat fx 22 timer eller 35 timer om ugen.
Hvis du ønsker at blive ansat på deltid, skal du aftale det med din arbejdsgiver. Du kan til enhver tid under din ansættelse anmode om, at du skal arbejde på deltid – men din arbejdsgiver må godt sige nej.
Er det muligt at aftale at gå på deltid, vil du ikke på et senere tidspunkt have ret til at blive ansat på fuld tid igen. Det kræver en ny aftale med din arbejdsgiver.
Det kan derfor være relevant, du får aftalt, at din nedsatte arbejdstid kun skal gælde for en midlertidig periode, og at du herefter går tilbage på fuld tid.
Som deltidsansat vil din løn udregnes forholdsmæssigt i forhold til den nedsatte arbejdstid.
Det betyder også, at din arbejdsgiverindbetalte pension tilsvarende vil falde. Vær opmærksom på, at det kan påvirke din pension betragteligt på den længere bane. Du kan altid kontakte din pensionskasse for at høre, hvilke præcise økonomiske konsekvenser det får for din pension.
Er du offentligt ansat kan det være aftalt, at visse lokalt aftalte tillæg ydes uden reduktion ved en deltidsansættelse. Det kan fx være funktionstillæg for at være tillidsrepræsentant.
Husk at tal med din leder om, hvordan I sikrer jer, at din arbejdsbyrde bliver tilsvarende nedsat, så den svarer til din nye arbejdstid.
Det er en god idé, at I skriftligt aftaler, hvornår arbejdstiden skal placeres. Det er især relevant, hvis det er vigtigt for dig, at du har fri på bestemte tidspunkter eller dage.
Som deltidsansat har du ret til de samme ansættelsesvilkår som dine fuldtidsansatte kolleger. Det fremgår af deltidsloven. Det betyder, at du ikke må stilles ringere end fuldtidsansatte, alene fordi du er deltidsansat. Enhver evt. forskelsbehandling skal være sagligt begrundet i objektive forhold.
Du må heller ikke blive afskediget, fordi du afviser at gå op eller ned i tid, eller er blevet nægtet at gå på deltid.
Er du på vej til at blive autoriseret, skal du som deltidsansat være opmærksom på Psykolognævnets krav til dokumentation af praktisk arbejde.
For at blive autoriseret skal du dokumentere praktisk arbejde svarende til mindst 2 års arbejde på fuld tid efter bestået kandidatuddannelse.
Arbejder du mellem 15 – 29 timer om ugen vil arbejdsperioden medregnes til autorisation med halvdelen af arbejdsperioden. Det betyder, at det vil tage 4 år at opfylde Psykolognævnets krav.
Kravet om mindst 2 års praktisk virke kan opfyldes ved mere end ét ansættelsesforhold. Et arbejdsforløb skal dog være af mindst 5 måneders varighed og skal som udgangspunkt være mindst 15 timers arbejde om ugen for at det kan medregnes til autorisation.
Du kan læse meget mere om autorisation hos Psykolognævnet.
Dine dagpenge bliver beregnet på baggrund af de timer, du normalt ville arbejde. Det betyder, at din deltidsansættelse har betydning for din dagpengeret. Kontakt din a-kasse, hvis du har spørgsmål til dagpenge.